Undskyld, er det så svært?
Hvornår er det blevet så svært at sige undskyld, hvis man har gjort andre mennesker kede af det? Det spørgsmål sidder jeg med efter dagens debat om Politiken og Muhammed-tegningerne. Det her handler ikke om iværksætteri. Det er en holdning, jeg godt ved, at mange vil være uenige med mig i. Men jeg er skuffet, trist og irriteret over, at en undskyldning tilsyneladende kan udløse så meget vrede.
Videoen blev lagt på YouTube den 26. februar 2010. Min forståelse af Politikens undskyldning er, at avisen siger undskyld for at have gjort mennesker kede af det. Det er noget andet end at undskylde for at have trykt tegningerne. Alligevel falder politikere og medier over avisen, som om det at sige undskyld i sig selv er et problem.
At sige undskyld er almindelig høflighed
Jeg er pisse stolt af vores ytringsfrihed. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men jeg kan ikke se, hvorfor almindelig høflighed pludselig skal være et angreb på den. Hvis jeg har såret et andet menneske, kan jeg godt sige undskyld uden at opgive min ret til at sige min mening.
Jeg skrev lidt om det på Twitter, og straks kom indvendingerne om ytringsfrihed. Jeg har nærmest fornemmelsen af, at det kun er mig, Uffe Ellemann og to-tre mennesker på Twitter, der kan blive enige om den her sag. Det er selvfølgelig sat på spidsen. Men jeg forventer bestemt ikke, at den her video får en masse stjerner.
Hvad får jeg ud af at fornærme min nabo?
Prøv at gøre det helt jordnært. Forestil dig, at jeg hver morgen står og råber fornærmelser over hækken til min nabo. Måske må jeg sige det, måske må jeg ikke. Jeg ved ikke, hvor den juridiske grænse går, og det er heller ikke den, jeg prøver at forklare. Jeg spørger: Hvorfor skulle jeg gøre det?
Mit eksempel i videoen er med vilje groft. Forestil dig en jødisk nabo, som jeg råber "gaskammer" efter. Jeg kunne bilde mig selv ind, at jeg var skidesjov, og kalde det satire. Måske griner resten af nabolaget. Men hvad har jeg egentlig opnået? Jeg har gjort et andet menneske ked af det og ødelagt hans dag. Jeg har ikke gjort vores forhold bedre.
Hvis han så kommer over og siger: "Martin, det gjorde mig faktisk ked af det", ville jeg sige undskyld. Og jeg ville være flov. At andre grinede, gør det ikke mindre rimeligt at tage hans reaktion alvorligt. Min ret til at udtrykke mig er ikke en forklaring på, hvorfor jeg skal blive ved med at genere ham.
Ekstremister skal ikke repræsentere alle andre
Jeg kan godt høre indvendingen: Hvad med dem, der brænder danske flag af? Skal vi bare finde os i det? Men hvor mange mennesker er det egentlig, vi har set gøre den slags? Hvorfor skal fredelige mennesker rammes af vores vrede over nogle ekstremisters handlinger?
Jeg bruger meget små og meget store tal i videoen for at understrege forskellen. Det er min måde at sætte det på spidsen på, ikke en opgørelse over, hvor mange muslimer der mener hvad. Pointen er, at de mennesker, der lever fredeligt, ikke skal gøres ansvarlige for dem, der griber til ekstreme handlinger.
Jeg er hård ved Pia Kjærsgaard og hendes kreds i videoen og kalder dem landsbytosser. Det er min skarpe kritik af den måde, debatten bliver ført på. Jeg synes, at vi er alt for optagede af at markere os over for dem, vi ikke bryder os om, og alt for lidt optagede af, hvad det gør ved forholdet til alle de andre.
Her i USA ser vi også kristne fundamentalister, der går til ekstremer, blandt andet med angreb på abortlæger. Religiøs fanatisme er ikke noget, jeg kun forbinder med muslimer. Jeg er vred over ekstremismen. Men det giver mig ikke en grund til at behandle enhver person med samme religion som en fjende.
Prøv at tage en dyb indånding
Jeg mener, at en del af den danske debat handler om frygt og mistillid til muslimer. De opleves som fremmede, og deres måde at leve på virker mærkelig for nogle. Det er min kritik af stemningen i debatten: Vi kan kalde det en kamp for ytringsfriheden, men vi bør også spørge os selv, hvor meget modvilje der ligger bag.
Forestil dig igen en nabo, du ikke er særlig glad for. Får du et bedre forhold til ham ved at fornærme ham, hver gang du møder ham, og bagefter nægte at sige undskyld? Hvad fanden forventer vi, at der kommer ud af det? Hvis vi hele tiden puster til konflikterne, skal vi ikke blive overraskede over, at de vokser.
Det ville klæde os alle sammen, danskere og muslimer og hvem vi ellers er, at tage nogle dybe indåndinger og prøve at omgås hinanden. Vi behøver ikke være enige om alt. Vi kan stadig sige vores mening. Men en gang imellem kan vi også sige undskyld.
For mig er en god gammeldags undskyldning stadig god pli. Jeg ved godt, at den holdning kan give mig én stjerne og en masse kritik. Det må jeg tage med. Jeg er stolt af ytringsfriheden, og jeg synes samtidig, at vi skal kunne behandle hinanden ordentligt.
Er det så frygteligt at sige undskyld?
De bedste hilsner
Martin
Location:N Federal Hwy,Boca Raton,USA
Kan ikke se den? 🙂