Lad nu være med at bruge dine penge på marketing
Produktdesign frem for reklamer var en prioritet, jeg talte om i 2014. Efter en samtale med en forsker om markedsføring kom jeg til at tænke på, hvor meget et godt og enkelt produkt kan betyde for, om kunder anbefaler det.
Produktdesign frem for reklamer begyndte med en samtale om salg
Jeg havde talt med en ung forsker, som arbejdede med game design. Han havde lavet pædagogiske værktøjer til børn, der havde det svært, men han havde problemer med at sælge dem.
Mit første råd var at finde en samarbejdspartner med kommerciel forståelse. Man kunne være dygtig til forskning og udvikling uden også at vide alt om markedsføring, salg og økonomi.
Men det, jeg især ville tale om i videoen, var vores snak om markedsføring. Jeg havde lavet små 600 videoer og kunne ikke huske, om jeg tidligere havde været inde på emnet. Det var i hvert fald noget, der optog mig i september 2014.
Jeg satte spørgsmålstegn ved en regel om 40 procent
Forskeren nævnte en forestilling om, at 40 procent af omsætningen skulle bruges på markedsføring. Jeg vidste ikke, hvor han havde tallet fra. Jeg syntes selv, jeg kunne huske at have læst noget lignende, men fremlagde ikke en kilde.
Det fik mig til at tænke på den gamle idé om, at det ikke var det bedste produkt, der vandt, men det bedst markedsførte.
Jeg kunne godt se betydningen af hyldeplads, indbydende emballage, reklamefilm og at være foran forbrugeren i supermarkedet eller på tankstationen. Det havde stadig værdi, og jeg sagde ikke, at store kampagner var blevet meningsløse.
Men jeg oplevede også en udvikling, hvor sociale medier og anbefalinger kunne gøre selve produktet langt vigtigere for, hvordan budskabet spredte sig.
Opmærksomhed kunne sprede sig meget hurtigt
Jeg nævnte den daværende ballade omkring Jensens Bøfhus som eksempel på, hvor hurtigt noget kunne få opmærksomhed. Jeg gik ikke ind i sagen, og jeg sagde ikke, at den opmærksomhed var ønskværdig.
Pointen var hastigheden. Noget negativt kunne sprede sig hurtigt, men det kunne en begejstring for et godt produkt også.
Dropbox og Facebook var andre eksempler. Jeg kunne ikke huske at have set reklamer for dem, før jeg begyndte at bruge dem. Jeg understregede, at jeg ikke dermed sagde, at de aldrig havde annonceret.
Det var min egen oplevelse som bruger: Jeg var kommet ind i tjenesterne ad andre veje. Det samme gjaldt flere apps og services, jeg havde glæde af.
Dineros budget var lille, men ikke helt nul
Jeg sammenlignede med Dinero. Der havde været annoncer på Amino, men det var også en service tæt forbundet med os. Selvfølgelig brugte vi den mulighed.
Jeg mente, vores daværende AdWords-budget var omkring 1.000 kroner om måneden. Det var først og fremmest for at købe vores eget navn, fordi konkurrenter også annoncerede på søgninger efter Dinero.
Jeg omtalte konkurrenternes reklameforbrug meget bastant og som en del af min oplevelse af konkurrencen. Jeg fremlagde ikke deres budgetter i videoen.
Vi kunne også eksperimentere med mindre beløb. Min meget direkte tommelfingerregel var, at hvis vi brugte 100 kroner, ville jeg gerne kunne se 200 kroner tilbage hurtigt. Det var mit udtryk for ønsket om en tydelig effekt, ikke en gennemgang af et dokumenteret kampagneresultat.
Jeg så anbefalinger og belønninger som en anden vej
Min oplevelse var, at nogle succesfulde virksomheder brugte meget lidt på traditionel markedsføring. Jeg nævnte mellem nul og fem procent som et løst billede på den udvikling, ikke som en statistik.
Nogle belønnede i stedet brugere for at skaffe andre brugere. Måske fik man mere plads i en service eller en ekstra måned. Jeg beskrev det som en byttehandel.
Jeg sagde også, at jeg ikke altid syntes, den model var smart. Det ville jeg tale om en anden dag. Her ville jeg frem til, hvordan man kunne gøre selve brugeroplevelsen bedre.
Hvad hvis nogle af reklamepengene gik til en bedre fjernbetjening?
Jeg forestillede mig, at virksomheder med komplekse produkter brugte mere af indsatsen på brugergrænsefladen. Jeg nævnte Microsoft som eksempel på produkter, der kunne være svære at finde rundt i.
Derefter tog jeg fjernsyn og fjernbetjeninger frem. Jeg nævnte Samsung og gættede på et meget stort reklamebudget. Det tal havde jeg ikke undersøgt. Det var størrelsesforholdet i mit tankeeksperiment, der var vigtigt.
Hvad hvis noget af indsatsen i stedet gik til en fjernbetjening med fem-seks knapper, man faktisk havde brug for? En, som var let at forstå og også pæn at have liggende i stuen.
