Thorborgs Dagbog med Martin Thorborg

Thorborgs Dagbog · Episode 38 · 13. januar 2024 · 16:04

På ferie i Costa Rica sidder jeg og spekulerer over, om jeg kunne leve et enkelt liv på en strand. Svaret er nok nej. Jeg tror, jeg har brug for spændende problemer, som giver mening for mig. Ellers finder de røvsyge problemer mig.

Redigeret fra podcasten, optaget og udgivet den 13. januar 2024. Det er mine personlige ferietanker om arbejde, fritid og livets mening.

Palmer, fugle og lidt lavere gear

Jeg er på ferie i Costa Rica i Mellemamerika. Der er palmer, eksotiske fugle og dovendyr, som vi dog ikke har set endnu.

Vi bor tæt på grænsen til Panama og skal i dag fra et ret fedt hotel til et andet, som ligger midt inde i regnskoven. Måske bliver jeg endnu mere inspireret dér.

Når jeg kommer lidt ned i gear, begynder jeg at tænke over livet. Det er det, den her episode handler om.

Som sædvanlig har jeg ikke en færdig konklusion, før jeg begynder. En tanke falder mig ind, og så taler jeg mig frem til en slutning og håber, det giver mening.

Kunne jeg leve sådan her?

Når man kommer til Costa Rica, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvordan mennesker lever.

Mit indtryk på den her tur er et ret roligt tempo. Der er reggae-stemning, Bob Marley på biler og t-shirts og lidt duft af krydderurter, når folk går forbi.

Jeg ser mennesker lege med deres børn, bade med deres hunde og stå i små butikker og sælge kaffe og frugt.

Selvfølgelig findes der også fattigdom og mennesker, som knokler. Jeg har ikke set hele landet og kan ikke sige noget sikkert om alles liv. Men den del, jeg oplever, virker på mange måder afslappet.

Solen skinner, temperaturen er fantastisk, tempoet er roligt, og solnedgangen er smuk. Det er jo noget af det, mange af os danskere drømmer om som ferie eller otium.

Så kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv: Er det sådan et liv, jeg gerne ville have?

Historien om advokaten og fiskeren

Du kender måske den fiktive historie om en amerikansk advokat, som holder ferie på en eksotisk ø.

Han ser en fisker komme ind med sin lille båd og nogle få fisk. Fiskeren sælger dem, får lidt penge og går så rundt og slapper af resten af dagen.

Advokaten tænker, at det er ineffektivt. Han vil gerne fortælle fiskeren, hvordan han kan blive rig.

“Du skal købe et større net og opgradere båden,” siger han. “Så kan du hyre nogle venner, fange flere fisk og tjene mere.”

Han foreslår også, at fiskeren sælger på auktionen i stedet for ved stranden. Overskuddet kan spares op og bruges til endnu en båd.

Så kan fiskeren købe flere både, ansætte flere mennesker og til sidst have en stor fiskerivirksomhed med en masse omsætning.

Fiskeren spørger: “Og hvad så?”

“Når du bliver gammel,” siger advokaten, “kan du finde et dejligt sted som det her. Så kan du fiske lidt for hyggens skyld, fange fem-seks fisk, sælge dem og slappe af resten af dagen.”

Altså præcis det, fiskeren allerede gør.

Den er rigtig – og alligevel ikke for alle

Det er en sjov historie. På én måde rammer den noget rigtigt. Hvorfor arbejde i årtier for at ende dér, hvor man kunne være begyndt?

Men i mine øjne overser den også noget vigtigt: Mennesker er forskellige, og vi vokser op i forskellige kulturer.

Er de mennesker, som lever sådan, lykkeligere? Det ved jeg ikke. De har måske mere tid i nuet. Til gengæld kan et enkelt liv med få penge også være sårbart, hvis man bliver syg eller ramt af en naturkatastrofe.

Jeg forestiller mig, at det kan være lidt som at bokse uden handsker. Der kan være frihed og glæde i det, men også mindre beskyttelse, når noget går galt.

Og hov, der er en kolibri. De er fantastiske, de små fugle, som flyver hen til blomsterne. Jeg har set flere siden vi kom. Nå, tilbage til historien.

Vi er ikke nødvendigvis indrettet til bare at slappe af

Jeg tror, mange af os gennem generationer har lært, at vi står op, arbejder, er aktive og gør nytte.

Hvis advokaten var flyttet til øen 30 år tidligere og bare havde fisket nogle få timer om dagen, er det ikke sikkert, han havde været glad. Måske havde han kedet sig helt vildt.

Han havde måske ikke følt sig nyttig eller oplevet, at han gjorde en forskel for andre.

Udefra kan det se latterligt ud at knokle i 30 år for at vende tilbage til udgangspunktet. Men arbejdet i de 30 år kan også have været det, der gav ham mening.

Jeg kan kun tale ud fra mig selv og den kultur, jeg kender. Det gælder ikke alle. Men måske kan du genkende noget af det.

Golf er også problemløsning

Se for eksempel på mennesker, der går på pension.

