Thorborg sætter sig et mål!
At sætte et mål handler for mig også om at begynde, måle undervejs og lade andre holde mig op på det. Her i december 2010 har jeg taget imod en udfordring fra min ven Anders: Vi skal se, hvem der procentvis kan tabe sig mest frem til den 31. januar.
At sætte et mål, jeg aldrig har prøvet før
Anders er også min foredragsagent. Han skrev til mig for et par dage siden, at en af hans venner lige havde tabt 12 kilo. Selv havde han også brug for at tabe sig, men han ville gerne have en at kæmpe imod. Var det noget for mig?
Min første tanke var: Hvad fanden, det gider jeg da ikke. Jeg har aldrig været på slankekur i hele mit liv. Jeg kunne udmærket tåle at tabe nogle kilo, men det havde ikke været noget, jeg fokuserede på. Jeg syntes egentlig, det gik okay, selvom jeg også mente, at et vægttab kunne pynte og være godt for mig.
Tilfældigvis havde jeg lige købt en bog, som havde noget med sagen at gøre. Den fik mig til at tænke, at det kunne være sjovt at prøve. Hvilken bog det er, holder jeg lidt for mig selv endnu. Det er mit hemmelige våben, og jeg vil ikke give Anders for mange gode idéer.
Normalt deler jeg gerne det, jeg ved. Men lige her har jeg en fornemmelse af, at Anders vælger den forkerte strategi, og jeg vælger den rigtige. Så jeg holder kortene tæt til kroppen. Han har provokeret mig, og jeg vil selvfølgelig gerne vinde. Samtidig er det noget nyt og lidt grænseoverskridende for mig at kaste mig ud i sådan et forløb.
Hvorfor vente til nytår?
Anders foreslog, at vi begyndte den 1. januar. Det er jo forståeligt, når vi er omkring den 21. december. Der ligger både juleaften og nytårsaften foran os. Lige før jul er ikke det mest bekvemme tidspunkt at ændre sine vaner på.
Men det er netop min pointe: Når jeg har taget en beslutning om at gøre noget væsentligt, vil jeg i gang med det samme. Jeg tror ikke på bare at parkere den som et nytårsforsæt. Så bliver det let ved tanken. For mig skal beslutningen føre til handling nu, også selvom der allerede er købt ind til brun sovs og kartofler.
Jeg skrev derfor tilbage til Anders, at jeg var med på én betingelse: Vi skulle begynde med det samme. Næste morgen skulle vi begge vejes. Vi er i forskellige tidszoner, så vi måtte sørge for at gøre det på samme måde. Den, der procentvis havde tabt mest den 31. januar, ville vinde.
Det er ikke kun vægttabet, jeg tænker på. Har jeg besluttet mig for at ændre noget, skal jeg tage hul på det. At sætte en dato ude i fremtiden kan blive en bekvem måde at udsætte selve arbejdet på.
Fra 95,2 kilo til et meget højt mål
Jeg vejer 95,2 kilo ved starten. Mit mål er at veje 85 kilo den 31. januar. Det har jeg ikke vejet i 15 år. Der er omkring fem uger til at gøre det, så jeg har sat overliggeren højt.
Ud fra det, jeg selv har læst, virker det som et meget svært mål. Jeg har også læst om folk, der har gjort det, og det giver mig lyst til at prøve. Det er mit personlige forsøg på det her tidspunkt, og jeg fortæller ikke her, hvilken metode jeg vil bruge.
Min tanke er, at et krævende mål kan få mig til at gøre en større indsats. Når jeg ikke helt ned på 85, men ender omkring 87, har jeg stadig opnået meget. Havde jeg sat et mere forsigtigt mål, frygter jeg, at jeg også ville gøre en mere forsigtig indsats.
Jeg prøver at forklare det med den der talemåde om månen og stjernerne, men jeg kan ikke huske den ordentligt. Pointen er, at jeg sigter højt. Målet er konkret: Jeg ved, hvilken vægt jeg går efter, og hvornår jeg vil nå den.
Vægten bliver offentlig på SlankeThorborg
Et mål skal også følges op. Derfor har jeg oprettet en særskilt Twitter-konto, SlankeThorborg, og købt en vægt, der kan sende min vægt ud som et tweet. Om morgenen stiller jeg mig på vægten i underbukser, og kort efter kan andre se resultatet.