Jeg ville have folk, der virkelig kunne design, til at arbejde med den opgave. Mange produkter kunne efter min mening være pålidelige nok, mens selve betjeningen haltede.
En god brugeroplevelse kunne få folk til at føle sig kloge
Når man kunne finde ud af at bruge et produkt, fik man en tilfredsstillelse. Man følte sig klog og lykkedes med det, man prøvede at gøre.
Min tanke var, at det gjorde det lettere at holde af produktet. Og hvis man virkelig kunne lide det, fik man også mere lyst til at anbefale det.
Tidligere kunne anbefalingen gå langsomt fra én person til den næste. Nu kunne man fortælle om sin oplevelse på Facebook, Twitter, Google+, en blog eller i en mail til flere venner.
Det var den mulighed for at sprede begejstring, jeg gerne ville bygge ind i vores prioritering. Ikke gennem en smart reklame alene, men gennem noget, brugeren havde lyst til at fortælle om.
Det var den retning, vi prøvede at arbejde efter i Dinero
Jeg beskrev vores marketingbudget som så tæt på nul, som vi kunne komme, og sagde, at vi lagde den sparede energi i designet.
Jeg oplevede, at brugerne anbefalede os meget, og fortalte, at vi dengang fik mellem 80 og 100 nye virksomheder ind om dagen. Det var min mundtlige beskrivelse af udviklingen på optagelsestidspunktet, ikke en oplysning om tilgangen i dag.
Videoen sluttede som nogle strøtanker fra min hverdag. Jeg ville have andre til at overveje, om deres penge og kræfter kunne gøre mere gavn ved at skabe en enkel og tilfredsstillende oplevelse i produktet. Det var vores prioritering og mine overvejelser i september 2014.
Produktdesign frem for reklamer: Hvor gør pengene gavn?
Forskeren havde lavet pædagogiske værktøjer til børn og havde svært ved at sælge dem. Mit første råd var at finde en samarbejdspartner med kommerciel forståelse.
Vi talte også om en forestilling om, at en stor del af omsætningen skulle bruges på markedsføring. Jeg kendte ikke grundlaget for den procentsats, han nævnte, og brugte den som anledning til at stille et andet spørgsmål: Kunne noget af indsatsen gøre mere gavn i selve produktet?
Et produkt, der får brugeren til at føle sig klog
Jeg brugte blandt andet fjernbetjeninger som eksempel. Mange knapper og en besværlig betjening kan gøre en ellers god oplevelse frustrerende. Hvad hvis man gjorde den enklere og mere behagelig at bruge?
Når folk kan finde ud af et produkt, kan de få en følelse af at være kloge og lykkes med det, de prøver at gøre. Min tanke var, at det også kunne give dem lyst til at fortælle andre om det.
Jeg nævnte tjenester, som jeg selv var begyndt at bruge uden først at have set en reklame for dem. Det beskrev min egen vej ind i dem, ikke hele deres markedsføring.
Det var vores prioritering i Dinero dengang
I Dinero forsøgte vi på det tidspunkt at holde reklamebudgettet meget lavt og bruge kræfterne på design og enkelhed. Jeg oplevede, at anbefalinger var vigtige for tilgangen af nye virksomheder.
Jeg fortæller også om at købe annoncer på vores eget navn og eksperimentere med mindre beløb. Pointen var at overveje, hvor indsatsen skabte værdi, ikke at alle virksomheder kunne undvære markedsføring.
Budgetter og væksttal i videoen er fra 2014. Min centrale tanke var, at et produkt, folk bliver glade for at bruge, også kan være en vigtig del af virksomhedens markedsføring.
Læs også Iværksætter til jeg dør for flere af mine erfaringer med produkt, kunder og forretning.
Læs også enklere design på Amino.
Oprindelig omtale fra 2014: Kan du læse, kan du bogføre med Dinero. Det gamle link fører nu til Dineros aktuelle hjemmeside.
Jeg er delvis enig… ikke fordi jeg aner en dyt omkring hvad der før i tiden blev sagt omkring procenter og budget til markedsføring.
Jeg tror bare det nu kan overføres til investeringen i arbejdstid bl.a. på de sociale medier og f.eks. ens hjemmeside eller nyhedsbrev. Den arbejdstid udgør også en økonomisk værdi. Og for nogle virksomheder er vi måske endda oppe at snakke meget mere end 40 procent. Så hyldemeter og tv-spots er bare blevet udskiftet med en anden form for synlighed.
Men rent budgetmæssigt vil udvikling og markedsføring (jeg betragter tilstedeværelsen af virksomheden på nettet som markedsføring) gå hånd i hånd og er 2 enormt vigtige poster i mit eget budget.
Når det så er sagt, så må jeg sige, at med den målretning der er mulighed for med bl.a. Facebookannoncer, så er pengene til annoncerne virkelig godt givet ud i mange tilfælde. Selvfølgelig afhængig af produkt eller ydelse.
Nb. min erfaring kommer fra mindre- eller enkeltmandsvirksomheder, og jeg kan godt forestille mig at procenterne er noget anderledes fordelt i store virksomheder hvor bl.a. lønninger fylder en stor del af budgettet.
Kh. Mette