Sådan laver man en taber…

Stil krav til mennesker, og hjælp dem i gang med noget meningsfuldt. Det er min opfordring i denne video. Jeg mener, at vi kan gøre folk en bjørnetjeneste, hvis vi kun fortæller dem, at de er ofre, og giver dem en forklaring på, hvorfor de ikke behøver at gøre deres bedste.

Jeg optager i lufthavnen på St. Croix på vej hjem til Delray Beach. Videoen blev uploadet den 12. april 2010, og det oprindelige indlæg her er dateret den 11. april 2010. Det er mine observationer og politiske holdninger fra den rejse.

Først fire timers bøvl med en iPad-video

Inden jeg kommer til pointen, er jeg godt og grundigt irriteret. Jeg har forsøgt at få en video om Apples iPad lagt op. Den var elleve minutter og ti sekunder lang, og dengang ramte jeg en grænse på ti minutter hos YouTube.

Jeg prøvede andre videotjenester, men fik problemer med nedbrud og lyd, der forsvandt. Jeg havde brugt omkring fire timer af min ferie på det og var så tæt på at trampe på min iPhone og min IBM-computer eller kyle dem i poolen.

Men nu var jeg færdig med at forsøge den dag. Denne gang måtte jeg hellere holde mig under ti minutter, så jeg kunne få videoen op.

En samtale om medarbejderne på hotellet

På hotellet havde jeg lagt mærke til forskelle i medarbejdernes tempo og humør. Jeg oplevede nogle af dem, som var kommet fra USA, som meget aktive og effektive, mens nogle af de lokale medarbejdere virkede langsomme og modvillige.

Jeg begyndte at tale med en kvinde fra hotellet og gav forslag til, hvordan de kunne gøre nogle ting bedre. Jeg kan sgu ikke lade være. Hun var interesseret, vi fik en god kontakt til folkene bag hotellet, og de var begejstrede for de tips, vi kom med.

Hun fortalte, at de gerne ville ansætte lokale, fordi de så det som socialt ansvarligt. Det synes jeg bestemt også, det var. Men hun oplevede problemer med tempoet og med en holdning hos nogle om, at de hvide skyldte dem noget på grund af historien med slaveriet.

Som jeg gengiver samtalen i videoen, mente hun, at den holdning kunne blive en forventning om en høj løn uden en tilsvarende indsats. Det er hendes forklaring, sådan som jeg opfattede den, sammen med mine indtryk fra ét hotel.

Det interessante for mig var, at de medarbejdere, jeg oplevede som hårdtarbejdende, også så gladere og mere tilfredse ud. Jeg koblede det sammen med følelsen af at yde noget og være noget værd.

Stil krav i stedet for kun at gøre folk til ofre

Jeg kom til at tænke på en parallel til Danmark. I videoen kritiserer jeg den måde, vi kan tale til indvandrere på: Det er synd for dig, arbejdsgiverne vil ikke ansætte dig, og derfor skal du have hjælp.

Min bekymring er, at selv initiativrige mennesker kan begynde at se sig selv som nogen, der ikke har en chance. Hvis det hele bliver forklaret som andres skyld, kan det også blive en undskyldning for ikke at prøve.

Jeg nævner kvinder i bestyrelser som et andet eksempel. Jeg fortæller om initiativrige kvinder, der siger, at mænd holder dem ude. Når jeg spørger, hvad de konkret har gjort for at komme i en bestyrelse, har jeg oplevet svar om, at de ikke rigtigt har prøvet.

Jeg ved godt, at min formulering er firkantet og kan skabe debat. Det er min holdning i videoen, at vi skal passe på med at fortælle fornuftige og initiativrige mennesker, at deres køn, hudfarve, seksualitet, alder eller baggrund på forhånd gør dem til tabere.

En forklaring kan blive en undskyldning

Jeg oplever, at mange mennesker søger efter en mulighed for ikke at gøre deres bedste. Kan de sige, at det er samfundets skyld, mændenes skyld, de unges skyld eller amerikanernes skyld, sker der måske ikke en skid.

Det er den mekanisme, jeg reagerer på. Jeg bruger et hårdt sprog om at gøre mennesker til tabere, fordi jeg mener, at vi kan tage handlekraften fra dem ved kun at beskrive, hvad der står i vejen.

Min observation fra hotellet får mig derfor til at gentage et spørgsmål, jeg også har stillet før: Skal vi ikke holde op med at gøre folk til ofre? Skal vi ikke stille krav i stedet?

Et meningsfuldt arbejde kan give følelsen af at bidrage

For mig er medmenneskelighed at stille krav og hjælpe andre i gang med et meningsfuldt stykke arbejde. Så kan de føle, at de er noget værd, og at de bidrager til samfundet.

Jeg siger meget kontant i videoen, at det ikke i sig selv er medmenneskelighed at sætte folk på bistandshjælp. Min pointe er, at hjælpen skal give mennesker mulighed for at komme i gang og gøre noget, frem for at fastholde dem i en rolle som ofre.

Til sidst skal jeg afsted til flyet. Jeg vender også kort tilbage til iPad-videoen, fordi mit Facebook er fyldt med mennesker, der tror, at jeg hader iPad. Det gør jeg faktisk ikke. Jeg har selv bestilt en. Men den snak må vente til næste dag.

De bedste hilsner

Martin