The Social Network – Anmeldelse

Min anmeldelse af The Social Network kommer fra en IT-iværksætter, som gik i biografen med ret lave forventninger og kom hjem med hovedet fuldt af nye planer. Jeg så filmen med min kone i Boca Raton i går, og hold kæft, hvor blev jeg positivt overrasket.

Jeg skal ikke til at være filmkritiker. Men lige præcis den her film fortjener et par ord med på vejen, fordi den rammer noget, jeg kender fra livet som iværksætter: dedikationen, konflikterne og den mærkelige verden inde i hovedet på et menneske, som bare vil bygge noget.

Det her er min oplevelse fra oktober 2010, hvor Facebook har omkring 500 millioner brugere. Når jeg taler om personerne og deres roller, er det sådan, jeg oplever dem i filmen.

Anmeldelse af The Social Network: Jeg ventede noget værre lort

Da jeg første gang hørte, at der kom en film om Facebook, tænkte jeg: Nå, så tager Hollywood et kendt brand, spænder en historie omkring det og finder på nogle intriger. Så tilsætter man nogle kendte skuespillere, og så skal vi ellers sidde og gabe.

Jeg kendte ovenikøbet næsten ingen af skuespillerne. Den eneste, jeg havde hørt om, var Justin Timberlake. Det hjalp ikke på mine forventninger. Jeg tænkte ærlig talt, at det nok blev noget værre lort.

Så så jeg, at der var et par positive anmeldelser. Jeg læste dem ikke, men det undrede mig. Det plejer jo at være mig, der har ret, når jeg på forhånd kigger skævt til sådan noget. Kort og godt endte min kone og jeg alligevel i biografen.

Og fuck, det var en overraskelse. Filmen er simpelthen pisse spændende.

Historien er enkel. Menneskene gør den spændende

Filmen skildrer Mark Zuckerberg og tilblivelsen af Facebook. Der er andre, som mener, at idéen egentlig var deres, og der er konflikter om det. Så er der hans ven Eduardo, som er med fra starten, men på et tidspunkt bliver skubbet ud. Ind kommer manden bag Napster, spillet af Justin Timberlake, og så følger advokaterne og retssagerne.

Det kan lyde som en ret banal historie. Vi ved jo allerede, at Facebook er blevet kæmpestort. Det er ikke en film, hvor spændingen består i, om projektet nogensinde bliver til noget. Alligevel får de bygget en utrolig spænding op omkring menneskene og det, der sker mellem dem.

For mig som iværksætter er noget af det bedste den ekstreme dedikation. Den måde, filmens Zuckerberg vil have sine ting på. Den måde, han arbejder på. Han er inde i sit projekt, mens resten af verden fortsætter udenfor.

Nørder og resten af verden taler forbi hinanden

Jeg elsker nørder, så det er ikke nedsættende ment, når jeg siger, at filmen viser kampen mellem nørden og de mere almindelige mennesker omkring ham. Det stille, sammenbidte teknologiske geni kan være svært for omverdenen at forstå. Og omverdenen kan være lige så svær for ham at forstå.

Der er en pragtfuld scene i begyndelsen, hvor han taler med sin kæreste. Som jeg ser scenen, vil de begge to det bedste, men de taler fuldstændig forbi hinanden. Hun bliver mere og mere rasende og vil til sidst ikke se ham mere. Han fatter ikke rigtigt, hvad der sker, og reagerer nærmest med: Ja, okay, men skal vi så gå ud og få noget mad?

Det er fuldstændig sort, og dialogen er fantastisk. Filmen rammer den enorme kløft, der kan være mellem tekniske mennesker og mennesker, som tænker på en anden måde. Man kan komme så grundigt fejl af hinanden, selv om ingen af parterne nødvendigvis begyndte med onde hensigter.

Et brutalt miljø og en verden inde i hovedet

Jeg synes også, de har skildret venturemiljøet i USA rigtig godt: Hvor hårdt det er, hvor brutalt det kan være, og hvordan retssagerne bliver en del af det hele.

Og de har fanget arbejdet med teknologien. Folk sidder med hovedtelefoner på og koder så koncentreret, at man nærmest kunne kaste atombomber omkring dem, uden at de opdagede det. Den slags føles meget genkendeligt for mig.

Jeg beundrer virkelig holdet bag filmen. Hvordan fanden laver man noget, som jeg kan sidde og se som IT-iværksætter og både finde fagligt interessant og spændende, mens min kone også synes, det er en god film?

Der kommer nogle fagudtryk undervejs, som jeg lige måtte oversætte for hende. For eksempel en VC, en venture capitalist. Men det gjorde ikke historien kedelig for hende. Det virkede også, som om resten af biografen var fanget af den, og jeg tvivler på, at de alle sammen var IT-iværksættere.

Der er flotte billeder og stærke stemninger. Jeg hæftede mig især ved billederne af Mark, der løber gennem Harvard i regnen. Resten af verden drikker drinks, laver lektier og passer sit. Men han er inde i sit eget hoved. Han får en idé, farer af sted og ændrer noget. Den lille lukkede verden og det fuldstændige fokus på projektet er utrolig godt fanget.

Jeg kom hjem og måtte i gang med mine egne projekter

Da vi kom hjem, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at sætte projekter i gang. Jeg måtte have fat i min iPad og begynde at lægge planer. Filmen gav mig en enorm lyst til at give den en ordentlig skalle. Min egen historie som IT-iværksætter fortæller jeg om i Iværksætter til jeg dør.

Derfor synes jeg, at du som iværksætter skal se den. Gå gerne ind med lidt mere beskedne forventninger end dem, jeg risikerer at give dig her, så du også kan blive positivt overrasket. Der er også nogle overdramatiske elementer. Det er trods alt en film.

Men du kan tage din kone med, uden at hun behøver falde i søvn. Børnene er måske ikke det oplagte publikum, men det er bestemt ikke kun en film for folk, der lever og ånder for IT.

Skurken er ikke nødvendigvis den, der bidrager mindst

Det handler faktisk ikke særlig meget om selve Facebook. Det kunne lige så godt have været Google eller Yahoo. For mig er det historien om en ekstremt dygtig iværksætter og alle de mennesker, konflikter og besværligheder, der omgiver ham, mens han prøver at få sit projekt til at lykkes.

En af de interessante ting er Napster-stifteren, som filmen fremstiller som den onde fyr. Han er bestemt ikke let at holde af. Men sådan, som jeg læser filmen, havde Facebook heller ikke udviklet sig på samme måde uden ham.

Eduardo er til gengæld den gode ven, man får ondt af. Han kommer med de første tusind dollars, som det bliver fortalt i filmen, og virker som en flink fyr. Men ud over de penge oplever jeg ham også som en klods om benet på Zuckerberg. Havde han fået sin vilje, tror jeg ikke, at filmens Facebook var blevet til det, vi ser i dag.

Det er den provokerende tanke, jeg sidder tilbage med: Der skal åbenbart også nogle dumme svin til, hvis man vil hele vejen. Man kan lide det eller ej. Filmen gør det i hvert fald sværere at sætte et simpelt lighedstegn mellem den rareste person og den, der bidrager mest til virksomhedens udvikling.

Så er du iværksætter, skal du ind og se den. Og er du ikke iværksætter, synes jeg faktisk også, du skal se den. God fornøjelse.