Pas nu på dine hænder
At arbejde med færre tastetryk blev en nødvendighed for mig, da jeg fik problemer med hænderne. I juni 2012 fortalte jeg om, hvordan jeg havde ændret min hverdag ved computeren.
Arbejde med færre tastetryk og mere variation
Jeg havde skrevet meget gennem mange år, blandt andet på min bog E-pusher. Nu oplevede jeg, at jeg kun kunne arbejde ved computeren i korte perioder ad gangen.
Jeg prøvede at skifte mellem forskellige måder at arbejde på. Jeg brugte både telefon og tablet og vekslede mellem tastatur, mus og trackpad.
Jeg fortæller også om at stå op noget af tiden og sidde ned på andre tidspunkter. Det var mine forsøg på at indrette arbejdsdagen anderledes.
Et langt svar behøvede ikke være skrevet
En af mine ændringer var at indtale længere svar i stedet for at skrive dem. Med en tekstgenvej kunne jeg sende en forklaring om, hvordan modtageren kunne høre lydfilen.
På den måde kunne jeg stadig svare på spørgsmål og dele mine tanker, selv om jeg havde svært ved at skrive meget.
Min oplevelse fra 2012
Jeg delte erfaringerne for at få andre til at tænke over deres arbejdsvaner. Jeg understregede samtidig, at jeg ikke efterlyste flere forslag til behandling.
Videoens bastante udsagn om skader og helbredelse er mine daværende antagelser. Mine arbejdsændringer dokumenterer ikke, at bestemte redskaber forebygger eller behandler smerter. Jeg nævner også et behandlingsforløb, som jeg endnu ikke ville vurdere offentligt.
Arbejde med færre tastetryk var blevet nødvendigt
Anledningen var et spørgsmål på Amino fra en mand, der sad og lavede hjemmesider og havde ondt i hænderne. Det fik mig til at dele mine egne oplevelser. Jeg havde haft problemer i tre år, og at arbejde med færre tastetryk var blevet en vigtig del af min hverdag.
Først ville jeg dog gøre én ting klar: Jeg var ikke ude på at få flere forslag til pulver, piller eller gymnastik for fingrene. Jeg var taknemmelig for alle de råd, jeg allerede havde fået, men orkede ikke at svare på flere. Jeg havde også lige startet en behandling, som jeg ikke ville diskutere endnu. Hvis den faktisk virkede, skulle jeg nok fortælle om det.
Det begyndte, mens jeg skrev på E-pusher
Tre år tidligere havde jeg fået ondt, da jeg skrev på en ny version af E-pusher. På et tidspunkt var smerterne i tommelfingeren så voldsomme, at en bevægelse føltes, som om nogen slog på den med en hammer. Den smerte var væk i 2012, men jeg havde stadig smerter gennem hænderne og op i underarmene.
Jeg forbandt det med, at jeg havde belastet hænder og arme for ensidigt. Jeg havde siddet ved min bærbare og gentaget de samme bevægelser alt for meget. Når jeg tidligere havde fortalt om problemerne, var der væltet mails ind fra andre med lignende oplevelser. Det fik mig til meget kontant at tale om en folkeepidemi. Det var mit indtryk fra henvendelserne.
Flere og flere arbejdede ved computeren: designere, grafikere, tekstforfattere, sekretærer, programmører og folk som mig, der svarede på en masse mails. Jeg havde selv kunnet sidde og skrive i syv-otte eller ti-tolv timer på en dag. Nu kunne jeg måske skrive en halv til en hel time om dagen.
For mig var der andre muligheder. Jeg kunne lave videoer og holde foredrag. Faktisk var mine hænder en vigtig grund til, at jeg lavede videoblog. Men jeg tænkte meget på, hvor alvorligt det kunne være for en programmør eller grafiker, hvis det blev svært at bruge de redskaber, som hele arbejdet var bygget op omkring.
