Hvordan netværker man mest effektivt? (2 af 2)

Så kom 2. del af min holdning til hvordan man netværker mest effektivt. Her handler det om at opbygge et netværk ved at hjælpe andre og holde kontakten.

At opbygge et netværk handler for mig om at give værdi, holde kontakten og have et sted, hvor mennesker kan finde mig. I anden del fortsætter jeg med konkrete historier om hjælpsomhed, online fællesskaber, mit eget domæne og et nyhedsbrev, som følger mig gennem forskellige virksomheder. Videoen er fra 19. november 2010.

Opbygge et netværk ved at forbinde andre mennesker

Hvis du hører nogen stå og tale om en udfordring, og du kender en, der kan hjælpe, så tilbyd at skabe kontakten. Undskyld, jeg kunne ikke undgå at høre, hvad I talte om. En af mine gode bekendte er faktisk rigtig god til lige præcis det der.

Du skal ikke straks tænke på at få ti procent eller noget andet ud af det. Folk skal opleve, at du giver dem værdi.

Du kan være værdifuld med din egen faglige viden, så mennesker kan ringe til dig om noget bestemt. Eller du kan være den, der kender andre og forbinder dem. Begge dele har høj værdi.

Mit udgangspunkt til et arrangement er: Hvad kan jeg gøre, så de mennesker kommer hjem klogere eller bedre klædt på til det, de gerne vil, end hvis jeg ikke var kommet?

To timers gratis hjælp kom tilbage som en kontrakt

En direktør i it-branchen spurgte engang, om jeg ville hjælpe ham med nogle udfordringer i hans forretning. Jeg brugte to timer på ham ganske gratis.

Senere havde vi lavet Supportfighter, et supportredskab, der var helt webbaseret. Jeg beskriver det i videoen som en tidlig software as a service-løsning i Danmark, fra omkring den periode, hvor Salesforce begyndte at komme frem. Jeg bliver selv lidt usikker på, hvor mange år der er gået, og korrigerer mig undervejs.

Vi skulle have en kontrakt på dansk og engelsk. Det var ikke let, for der var ikke mange af den slags løsninger, som man kunne læne sig op ad.

Vi solgte for eksempel til Bonnier. Hvis de brugte vores værktøj til support i hele Skandinavien, og det gik ned, kunne læsere af Illustreret Videnskab og andre blade ikke få svar på abonnementsspørgsmål og andre henvendelser.

Hvad hvis vi tabte data og statistikker? Eller løsningen var nede i et par dage? Hostingpartneren kunne lave en fejl, vi kunne lave en fejl, eller nettet kunne gå ned.

Kontrakten skulle tage hensyn til kunden og til, at vi gjorde vores bedste, men samtidig sørge for, at vi ikke selv gik på røven, hvis noget skete. Jeg forestillede mig måneder med frem og tilbage, fejl undervejs og måske 150.000 kroner eller mere for en virkelig gennemarbejdet kontrakt.

Så kom jeg i tanke om, at direktøren, jeg havde hjulpet, faktisk selv drev en tidlig software as a service-forretning. Jeg kontaktede ham og spurgte, om han havde noget liggende.

Fem minutter senere havde jeg en komplet kontrakt. I min gengivelse kunne jeg selv ændre firmanavn, servicenavn og nogle småting på omkring et kvarter.

Jeg vurderer i videoen, at det sparede mig flere måneders arbejde og måske 200.000-300.000 kroner. Det er mit overslag over værdien, ikke en opgørelse af en faktura. Historien handler om hjælpsomhed, ikke om at enhver kan bruge en andens kontrakt uændret.

Jeg havde hjulpet ham af et godt hjerte uden at tænke på at få noget igen. Senere kom tjenesten tilbage.

Mine julehilsner tog tre dage

Tænk over, hvordan du kan give til de rette mennesker, og hold så kontakten med dem. Kontaktdelen er jeg ikke så god til på tidspunktet for videoen. Jeg har simpelthen ikke tid nok i hverdagen og er blevet privilegeret af, at mange kommer til mig.

