Kreative mennesker skal ikke drive forretning

Thorborgs Dagbog · Episode 83 · 26. januar 2025 · 20:27

Om kultur, priser og forskellen på at være dygtig til sit fag og til at drive en virksomhed. Jeg fortæller om Feed Bistro, hoteller og det at få økonomien til at hænge sammen.

Lyt til episoden

Åbn episode 83 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Jeg sidder i Sydfrankrig igen, i en lille landsby omkring en halv time fra Nice. Noget af det fede er, at man kan flyve herned på et par timer og være i lejligheden allerede om formiddagen, hvis man tager tidligt afsted.

I går lå jeg på terrassen i en T-shirt og måtte tage solcreme på. Der er måske kun tretten-fjorten grader, men når solen skinner, kan det være vidunderligt. I dag er der lidt mere overskyet. Jeg håber, det bliver klart igen i morgen.

Jeg ved godt, at det er lidt tarveligt at sidde og fortælle, hvis man ikke selv har den mulighed. Men jeg nyder også, at mange års indsats har givet mig nogle muligheder senere i livet. Selvfølgelig har held også spillet ind. Det ændrer ikke på, at det kan gøre en forskel at tage nogle chancer, mens man har energi og endnu ikke har børn, hund, hæk og realkreditlån.

Jeg er ikke fan af at planlægge hele sit liv ned i detaljen. Men en større indsats på et tidspunkt kan give noget frihed på et andet. Det har den i hvert fald gjort for mig.

Kultur, kunder og økonomi skal spille sammen

Det, jeg egentlig tænkte over, var virksomhedskultur. Når man bygger en virksomhed sammen med sine medarbejdere, er det vigtigt, at folk forstår retningen. Hvem er kunderne? Hvorfor gør vi det, vi gør? Hvad er det, vi gerne vil være gode til?

Det er også vigtigt, at det er rart at være der. Vi bruger mange timer på arbejde. Hvis man som leder kan være med til at skabe et sted, hvor folk føler sig velkomne og trygge og ved, hvad vi arbejder hen imod, så bliver chancen for succes større.

Jeg har talt meget om kulturen i Dinero, så i dag vil jeg tage et andet eksempel. I torsdags var Jannie og jeg inviteret til et wagyu-arrangement hos min gode ven Jacob på Feed Bistro. Restauranten var fuld, og det fik mig til at tænke over, hvorfor han har fået så godt fat.

God mad sælger ikke automatisk sig selv

Feed Bistro ligger i Industriens Hus tæt på Rådhuspladsen. Det er centralt, men nede fra gaden får man ikke nødvendigvis en fornemmelse af, hvor lækkert der er oppe på første sal. Det er ikke et sted, som bare kan regne med, at alle de forbipasserende går ind.

Derfor er markedsføringen vigtig. Jacob har bygget en YouTube-kanal med, så vidt jeg ved ved optagelsen, over hundrede tusinde følgere. Han laver mad med spændende gæster og har skabt en interesse for både sig selv og restauranten. Det er en stor del af forklaringen på, at der kommer folk.

Men det virker selvfølgelig også, fordi maden og oplevelsen er god. Man kan ikke bare få nogen ind én gang og så regne med, at resten ordner sig. Hele forretningen skal hænge sammen.

Jeg oplever, at mange dygtige kokke tænker lidt som kunstnere: Hvis jeg laver virkelig god mad af gode råvarer, så kommer kunderne. Men der mangler nogle gange et par andre kompetencer. Hvad koster råvarerne? Hvad koster personalet, huslejen, strømmen, forsikringerne og alt det andet? Hvad skal en ret koste, hvis der også skal være noget tilbage?

Hvis du er den kreative type og gerne vil bygge en forretning, så få en person med, som forstår den forretningsmæssige del. Det er ikke en kritik af kreativitet. Det er en erkendelse af, at et stærkt fagligt produkt ikke i sig selv giver en stærk virksomhed.

Jacob har forståelse for både mad og forretning. Og så er han god til at bede om hjælp.

Bed om hjælp, og giv også noget tilbage

Jeg mødte ham gennem hans YouTube-kanal. Han spurgte flere gange, om jeg ville være med, og jeg sagde nej, fordi jeg havde travlt og ikke rigtig vidste, hvem han var. Man kan jo ikke sige ja til alt.

