Pas på garanti hvis du køber til firma

Garanti ved køb til firma blev jeg mindet om, da jeg købte en iPad i 2016. I videoen fortæller jeg om en samtale i butikken, som fik mig til at stoppe op ved de vilkår, jeg var ved at acceptere.

Garanti ved køb til firma fik mig til at stoppe op

Jeg havde købt en iPad til mit lille firma den fredag, og samtalen ved kassen mindede mig om noget, jeg egentlig godt vidste. Man kan tage sine forventninger som privat kunde med ind i et køb til virksomheden uden at tænke over, hvad man faktisk får aftalt.

Jeg stod i Fona, og medarbejderen spurgte, hvem kvitteringen skulle udstedes til. Jeg svarede mit firma. Så sagde han, at jeg kun fik et års garanti ved det køb, men at jeg kunne købe mere.

Det var ikke, fordi emnet var helt nyt for mig. Jeg havde bare ikke haft det i hovedet, da jeg gik ind i butikken. Det kan både nystartede og mere erfarne iværksættere komme til, og det kan koste penge.

Jeg kunne ikke huske reglerne præcist

I videoen sammenlignede jeg det, medarbejderen fortalte mig, med den reklamationsret, jeg forbandt med et privat køb. Jeg talte om to år for en forbruger og om aftalefrihed, når virksomheder handler med hinanden.

Men jeg var tydeligt usikker på detaljerne. Jeg kunne ikke huske, om der var et minimum på et halvt år, et år eller noget andet. Derfor kan min snak om de tidsrum ikke bruges som en sikker beskrivelse af reglerne.

Min praktiske pointe var at undersøge de konkrete vilkår, når man køber noget til firmaet. Jeg havde lige fået at vide, at der fulgte ét år med min iPad i den situation. Det var ikke det samme som automatisk at få de to år, jeg gik og tænkte på.

Jeg brugte også garanti og reklamation i min forklaring. Videoen var min spontane fortælling om købet, ikke en præcis juridisk gennemgang af forskellen på de begreber.

Jeg overvejede at få købet udstedt til mig privat

Jeg svarede medarbejderen, at jeg så hellere ville købe den privat. I videoen fortalte jeg, at jeg dermed sparede at købe en ekstra forsikring.

Jeg kom også ind på kvitteringen. Jeg sagde, at min bogholder ikke plejede at gå op i, om der stod mit navn og firmaadressen frem for firmanavnet. Samtidig var jeg selv i tvivl om, hvordan skat ville se på det.

Det var min overvejelse dengang. Jeg havde ikke afklaret reglerne og sagde også, at andre måske vidste noget andet. Det er derfor ikke en opskrift på, hvordan man i dag skal købe privat, bogføre et virksomhedskøb eller udforme en kvittering.

Mine danske forbrugervaner gjorde mig mindre opmærksom

Jeg havde boet i USA, og efter min oplevelse var man ikke lige så forkælet som forbruger dér. I Danmark syntes jeg, at der blev passet meget på os.

Det kunne efter min mening betyde, at vi sænkede paraderne. Vi tænkte ikke nødvendigvis så meget over, hvad vi skrev under på, fordi vi var vant til, at nogen holdt øje med vilkårene.

Jeg talte meget firkantet om Forbrugerombudsmanden og om, at man som virksomhed ikke kunne gå ud fra at være beskyttet på samme måde. Det var min måde at advare mod at læne sig tilbage med de forventninger, man havde fra sine private køb.

Det gjaldt også abonnementer og andre aftaler

Jeg brugte telefonkontrakter som et andet eksempel. Jeg mente, at et teleselskab kunne tilbyde en virksomhed andre bindingsperioder og andre vilkår end dem, jeg kendte som privat kunde.

Jeg understregede samtidig, at aftalefrihed ikke betød, at man kunne aftale hvad som helst uden at tage hensyn til loven. Min forklaring var grov og mundtlig, men tanken var enkel: Læs den aftale, du faktisk bliver præsenteret for.

Oplevelsen med iPad’en fik mig til at stoppe op. Som ejer af en lille virksomhed skulle jeg huske at få klarhed over det konkrete køb i stedet for at regne med, at mine forbrugervaner gav mig svaret.

Se hvad der gør Dinero helt unik i forhold til andre regnskabsprogrammer – Klik her

Den oprindelige videohenvisning fra 2016 ovenfor fører nu til en privat YouTube-video.