Men da jeg havde tiden og var mere aktiv med den del, skrev jeg en personlig julemail til alle i mit netværk. Det gjorde jeg seks-syv år i træk, indtil jeg var oppe på omkring 300 kontakter i Outlook. Det tog tre dage op til jul, men folk blev vildt glade.

I videoen siger jeg, at jeg nu næsten har 700 kontakter og har givet lidt op på den opgave. Jeg kunne standardisere det, men det ville ikke være det samme.

Vil du pleje dit netværk, er et julekort eller en lille fødselsdagshilsen noget, der kan betyde meget.

En relevant artikel kan holde kontakten levende

Når du læser en spændende artikel, så tænk: Hvem i mit netværk kunne have gavn af den? Send den med et par linjer om, at du kom til at tænke på vedkommende.

Det kan tage 30 sekunder, og så bliver du husket. Mit forslag er, at dit netværk hører fra dig mindst fem-seks gange om året med små relevante ting. En fødselsdagshilsen, en julehilsen, en sms eller tre linjer i en mail.

Gør det personligt. Hvis du sender en standardhilsen til alle, så lad være med at få den til at ligne noget særligt til den enkelte. Du kan sende et billede af dig og familien ved pejsen og tydeligt gøre det til en fælles hilsen. Jeg synes ikke, det virker ret meget, men det er da bedre end ingenting.

Vil du gøre det personligt, skal det være ordentligt personligt. Kære Hans, jeg kom til at tænke på dig. Skriv en linje om noget, han eller hun har lavet i løbet af året. Så kan modtageren mærke, at du faktisk har tænkt på vedkommende. Det behøver ikke et flot familiebillede.

Find din målgruppe i et online fællesskab

Online netværk synes jeg er noget af det mest spændende. Alle, også mennesker der ikke er iværksættere, bør tænke over, hvordan de kan bruge dem.

Start igen med målgruppen. Hvor er de mennesker, du gerne vil i kontakt med? Der findes fællesskaber for golf, iværksætteri, mødre, unge mænd, handymænd, politi og mennesker, som arbejder med det skrevne sprog.

Jeg nævner Amino, Min-Mave og Connery som eksempler i 2010. Connery bruger jeg som eksempel på mænd omkring 16-30 år. Det er mine illustrationer af målgrupper dengang, ikke en nutidig gennemgang af hjemmesiderne.

Vælg et relevant fællesskab, og kom ind i en rutine. Mit forslag er at gå ind hver dag, læse lidt og skrive mindst én kommentar eller ét indlæg. Måske 20 minutter dagligt. Eller tre timer om ugen fordelt på mandag, onsdag og fredag.

Det eneste, du skal spekulere på, er, hvordan du kan hjælpe andre mennesker. Bliver du ved med at hjælpe, begynder folk at spørge sig selv, hvem du er. De kigger på din hjemmeside og leder efter kontaktoplysninger.

Der kan gå seks måneder, før du mærker noget. Men min erfaring er, at der kan begynde at ske meget, når det først kommer i gang. Hvis du gerne vil netværke og slet ikke bruger tiden online, mener jeg, at du går glip af en enorm rigdom af kontakter og viden.

Hav dit eget samlingssted på nettet

Du skal også samle dit netværk op et sted elektronisk. Vi kan kalde det en hub, selvom jeg ikke er helt sikker på, at det er det rigtige ord.

Nogle bruger en Facebook-side. Facebook kan være god til netværk, men du ved aldrig, hvad platformen finder på. Den ændrer funktioner og vilkår. En dag kan den fjerne noget, eller vilkårene kan blive nogle, du ikke vil deltage på.

Jeg nævner endda muligheden for konkurs, selvom jeg ikke tror, det ligger lige for i 2010. Min pointe er usikkerheden ved at bygge hele sin tilstedeværelse på noget, andre bestemmer over.

Mit råd dengang er at købe sit eget domæne, for eksempel med fornavn og efternavn, og få et sted, man selv ejer. Jeg bruger UnoEuro og er glad for pris og menneskerne bag. Det er min erfaring på det tidspunkt, ikke fordi jeg får procenter for at nævne dem.