Jeg har valgt en ny konto, fordi alle, der følger min almindelige Thorborg-konto, ikke behøver at blive belæmret med mit vægttab. De interesserede kan følge med på den nye. Anders kan se, hvordan det går. Min kone kan se det. Du kan se det.
På hjemmesiden vil jeg desuden løbende lægge billeder op forfra og fra siden. Ja, i underbukser. Hvis du har let til tårer, er du advaret. Jeg gør det blandt andet for at gøre det svært for mig selv at smutte uden om den beslutning, jeg har taget.
Nu har jeg forpligtet mig offentligt. Andre mennesker kan holde mig op på det og spørge, hvad fanden jeg har gang i, hvis det går den forkerte vej. For mig er det et ekstra pres, der skal hjælpe mig med at holde fast. Jeg ville føle mig temmelig til grin, hvis jeg bare opgav.
Der er også en grund til navnet SlankeThorborg. Det er den person, jeg gerne vil blive. Jeg forsøger allerede at se mig selv sådan, selvom billederne ved starten ikke ligefrem viser slutresultatet. Det hjælper mig med at holde fokus.
Noma, et billede eller en hyldestvideo
Vinderen må vælge mellem tre præmier. Taberen kan give en middag på Noma. Han kan tage et billede af sig selv i underbukser med ordet "loser" skrevet hen over maven og sende det til vinderen. Eller han kan lave en video på to minutter, hvor han hylder vinderen og fortæller, hvilket fantastisk menneske vedkommende er, og hvor stor en taber han selv er.
Du kan nok høre, at jeg allerede glæder mig til, at Anders skal betale middagen eller lave en hyldest til mig. Jeg er fuld af selvtillid ved starten. Konkurrencen og drillerierne er en del af det, der får mig til at gå op i det.
Samme måling ved begyndelsen og slutningen
Jeg vil ikke lave fiksfakserier med vejningen. Ved den første vejning har jeg været på toilettet og står i underbukser. Når jeg vejer mig offentligt for sidste gang den 31. januar, vil jeg gøre det på samme måde. Jeg vil kunne sammenligne begyndelsen og slutningen ordentligt.
Om jeg kan nå hele mit mål, må forløbet vise. Men min strategi for at holde mig selv i gang er klar: Begynd, når beslutningen er taget. Forpligt dig til et konkret mål. Mål undervejs. Del det med andre, så de kan holde dig op på det. Og se dig selv som en, der kan lykkes.
Det bliver altså en slank jul for mit vedkommende. Min kone er allerede ved at købe ind til julemad, og jeg kommer med min nye beslutning midt i det hele. Rigtig god jul, hvis vi ikke ses inden. Herunder står mine oprindelige opdateringer, billeder og det senere resultat af konkurrencen.
Min ven Anders gav mig en udfordring og den har jeg taget op.
Vi skal se hvem der kan tabe sig mest frem til den 31. januar.
I princippet rager det dig en høstblomst, men jeg har nogle tanker som måske kan inspirere dig.
Hvis du har let til tårer, så hold dig fra billederne af min krop herunder.
Jeg kommer med opdateringer her på siden ca. en gang om ugen, så er du advaret.
Du kan følge mit vægttab på Twitter: @slankethorborg
Og min patetiske ven som snart taber, kan du følge her @one2speak
Så nåede jeg i mål og som du kan se, blev jeg godt solforbrændt efter en lang løbetur på stranden 😉
Og så tabte jeg håret 😉 Det gav vel yderligere 25 gr. og lidt har vel også ret ikke?
På de små 40 dage har jeg tabt 10.4 kg. eller 10,9 % af min kropsvægt.
Min ven Anders tabte 9.4 kg. men da han er en lille filejs, så tabte han 11,5 % og blev derfor vinder øv!
Men jeg er nu godt tilfreds. Jeg satte et mål på at tabe 10 kg. og tabte dem + 400 gr. så det er ok, men jeg hader da at tabe 😉
Nu er tanken ikke blot at holde vægten, men at tabe yderligere 5 kg. over det næste år.
Jeg orker ikke at gøre det hurtigere, da den sidste uge har været mere end hård.
Og så en lille video da jeg gik på vægten sidste gang:
Og jeg vejede faktisk tæt på 100 kg for et år siden, se her:
Og en video om hvordan jeg tabte 10 kg. på 40 dage:
Dbh Martin
Den vinder du nemt Martin. Der er jo masser at tabe af 🙂 Måske du finder fifs i Tim Ferris nyeste bog. Gi den gas