Kære politikere, sådan kan I redde Danmark
Iværksætteri i skolen var mit forslag til at styrke lysten til at skabe virksomheder i Danmark. I videoen fra maj 2011 argumenterer jeg for at opdage og udvikle købmandstalent tidligere i skoleforløbet.
Iværksætteri i skolen begynder med at se talentet
Jeg var bekymret over en nyhed om danskernes lyst til at blive iværksættere. Det fik mig til at tænke på min egen skoletid og på elever, som tager initiativ, taler højt eller har svært ved at sidde stille.
Jeg mente, at nogle af de egenskaber også kunne bruges positivt: Til at sælge, argumentere, forhandle og få andre med på en idé.
Det var min fortolkning af problemet. Videoen dokumenterer ikke, at en bestemt adfærd i sig selv gør et barn til iværksætter.
Et skoleforløb med praktiske muligheder
Jeg foreslog særlige skoler, hvor eleverne stadig skulle lære dansk og matematik, men også kunne arbejde med godt købmandskab, kundeservice og at skrive tekster, der virker.
Jeg nævner for eksempel at sælge noget fra en bod eller give et oplæg foran andre. Tanken var at bruge energien til noget konstruktivt frem for kun at kræve, at alle passede ind i samme ramme.
Et politisk forslag fra 2011
Jeg taler om at begynde omkring femte klasse og forestiller mig skoler forskellige steder i landet, efterfulgt af andre muligheder for at dyrke talentet.
Antal skoler og omkostninger i videoen er mine løse forslag og anslag. De er ikke et gennemarbejdet budget.
Jeg bruger også skarpe generaliseringer om lærere, køn og skolekultur. Det er mine holdninger fra dengang, ikke dokumenterede egenskaber ved alle lærere eller elever.
Det centrale ønske var at give initiativrige unge plads til at blive bedre til det, de kunne skabe, samtidig med at de fik de grundlæggende skolefærdigheder med.
Læs også mit opråb om iværksætteri og åbenhed.
Det bekymrende er, at lysten mangler
Jeg så i nyhederne dagen før denne video, at under ti procent af danskerne havde lyst til at blive iværksættere. Det synes jeg er deprimerende. Men det værste ved historien var for mig forklaringen: Det var ikke først og fremmest frygt for økonomien eller for, om det kunne lykkes. Folk havde bare ikke lyst.
Det er selve nerven i iværksætteriet, jeg savner. Følelsen af, hvor fedt det kunne være at skabe sit eget, være sin egen chef, forme noget med sine hænder og sælge det til andre. At berige andres liv og sit eget og få noget til at blomstre.
Jeg ser flere årsager. Jeg mener, Danmark har en stærk lønmodtagerkultur, og jeg synes, vi kan være magelige og foretrække mere ferie og velfærd frem for at arbejde for en højere løn. Det er min kontante vurdering i maj 2011. Jeg er bekymret for, om den indstilling på længere sigt betyder mindre velfærd og et samfund, der ikke kan hænge sammen.
Jeg forventer også en vanskelig periode på den korte bane, men det er ikke dét, denne video handler om. Jeg vil tale om, hvad vi kan gøre på længere sigt.
Hvorfor bruger vi kun kræfterne på det, Jens er dårlig til?
Jeg tror, en del af problemet begynder i skolen. Hvis lille Jens ikke er god til at skrive, bruger vi alle kræfterne på det. Men opdager vi samtidig, at han måske har et handelstalent, der også burde udvikles?
Min bekymring er, at vi gør alle lige middelgode til alting, uden at nogen rigtig får lov til at stikke ud. Og som jeg husker min egen skolegang, holder vi ofte netop de egenskaber nede, som kan være gode hos en købmand og senere hos en iværksætter.
Det kan være barnet, som råber lidt højere, ikke kan sidde stille eller dagdrømmer. Barnet, som tager initiativ og er lidt frækt eller utilpasset. Jeg bruger også eksemplet med én, der køber en cykel i Den Blå Avis for 300 kroner, sætter den i stand, polerer den og sælger den for 800 kroner. Det er købmandskab i praksis.
Jeg mener ikke, vi får nok øje på den positive mulighed i energien. I stedet bliver det barnet, der ikke passer ind, og som læreren bliver træt af. Det synes jeg er rigtig synd.
Min egen styrke betød, at jeg ikke lod mig holde nede
Jeg var selv en af de elever. Jeg oplevede mange forsøg på at klapse mig af og få mig til at passe ind. Men jeg kom fra en stærk familie og var selv så stædig og svær at holde nede, at jeg kom igennem det. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej, selv når du ikke passer ind i den sædvanlige ramme.
Jeg beskriver det også som stærke gener i videoen. Det er min måde at fortælle om min egen styrke på, ikke en forklaring på, hvem der kan blive iværksætter. Min bekymring er for dem, som har noget af det samme drive, men ikke helt den samme modstandskraft.