Din identitet skal kunne overleve et jobskifte

Sæt en blog op og lav en personlig mailadresse på dit domæne. For mig er det vigtigt, at adressen følger personen.

Hvis du sælger din virksomhed, eller den går på røven, er det kedeligt, hvis hele din identitet er bundet til virksomhedens adresse. Jeg bruger et opdigtet badebassin-firma som eksempel: Sælger du det, kan forbindelsen til nyhedsbreve og bekendtskaber blive knyttet til noget, du ikke længere råder over.

Selvfølgelig skal du også bruge firmaets identitet i firmasammenhæng, hvad enten du er ansat eller ejer. Og det kan provokere en chef, hvis du bruger din personlige identitet på arbejdet, så tænk dig om.

Men privat er du dig. Virksomheden, du arbejder for eller ejer, har du sandsynligvis ikke hele livet. Hvorfor skulle hele din online identitet forsvinde, når du sælger, bliver fyret eller skifter job?

Du skal kunne tage dit netværk med videre og være et brand i dig selv frem for at starte mere eller mindre forfra.

Min enkle amerikanske side kostede 5.000 kroner

Du behøver ikke blogge hver dag. Jeg fortæller, at min amerikanske side, martinthorborg.com, kostede mig 5.000 kroner at få lavet af nogle amerikanere. Den er superenkel, og jeg blogger ikke derovre.

Jeg bruger min danske side til bloggen og mit talkshow. Jeg siger også, at man kunne lave noget billigere eller lave det selv.

Det vigtige er ejerskabet. Jeg kalder det mit stykke real estate på nettet. Når en virksomhed er solgt, eller en platform en dag er væk, har jeg stadig mit eget sted, som følger mig.

Et nyhedsbrev er adgang til mennesker, som kender dig

Et lille nyhedsbrev måske fire gange om året kan fortælle, hvad der sker privat og arbejdsmæssigt. Det afhænger af, hvad du laver.

Jeg sender selv et nyhedsbrev omkring fire gange årligt. Det har taget ti år at bygge op, og på tidspunktet for videoen siger jeg, at næsten 20.000 mennesker modtager det.

Når jeg starter et nyt projekt, kan jeg fortælle dem om det. Det tager tid at bygge sådan en adgang op. Du får måske aldrig 20.000, eller måske får du 50.000. Det er ikke selve tallet, der er pointen.

Forestil dig, at du er ansat med et særligt ekspertiseområde og har et nyhedsbrev, hvor 4.000 mennesker følger dine tanker om branchen. Jeg bruger det som et tænkt eksempel på noget, der kan øge din værdi ved en lønforhandling, fordi du også kan skabe opmærksomhed om produkter.

Hvis du vil videre, kan du fortælle netværket, at du søger nye udfordringer. Det behøver ikke være 4.000. Det kan være 400 eller de 200 rigtige, hvor en måske kender din næste chef eller en virksomhed, der mangler dine evner.

Som selvstændig kan du også fortælle netværket om din næste virksomhed, hvis du har solgt den forrige eller er gået konkurs.

Jeg bruger i videoen et groft, tænkt eksempel: Hvis dronning Margrethe fik et hjertestop samme dag, som du udsendte en pressemeddelelse, ville din historie måske drukne fuldstændig. Men du kunne stadig fortælle dit eget netværk om projektet gennem nyhedsbrevet.

Netværk skal have et formål og blive ved med at udfordre dig

Lad være med at dyrke netværk bare for netværkets skyld. Hav en klar idé om, hvorfor du gør det.

Du skal også kunne sige farvel og tak til et netværk, hvor du ikke længere udvikler dig. Hold kontakten, men bevæg dig videre og bliv ved med at udfordre dig selv.

På den måde bygger du både netværket og din egen værdi op. Du og de mennesker, du har hjulpet undervejs, kan løfte hinanden mod de mål, I gerne vil nå. Min egen iværksætterhistorie og erfaringer med at bygge virksomheder fortæller jeg om i Iværksætter til jeg dør.

Læs også første del om at vælge og bidrage til et netværk.

Dbh Martin