Så begyndte han at vise mig, hvem der allerede havde været med. Der var spændende mennesker, og jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt. Det blev det også. Vi lavede mad og snakkede, og jeg havde en skidesjov tid med ham, selv om jeg ikke er særlig god til at lave mad.

Jeg synes faktisk ikke, jeg gav mig selv helt nok i den udsendelse. Det irriterer mig lidt. Måske skal han invitere mig igen, så jeg kan gøre det ordentligt.

Siden har jeg hjulpet ham med noget af det, jeg ved om ledelse. Han har også brugt nogle af mine bøger sammen med sine ledere. Og han er god til at give tilbage. Han inviterer, sørger for en god oplevelse og er oprigtigt glad for hjælpen.

Det er ikke en stor avanceret strategi. Det er bare en god måde at opbygge relationer på. Vær nysgerrig, spørg dem, som kan noget, du ikke selv kan, og husk, at relationen ikke kun skal gå den ene vej.

Man kan mærke, om medarbejderne er med på rejsen

Noget af det, jeg synes er særligt godt hos ham, er kulturen. Jeg kan mærke, at menneskerne der har en stolthed over stedet. De vil gerne levere noget ordentligt. Maden skal være i orden. Servicen skal være i orden. Gæsterne skal føle sig velkomne.

Han er god til at holde på folk. Jeg oplever ham som en ordentlig, sød og sjov fyr, og han gør noget for, at det også er hyggeligt at være på arbejde. Folk er med på rejsen og får lov til at gøre tingene på deres egen måde inden for den kvalitet, vi forventer.

Det er jo det, mange virksomheder har svært ved: At få hele klaveret til at spille. Man kan være fremragende fagligt og stadig mangle forståelsen for økonomi, markedsføring eller ledelse. Ingen af de ting forsvinder, bare fordi produktet er godt.

Et billigt tilbud kan blive en dyr forretning

Jannie driver hoteller og et vandrerhjem på Bornholm. Der ser vi også tilbud, hvor man eksempelvis kan få to overnatninger med morgenmad for omkring tusind kroner i ydersæsonen. Jeg kan godt forstå fristelsen, hvis man mangler penge på kontoen. Men man er nødt til at regne på det.

Tag tusind kroner. Når momsen er trukket fra, er der otte hundrede tilbage. Så er der varme på værelset, rengøring, vask af sengetøj, råvarer til morgenmaden og arbejdstiden hos dem, som tager imod gæsterne. Det er hurtigt spist op.

Det er ikke et regnskab for alle hoteller, og de konkrete omkostninger varierer selvfølgelig. Men i en mindre drift kan et tilbud, som ser ud til at give penge i kassen, i virkeligheden koste penge, når det hele er gjort op.

Så begynder man at forklare det med, at man selv kan gøre rent eller vaske tøjet. At man ikke behøver løn. Hvis man står i en akut situation og forsøger at holde sig oven vande, kan jeg godt forstå det. Men det er ikke nødvendigvis en holdbar forretning.

Det er lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen. Likviditeten ser bedre ud lige nu, men det grundlæggende problem kan blive større.

Prøv at skabe mere værdi

Jacob gør noget andet. Han kan lave en særlig begivenhed, eksempelvis den wagyu-middag, vi var til, og bruge sin kanal til at fortælle om den. Det kostede efter min hukommelse omkring 1.600 kroner per person, og så kom drikkevarer oveni.

Det er mange penge. Men er det dyrt i forhold til råvarer, service, sted og oplevelse? Det er et andet spørgsmål. Mange penge og dyrt er ikke nødvendigvis det samme.

Han finder en målgruppe, som gerne vil betale for noget særligt, og giver dem en oplevelse, de ikke lige får alle steder. Det er selvfølgelig ikke identisk med at drive et lille hotel på Bornholm. Men tanken er relevant: Kan du skabe noget, folk gerne vil betale en ordentlig pris for, i stedet for bare at sætte prisen ned?

Rabatter kan også påvirke forventningerne. Hvis en gæst har strakt sit budget for at købe et tilbud, kan det stadig føles som mange penge for vedkommende. Så forventer gæsten måske en rigtig stor oplevelse, mens hotellet samtidig står med en pris, som næsten ikke kan finansiere leverancen.