Telefon, tablet og lydsvar gav mig andre bevægelser
Min idé var at gøre dagen mindre ensformig. Hvis jeg om morgenen læste Twitter, kunne jeg bruge telefonen i stedet for straks at sætte mig ved den bærbare. Når jeg skulle læse websites og søge ny viden, kunne jeg bruge en iPad. Den holdt jeg anderledes og betjente på en anden måde. Jeg prøvede at skifte mellem forskellige bevægelser frem for at gøre alt på samme maskine.
De lange mails kunne jeg besvare med lyd. I mit svar på Amino havde jeg forklaret fremgangsmåden og de programmer, jeg brugte. Jeg kunne ikke huske programmernes navne, da jeg optog videoen, så jeg henviste til svaret i diskussionen frem for at gætte på dem.
Jeg havde lavet en tekstgenvej, hvor jeg skrev LS. Så blev mit standardsvar om lydsvaret sat ind i mailen, og i praksis skulle jeg bare sende den. Det sparede mig for enormt mange tastetryk. Samtidig oplevede jeg lydsvar som mere personlige. Jeg kunne få langt flere nuancer med i stemmen. Små, korte svar kunne jeg stadig skrive hurtigt.
Jeg skiftede mellem redskaber og arbejdsstillinger
Jeg foreslog at bruge et hæve-sænkebord og veksle mellem at stå og sidde. Jeg talte også om at finde et godt tastatur og skifte mellem det og tastaturet på den bærbare. På Mac nævnte jeg en Magic Mouse sammen med en trackpad og den indbyggede pegeplade, så hånden kunne arbejde på forskellige måder.
Om aftenen kunne jeg eksempelvis sidde med den bærbare i skødet. Målet i min egen tankegang var at få seks-syv forskellige stillinger og måder at bruge hænderne på i løbet af en dag. Jeg nævnte også den dengang voksende idé med et løbebånd ved skrivebordet, så man kunne gå, mens man arbejdede.
Min opfordring var at tænke over vanerne, før problemerne opstod. Jeg var selv frustreret over allerede at have fået dem. Jeg sagde meget bastant, at jeg troede, de var svære at komme helt af med, men erkendte også, at jeg ikke vidste, om man kunne blive hundrede procent rask.
Jeg følte mig ellers i god form
Jeg havde prøvet de danske talegenkendelsesprogrammer, jeg kendte til på det tidspunkt. De fungerede ikke godt nok for mig sammenlignet med de amerikanske. Måske var jeg heller ikke tålmodig nok, sagde jeg. Det var mine erfaringer med de muligheder, der fandtes dengang.
Det frustrerende var, at jeg ellers aldrig havde følt mig i bedre form. Jeg løb fire-fem kilometer om dagen, spiste sundt og følte mig stærk. Resten af kroppen havde det fantastisk, mens hænderne var fuldstændig fucked. Derfor oplevede jeg ikke bare problemet som et spørgsmål om at være svag eller ude af form. Jeg ville dele det, så andre tænkte over, hvordan de brugte deres krop i arbejdsdagen.
Læs også om mine tidligere erfaringer med lydsvar og videoblog.
De bedste hilsner
Martin
Tak for de gode råd Martin! :o)
Kan kun anbefale alle jer der endnu ikke har fået problemer med hænderne, at lytte rigtig godt efter hvad der bliver sagt i denne video. Jeg tror ikke på at der er nogen af os, der i længden kan holde til at sidde 10-14 timer bag skærmen hver dag, uden at man på et tidspunkt får problemer med hænder og fingre, så det bedste råd må være, at man, inden man får samme problem som Martin og jeg, forebygger de problemer, som næsten med garanti vil komme, hvis ikke man gør noget for at forhindre det.
Og ja, det kan godt være at dårlig ryg og stress i dag er vores folkesygdomme nummer et og to, men lur mig om ikke det bliver lige netop dette problem med overbelastede hænder, der på lidt længere sigt, bliver det største problem af alle – Jeg tror det :o)
Dbh fra Jørgen