Rigtig glædelig jul

Kære familie, venner og andre gode mennesker
Jul i Florida er noget andet end jul med sne. Vi fejrer nu vores 3. jul i Florida, og det er et underligt sted at være i julen.
Solen skinner, strandene er fulde af badegæster og palmerne sætter ligesom et punktum for julestemningen.
Bevares, der er masser af julelys og julegaverne til ungerne kommer lystigt via Amazon.com som perler på en snor.
Men når man nu de første mange år af ens liv, har holdt jul i Schweiz, hvor jul er lig med sne, julemand i kane, sagte kirkeklokker fra dalen osv. så er plasticflamingoer med neonpynt hængt op i palmer sgu lidt for kitchet.
Og når man så læser om alt det dejlige sne i Danmark, så bliver man sgu lidt misundelig, selvom det er sjovt at alle danskere er skide sure over sneen, men dog håber at den bliver liggende til den 24. 😉
Jul i Florida med familien
Anyway, vi har det jo godt, må man sige og med mine rare svigerforældre på besøg, så ender det vel med at vi kommer i julestemning en gang i morgen 🙂
Så rigtig glædelig jul til dig og din familie og lad julemanden slæbe ryggen af led med dejlige gaver og hvad du nu mener du har krav på.
Kærlig hilsen
Martin
Ps. Hvis du endnu ikke har set vores julehave, så kig på mit forrige blogindlæg om julehaven i Florida 🙂
Også mange juleønsker til jer deroppe i Delray! Her på matriklen kan vi så ikke nikke genkendende til savnet af sne – meget langt fra faktisk. Det er vores 2. jul her i varmen, og vi kan sagtens bruge palmetræerne til at komme i den rette stemning 🙂
Nyd jeres juledage og familien!
Mange hilsener fra Coral Springs 🙂