Det er ikke, fordi mennesker med et mindre budget er dårlige kunder. Det handler om at få pris, forventninger og det produkt, man faktisk leverer, til at passe sammen. Ellers bliver både gæsten og hotellet frustreret.

Hvem vil du være noget for?

Du er nødt til at spørge: Hvem er mine kunder? Hvad vil jeg give dem? Hvad koster det at levere? Og kan jeg tage en fair pris, som giver økonomi til at gøre det ordentligt?

Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man overveje at ændre forretningen eller lukke, mens man stadig kan komme ud på en fornuftig måde. Måske kan lokalerne bruges til noget andet. Måske kan man lave en særlig begivenhed, som tiltrækker en anden målgruppe. Men man skal turde se på tallene.

Og samtidig skal man skabe et sted, hvor medarbejderne har lyst til at være. De to ting hænger sammen. En virksomhed uden økonomi får svært ved at investere i produktet og folkene. En virksomhed uden dygtige og glade mennesker får svært ved at levere den oplevelse, som kunderne vil betale for.

Vi måler også kulturen i Dinero

Vi brugte tidligere Relationwise til at måle medarbejdertilfredshed og bruger nu en anden løsning gennem Visma. Relationwise laver også oversigter over virksomheder med høj eNPS, som er en måling af medarbejdernes villighed til at anbefale arbejdspladsen.

Ved optagelsen har vi en eNPS på 91 i Dinero. Det er et tal, jeg er enormt glad for. Jeg kan ikke dokumentere, at det er en dansk eller global rekord, men det er i hvert fald meget højt og noget, vi er stolte af.

Mit gæt er, at man også ville få et godt resultat hos Jacob. Ikke fordi jeg har målt det, men fordi jeg kan mærke nogle af de samme ting: Faglig stolthed, ordentlighed, en klar retning og mennesker, som føler, at de er en del af noget.

Find de rigtige mennesker. Stol på dem. Gør dem dygtigere. Giv dem et produkt, de kan være stolte af. Og tag en pris, som gør det muligt at udvikle virksomheden videre. Det lyder banalt, men rigtig mange virksomheder kæmper med en eller flere af de ting.

Vi står ved optagelsen med omkring 94.000 kunder i Dinero og et årsregnskab, som jeg glæder mig til at fortælle mere om. Langt de fleste kunder virker glade. Nogle synes, prisen er for høj, og det skal vi også lytte til. Men vi skal have en økonomi, som gør det muligt at levere den kvalitet, vi gerne vil stå for.

Du skal kende dit dækningsbidrag

Jeg har på et tidspunkt hjulpet nogle bagere, som begyndte at regne på, hvad deres varer faktisk kostede at lave. De blev chokerede over, hvor mange af dem der ikke hang sammen. Råvarer som sukker og kanel var steget i pris, men salgspriserne var ikke fulgt med.

I nogle tilfælde kostede en kage dem penge allerede på råvarerne. Og så skulle de stadig betale husleje, arbejdsløn, energi, forsikringer og resten. Det er svært at drive en god forretning, hvis man ikke ved det.

Grundlæggende skal du enten sælge relativt få ting med et godt dækningsbidrag eller rigtig mange ting med et lavere. Hvis du sælger få ting og næsten ikke har noget tilbage på hver af dem, er det svært at få det til at fungere.

Selvfølgelig er det fantastisk, hvis du både har høj volumen og et højt dækningsbidrag. Men så bliver du også interessant for konkurrenterne. En god forretningsperson kan hjælpe med at forstå den balance og vælge en strategi.

Find den kompetence, du mangler

Når jeg siger, at kreative mennesker ikke skal drive forretning, er det en skarp måde at sige, at man ikke skal gøre det alene, hvis man mangler forretningsforståelsen. Den dygtige kok, håndværker eller anden fagperson kan bygge noget fantastisk. Men få nogen med, som kan regne på priser og omkostninger, forstå kunderne og hjælpe med ledelsen.

Du skal ikke narre dig selv med, at alt kan lade sig gøre, bare du arbejder lidt mere gratis. Faglig stolthed skal også have en økonomi under sig. Ellers bliver det til sidst surt for både dig, medarbejderne og kunderne.

Nu vil jeg drikke min kaffe og nyde udsigten. Og så håbe, at solen kommer ordentligt tilbage i morgen. Hav det godt.