Specialet er hindbær

Specialisering kan få en forretning til at skille sig ud, selv når den ligger langs en landevej med masser af konkurrenter. Det ser jeg på The Raspberry Farm i Tasmanien. Her er temaet hindbær. Og når jeg siger hindbær, mener jeg ikke bare en enkelt dessert på menukortet.

Jeg er på rejse med familien i februar 2012. Stedet ligger ved en befærdet landevej, hvor man også passerer mange andre traktørsteder. Typisk kan man få en burger og forskellige andre ting, som ligner det, man kan købe alle de andre steder. Men her gør de noget andet.

Specialisering: Hindbær går igen i hele menuen

De bruger lokale hindbær og tænker dem ind i alt. Der er selvfølgelig hindbærdesserter og hindbærdrikke. Jeg nævner også hindbærchampagne, kaffe med hindbær og laks med hindbær.

Det er det, jeg synes er genialt. Man får et klart tema, som både gæster og medarbejdere kan forstå. Når der skal udvikles noget nyt, er retningen givet: Hvordan får vi hindbær ind i det?

Når man kommer kørende forbi, ser det interessant ud. Og er man glad for hindbær, er det oplagt at stoppe. Stedet skiller sig ud fra rækken af traktørsteder, hvor det meste ellers ligner hinanden.

Høj kvalitet, høje priser og en fyldt restaurant

Da jeg besøger stedet, er der smækfyldt med biler udenfor og mennesker inde i restauranten. Jeg oplever flere biler her end ved de andre steder, vi har passeret.

Det, vi får, virker lavet med gode ingredienser og høj kvalitet. Priserne er også knaldhamrende høje. Det er dyrt at spise derinde. Men folk sidder der alligevel og får lyst til at prøve mere af temaet.

Jeg beskriver, hvordan en gæst kan begynde med et glas hindbærchampagne, spise laks med hindbærsauce og så tage en hindbærkage eller hindbærsnitte bagefter. Måske bliver der også købt hindbær med hjem. Temaet giver flere anledninger til at købe noget.

Min pointe er at differentiere sig. Der er mange steder langs landevejen. Pludselig er der ét, som gør tingene anderledes, og som derfor er lettere at få øje på.

En landevejskunde kan komme igen på hjemturen

Jeg har lige talt med en person derinde, som jeg tror er ejeren. Vi kom forbi på vej mod Devonport, hvor vi overnattede. På turen tilbage kom vi igen til det samme sted.

Det er værd at tænke over, hvis man driver en forretning ved en landevej. Man kan nemt bilde sig ind, at gæsten kun kommer én gang, og så er det mindre vigtigt, hvad man serverer. Men mange mennesker skal både hen til et sted og hjem igen.

Leverer man god kvalitet, opfører sig ordentligt og behandler folk godt, kan man få lov til at betjene dem to gange. Det er ikke så ringe endda. Vores egen tur frem og tilbage er grunden til, at jeg kommer til at tænke på det.

Et klart tema er nemt at huske og fortælle om

Jeg synes også, at sådan et sted er let at brande. Konceptet giver aviser og andre noget sjovt at skrive om. Selv kaffe med hindbær bliver en historie: Gør de virkelig det? Ja, det gør de.

Og det er let at huske. Har man først fået en raspberry coffee, glemmer man næppe lige det sted. Det er mere konkret end endnu en café med det samme som alle de andre.

Så igen: Specialisér dig. Find en niche og dyrk den til perfektion. Jeg synes, at The Raspberry Farm er et godt eksempel på den tanke.

Næste gang du overvejer at starte noget, så spørg dig selv, om du kan gøre det lidt utraditionelt. Kan du finde en niche, som de andre ikke har fundet på? Her er en idé, jeg synes er rigtig fornuftig. Lav en god forretning, tjen nogle penge og hav et godt liv. Flere af mine erfaringer med at bygge virksomheder finder du i Iværksætter til jeg dør.