Nogle er gode til at komme ned i gear. Men ofte har de også fundet noget, de er optaget af. De spiller golf, samler på frimærker eller har en anden hobby.

De har noget at stå op til.

Hvis du vågner og tænker på, hvordan du får dit golfhandicap ned eller vinder en turnering, har du et problem, som du gerne vil løse.

Jeg spiller ikke golf og forstår ikke helt tiltrækningen, men fred være med det. Det, der fungerer for dig, fungerer for dig.

Du skal vælge et jern, finde vinklen på køllen, vurdere kraften og ramme rigtigt. Når du kommer hjem, kan du tænke over, hvad der lykkedes, og hvad du vil gøre bedre næste gang.

På den måde har du holdt dig beskæftiget med problemer, som interesserer dig.

Hvis hjernen ikke har noget spændende at arbejde med

Jeg tror, vi mennesker på et eller andet plan er indrettet til at løse problemer. Min tanke er, at hjernen bliver ved med at lede efter dem.

Hvis den ikke har spændende problemer, finder den måske andre: Er naboens hæk for høj? Blev sneen ryddet tidligt nok? Hvorfor er huset ikke malet? Kan man høre børnene grine?

Det er et karikeret billede, og jeg siger ikke, at alle pensionister er sådan. Men for mig peger det på, at vi har brug for at være optaget af noget.

Jeg mener ikke travlhed for travlhedens skyld. Jeg mener at bruge sin energi på at løse problemer, der føles meningsfulde.

Det kan være noget helt andet for dig end for mig.

Jeg vil gerne gøre en forskel

For mig er det ikke nok at gå rundt og slå til en bold og komme hjem igen. Jeg vil gerne lave noget, som har en effekt på verden på en eller anden måde.

Det er ikke for at sige, at golf er forkert, eller at jeg skal bestemme over andre. Det handler om, hvad jeg selv føler er meningsfuldt.

Hvis golf giver dig mening, er det jo netop dét, du skal gøre.

Jeg tror bare, at hvis jeg ikke holder mig optaget af noget, som betyder noget for mig, risikerer jeg at bruge energien på alt det, der ikke er, som det skal være: En nullermand i hjørnet, et vindue, der ikke er pudset, fejl hos andre eller noget i avisen, jeg kan blive sur over.

Fiskeren har også meningsfulde problemer

Hvordan binder jeg sløjfen på det her?

Fiskeren er jo ikke uden opgaver. Han skal styre båden, finde fiskene og måske samarbejde med venner eller andre, som tager med.

Det kan være kæmpemeningsfuldt at komme hjem med fisk, som kan give mad til familien og penge til huslejen.

Hvis det er det liv, han er vokset op med og trives i, behøver hans problemer ikke være store eller komplicerede set med en advokats øjne. De er vigtige for ham.

Advokaten har måske vænnet sig til et andet tempo og langt mere kompleksitet. For ham kan det være svært bare at trække sig tilbage og fiske. Han kan hurtigt få overblik over den opgave og begynde at lede efter noget andet.

Jeg ved godt, det bliver lidt halvfilosofisk, når jeg sidder her og kigger på kolibrier. Men for mit eget vedkommende er pointen ret klar: Jeg kunne ikke bare bo på en strand og fiske. Glem det.

Jannie og jeg ville straks begynde at bygge en forretning

Jannie og jeg så en kvinde komme cyklende med en termokasse, hvorfra hun solgte smoothies.

Vi købte en med stjernefrugt og ingefær. Den var megagod og kostede, så vidt jeg husker, omkring 13 kroner.

Vi begyndte at regne på det. Hvis hun kunne omsætte for nogle hundrede danske kroner på en formiddag, og frugten måske kom fra hendes egen have, kunne det være en fin lille indtægt.

Det var bare vores forestilling. Vi kendte ikke hendes regnskab eller udgifter. Men vi tænkte, at man måske kunne bruge nogle timer på at lave og sælge juice og så have masser af fri tid.

Det lød komfortabelt.

Så sagde jeg: “Jeg kender os godt nok. Vi ville straks sætte nogen til at lave juicen og hyre fire-fem andre til at gå rundt og sælge den.”

Inden vi fik set os om, ville vi arbejde ti timer om dagen igen med at organisere det hele.

Sådan er vi. Jeg er nok lige så dum som advokaten i historien. Og samtidig elsker jeg mit liv.

Find din egen lykke

Så måske er pointen, at vi skal finde vores egen lykke.

Vi kan grine af historier, hvor andre menneskers valg ser latterlige ud. Men tempo, mening og formål er meget individuelle.

Vi skal respektere, at vi er forskellige. Det kan jeg selv have svært ved en gang imellem. Hvis du kender mig fra X, ved du, at jeg også kan hidse mig op. Jeg skal ikke gøre mig til noget dydsmønster.

Men jeg tror stadig, der er noget i det her: Hvis du ikke finder de spændende problemer, skal de røvsyge nok finde dig.

Ha’ en fantastisk dag eller aften, alt efter hvor du er.