Udskift it-afdelingen med en it-pedel
IT-afdelingen og skyen var emnet for en provokerende tanke, jeg delte i 2011: Burde intern IT arbejde hen imod at gøre en del af sine egne driftsopgaver overflødige?
IT-afdelingen og skyen: Hvem skal drive tjenesterne?
Jeg brugte elproduktion som en sammenligning. Man behøver ikke nødvendigvis producere alt selv for at kunne bruge det. På samme måde forestillede jeg mig, at flere virksomheder ville bruge fælles tjenester frem for egne servere.
Jeg talte om mail, dokumenter og økonomisystemer, som man kunne tilgå via nettet. Jeg var meget optimistisk om den udvikling.
Lokale løsninger havde også omkostninger
Min indvending var, at man let kunne fokusere på betalingen til en ekstern leverandør og glemme arbejdet med strøm, opdateringer, backup og nedbrud i egen drift.
Jeg brugte meget bastante gæt om blandt andet virksomheders backups. Jeg siger selv, at det er en påstand. Tallene i videoen er ikke dokumentation for sikkerheden i lokale løsninger eller i skyen.
En anden rolle for intern IT
Jeg forestillede mig en mindre intern funktion, som blandt andet holdt styr på udstyr og sørgede for, at medarbejderne havde det, de skulle bruge.
Udtrykket IT-pedel var min bevidste provokation. Videoen indeholder også min mistanke om, at frygt for at miste opgaver kunne bremse udviklingen; det er min fortolkning, ikke en undersøgelse af IT-afdelinger.
Historien gengiver mit syn i august 2011. Den er ikke en aktuel vurdering af en konkret virksomheds behov, datasikkerhed eller bemanding.
Læs også om at tænke fagligheden på en ny måde.
En tanke, jeg selv blev overrasket over at sige højt
Jeg blev interviewet til et blad, der skulle udkomme omkring september. Under samtalen kom jeg til at sige, at IT-afdelingens fremmeste opgave faktisk burde være at nedlægge sig selv. Så blev der meget stille i den anden ende af røret.
Jeg kan nogle gange blive inspireret af mine egne tanker, når jeg siger dem højt. Det er sgu lidt mærkeligt. Som om en del af hjernen er forbundet med munden, og en anden del først bagefter tænker: Det var egentlig ikke så åndssvagt. Andre gange tænker den selvfølgelig, at jeg bare skulle have holdt kæft. Den her tanke fik jeg lyst til at dele.
Hvorfor have sit eget lille kraftværk?
Jeg prøver i videoen at sammenligne med strøm. Jeg ved ikke præcis, hvornår el blev almindeligt i husene, og jeg er hverken ekspert i historie eller geografi. Men forestil dig, at hver husstand skulle producere sin egen strøm. Så skulle vi alle sammen have vores eget lille kraftværk og tage os af driften.
Min pointe var, at det virkede smartere at samle arbejdet et sted med ingeniører og teknikere, så andre kunne bruge strømmen. Jeg nævner også, at tingene måske kunne bevæge sig en anden vej med solenergi. Sammenligningen handlede om at lade specialister drive noget, som mange har brug for.
Alligevel hørte jeg stadig folk sige, at det var smart og billigt at have serveren stående hos sig selv. De så regningen for hosting, men glemte strømregningen, arbejdet med backup, opdateringer og den tid, det kostede, når maskinen gik ned. Det var dén måde at regne på, jeg havde svært ved at forstå.
Vi hørte om skyens fejl, men hvad med fejlene hjemme?
Min mistanke var, at en IT-afdeling med en masse ansatte ikke havde lyst til at blive nedlagt. Derfor kunne det være fristende at få skyen til at lyde frygtelig farlig. Når Dropbox eller Salesforce havde et nedbrud, eller der var en historie om stjålne kreditkortoplysninger, kunne det blive brugt som argument mod at lægge tjenesterne derud.
Men hvad hvis man også lavede en liste over alle de lokale problemer? Servere, der gik ned, så medarbejderne ikke kunne komme på økonomisystemet i en dag eller to. Virus. Harddiske, der crashede, og oplysninger, der forsvandt. Backups, der ikke virkede, når man endelig havde brug for dem.