Jeg er bange for, at nogle af dem ender med at sige "fuck it", pjække, ryge hash eller blive udstødt i stedet for at få brugt energien konstruktivt. Jeg vil gerne se dem som en del af Danmarks fremtid frem for som nogen, vi bare forsøger at få til at sidde stille.
Højskoler og efterskoler er en mulighed – men begynd tidligere
Min første tanke var en iværksætterhøjskole. Vi har idrætshøjskoler, så hvorfor ikke også et sted, der dyrker købmandstalent og lysten til at skabe virksomheder?
Det samme gælder efterskoler og dem, som gerne vil tage tiende klasse, men ikke rigtig ved, hvad de vil. Et iværksætterforløb kunne give dem noget at arbejde hen imod. Det ville klart være bedre end ingenting.
Men jeg tror, vi skal begynde tidligere. Vi kunne prøve at opdage talentet allerede i tredje, fjerde eller femte klasse. Hvis regeringen spurgte mig, ville mit konkrete forslag være ti til femten iværksætterskoler rundt omkring i Danmark med start omkring femte klasse. Det er dér, jeg forestiller mig, at man begynder at kunne se, hvad der er at bygge på.
Dansk og matematik skal stadig med
Eleverne skal selvfølgelig lære dansk, både skriftligt og mundtligt. Det er ekstremt vigtigt. Matematik og de andre grundlæggende fag skal også med. Jeg foreslår ikke, at man bare lader være med at lære det, der er svært.
Men lærerne skal forstå, at de ikke bare sidder over for højtråbende "taberøve". De sidder måske med nogle enere og noget af det råstof, Danmark har brug for. Der skal være voksne, der kan rumme energien og hjælpe med at bruge den.
Jeg udfordrer også skolens forventninger til drenge og piger
Jeg kommer med en skarp og generaliserende bemærkning om, at det måske ikke i så høj grad skulle være kvinder, der underviste netop de elever. Jeg ved godt, at den bemærkning kan give mig tæsk. Jeg siger det, fordi jeg oplever, at kvindelige pædagoger og lærere ofte bliver irriterede på drenge, der råber højt.
Jeg stiller den søde pige med fletningerne, som sidder og tegner, over for den urolige dreng, som går ud på legepladsen og banker søm i. Den første er lettere at have med at gøre. Den anden kræver mere og har brug for mere stimulation.
Det er mine generaliseringer fra denne video, ikke en beskrivelse af alle kvinder, drenge eller piger. Mit konkrete ønske er voksne, der kan bruge barnets energi til noget positivt: Lad os stille en bod op ved vejen og sælge limonade. Lad os bygge noget og få hænderne i gang i stedet for kun at sige "ti nu stille".
Fra remoulademad på tavlen til et oplæg foran andre
Jeg synes, folkeskolens ramme kan blive for snæver, når den især belønner at sidde stille, tegne, lave blækregning, høre efter og lære udenad. Nogle elever passer dårligt i den kasse.
Det kan være den, der tager initiativ, stiller sig op foran andre eller laver en lille fidus. Jeg bruger et voldsomt billede med den elev, der kaster en remoulademad op på tavlen. Spørgsmålet er, om vi kun ser det utilpassede, eller om der også er en energi og lyst til at få opmærksomhed, som kan bruges til noget bedre.
Så lad eleven stå foran et publikum og få hjælp til retorik og argumentation. Lær forhandlingsteknik, godt købmandskab og kundeservice. Køb for få penge og sælg for flere. Skriv gode tekster. Giv initiativet en konstruktiv retning og nogle færdigheder at stå på.
Et forslag til politikerne, ikke et færdigt budget
Ti til femten skoler ville koste penge. Jeg nævner også muligheden for at samle eleverne dér og måske lukke enkelte andre skoler, hvor der så blev mere plads. Bagefter kunne efterskoler og højskoler fortsætte med at dyrke talentet.
Til sidst spørger jeg, om man ikke kunne finde omkring 100 millioner kroner inden for de store beløb, der bruges på skolegang. Det er et løst anslag i min video, ikke en beregning af, hvad det faktisk ville koste. Tanken er at prioritere et forsøg og se, hvad det kan blive til.
Styrk købmandstalentet. Giv de unge plads til at råbe højt og være lidt utilpassede, når energien bliver brugt kreativt, positivt og fremadrettet. Jeg tror, den tilgang kunne hjælpe med mange af Danmarks problemer. Kom nu, politikere. I kan godt.
De bedste hilsner
Martin
Ingen tæsk herfra – det er de voksne, som skal give børnene en chance.
Vi må gerne støtte mennesker i forskellighed – om det er iværksætterånd, påklædningsdukker, blækregning, træklatring eller hvad som helst, så kan vi godt støtte børn i det.
Og må jeg tilføje: Smid nu religion af skoleskemaet og få undervist i personlig styrke og kommunikation i stedet – det giver børn 1000 gange mere end bønner….
Mette Glargaard Andersen