Jeg kom med en meget bastant påstand: Hvis man tog 100 backups fra danske virksomheder og forsøgte at genskabe dem, gættede jeg på, at måske ti ville virke. Måske var det tyve, sagde jeg også, men jeg troede ikke på halvfems. Det var udtrykkeligt mit gæt, ikke et resultat fra en undersøgelse. Min pointe var, at det ikke automatisk var sikkert, bare fordi man selv havde ansvaret.
Selvfølgelig ville økonomisystemerne komme ud i skyen
Jeg pegede også på de gamle IT-virksomheder. Microsoft havde levet i mange år med løsninger uden for skyen, selv om virksomheden også var på vej derud. Jeg nævnte Navision og andre økonomisystemer som eksempler på udviklingen.
En ven, der arbejdede med et af de helt store systemer, havde spurgt, om jeg troede, at finanssystemer nogensinde ville komme ud i skyen. Jeg syntes, det var et mærkeligt spørgsmål. Selvfølgelig ville de det, mente jeg.
Jeg ville kunne tilgå tingene fra min iPhone, Android, iPad og bærbare, eller fra en internetcafé i Timbuktu. Jeg tog den helt ud i det absurde med badevægten og brødristeren. Det var min måde at sige, at jeg forventede adgang fra alle mulige steder og apparater.
Modstanden mod at gøre sig selv overflødig
Hvorfor gik det så ikke endnu hurtigere? Min forklaring var, at ingen havde lyst til at lukke deres egen afdeling. Det var min fortolkning af modstanden, ikke noget jeg havde undersøgt blandt IT-medarbejdere.
Jeg trak en hård parallel til fagforeninger, som efter min mening kunne leve videre og opfinde nye grunde til deres eksistens, længe efter at de oprindelige forhold havde ændret sig. Folk var kommet op af kulkældrene og mineskakterne, men organisationerne fortsatte. Den samme trang til at holde sig selv i live mente jeg, at man kunne finde i IT-afdelingerne.
Min IT-pedel med en Dymo-pistol
Mit provokerende billede var, at selv en meget stor virksomhed kunne ende med én IT-pedel. Hans opgave skulle være at sætte Dymo-mærker på de bærbare, så man vidste, hvem der havde hvilken maskine. Når en medarbejder stoppede, skulle computeren ind igen, og en ny medarbejder skulle have den.
Der skulle selvfølgelig også købes udstyr, men hvorfor kunne personen, der købte skriveborde, ikke også købe bærbare? Jeg sagde lidt firkantet, at folk ville have en Mac, der fungerede, og adgang til deres mail. Mailen kunne være Gmail eller Exchange hos en ekstern leverandør.
Derefter kunne man arbejde i browseren med Salesforce og forskellige cloudbaserede økonomiløsninger. Jeg nævnte blandt andet e-conomic og Billy’s Billing. Min forestilling var, at stadig flere af de tjenester, vi brugte, ville ligge ude på nettet frem for på virksomhedens egne maskiner.
Mine egne dokumenter lå i Dropbox
Musik, mail, tweets og sociale netværk lå allerede derude, som jeg så det. Min egen dokumentmappe lå i Dropbox. Når jeg skiftede computer, gik jeg ind på Dropbox, hentede programmet og loggede ind. Så hentede det mine billeder, dokumenter og det øvrige indhold i mappen.
Den oplevelse var en del af baggrunden for min optimisme i 2011. Jeg så for mig, at IT-afdelingen enten skulle gøre sig selv overflødig eller blive til den lille afdeling med en mand og en Dymo-pistol.
Jeg sluttede med at spørge, hvad man så skulle sætte alle IT-medarbejderne til. Det vidste jeg sgu ikke rigtigt. De kunne jo ikke alle sammen rende rundt med en Dymo. Jeg syntes bare, det var en sjov og provokerende tanke og ville gerne høre kommentarer til den.
De bedste hilsner Martin
Er helt enig Martin – har lige investeret i skyen via APSU i England, sig til hvis du har brug for nogle sky services 😉