Mediestøtten er ikke god for medier eller journalister

Jeg synes, mediestøtte kan spænde ben for nye medier og den journalistik, støtten egentlig skal sikre. Jeg vil gerne lave ordentlig iværksætterjournalistik på Amino. Men hvordan skal et lille medie uden statsstøtte konkurrere om journalister med virksomheder, der får penge fra staten?

Det er de tanker, jeg gør mig i november 2011, hvor der bliver talt om også at lade netmedier få støtte. Jeg har forstået debatten sådan, at man tilsyneladende skal ansætte mindst fem journalister for at få del i den. Jeg har ikke undersøgt alle kriterierne. Det følgende er min kritik og mine overvejelser dengang.

Mediestøtte er ikke det samme som uafhængig journalistik

Jeg forstår godt, at papiraviserne gerne vil holde støtten på papir. Så har de ordningen for sig selv og kan holde andre fra fadet. Men aviser er også kommercielle forretninger. Når jeg ser på dem som pengemaskiner med snablen nede i statskassen, har jeg svært ved at se, hvorfor de skal have den særbehandling.

Det betyder ikke, at jeg er imod journalistik. Tværtimod. Jeg elsker kritisk journalistik, der holder virksomheder, politikere og samfundet i ørerne. Jeg læser Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken og Information. På Twitter følger jeg hele banden, også Modkraft. Jeg vil gerne have mange forskellige medier og synspunkter.

Men hvor uafhængig er man egentlig, hvis man har fingrene nede i statskassen? Og selv hvis vi lader det spørgsmål ligge et øjeblik, er støtten så god for journalistikken og journalisterne på længere sigt? Det tror jeg faktisk ikke.

Jeg vil gerne have journalister på Amino

Jeg har som bekendt mediet Amino, og jeg vil dybfølt gerne lave iværksætterjournalistik. På Jubii havde vi i sin tid journalister ansat til at lave journalistik. Dengang var der så meget dotcom-hype og craziness, at det kunne lade sig gøre økonomisk.

Nu skal vi betale for det selv, og det er sådan set fint nok. Problemet er, at journalister er dyre som bare helvede. Jeg har ikke noget imod, at dygtige mennesker tjener mange penge. Det synes jeg er dejligt. Men på et lille website, der efter min beskrivelse dengang ikke fik fem kroner i statsstøtte, er det en voldsom udgift.

Én journalist er ikke nok, hvis jeg skal dække mandag til fredag og levere nyheder regelmæssigt. Jeg skal også regne ferie, sygdom og barsel ind. Jeg mente dengang, at journalister havde seks eller syv ugers ferie efter deres faglige aftaler, men jeg var ikke sikker på tallet. Under alle omstændigheder kræver kontinuitet flere mennesker.

Mit overslag var tre-fire fuldtidsjournalister bare for at levere et par historier om dagen. Hvis jeg ville have fem selvstændige historier hver dag, tænkte jeg snarere fire-fem journalister. Med kontorpladser og hele molevitten anslog jeg udgiften til omkring 200.000-300.000 kroner om måneden. Det var mit regnestykke i 2011, ikke et tilbud eller en præcis opgørelse.

Hvis jeg lige akkurat havde brug for fire journalister, ville jeg efter min forståelse af forslaget stadig stå uden støtte. Og jeg vil egentlig heller ikke have støtten. Jeg vil have en forretning, der kan betale sig selv.

Støtten kan gøre det sværere at skabe nye medier

Min påstand er, at støtten driver journalisternes lønninger op. Jeg betragtede Danmark som et af de lande, hvor journalister fik meget høje lønninger, selv om vi selvfølgelig også havde høje skatter. Jeg har intet imod en god løn til dygtige mennesker. Men jeg kan ikke betale den med mit lille website, når konkurrenternes økonomi bliver hjulpet af staten.

Politikernes idé er at sikre uafhængig journalistik. Min bekymring er, at resultatet bliver det modsatte: Den skrevne journalistik bliver samlet på ganske få hænder. I min vurdering var mange af historierne i tv også bygget på noget, de store dagblade havde gravet frem.

Samtidig så jeg små lokalblade få problemer, fordi de var for små til en fornuftig drift. Hvis et nyt netmedie skal have fem journalister fra første dag for at få støtte, bliver det ikke let at starte småt og vokse. Det er netop den slags barriere, jeg synes er gal.

Jeg vil drive min forretning inden for loven og på egne vilkår

Som forretningsmand mener jeg, at medier skal drives som forretninger. Jeg får en dårlig smag i munden ved at basere min egen virksomhed på statsstøtte. Jeg vil lave min journalistik, som jeg har lyst til, inden for lovens rammer.

Jeg har ikke sat mig ned og undersøgt alle kravene. Men jeg forestiller mig, at der følger kriterier og kontrol med støtten, ud over blot at ansætte fem mennesker. Det har jeg ikke lyst til at underlægge mig. Jeg skal selvfølgelig overholde almindelig lovgivning og arbejdsbetingelser. Men derudover vil jeg selv bestemme over min forretning.

Hvis jeg skal ansætte journalister på Amino, skal jeg konkurrere med medier, som efter min beskrivelse dengang fik statsstøtte, portostøtte, momsfritagelse og andre fordele. Jeg skal selv finansiere driften. Det er den skævhed, der frustrerer mig.

Hvem bliver medierne afhængige af?

Jeg ved godt, at en pludselig fjernelse af støtten kunne give nogle dagblade gevaldige problemer. Jeg havde hørt, at JP/Politiken helst ville være fri, fordi de tjente rigeligt. Jeg mente også, at Børsen tjente nok, mens jeg var mere usikker på Berlingske. Det var det, jeg havde hørt og troede dengang, ikke regnskaber jeg havde gennemgået.

Og så kommer mit mere provokerende spørgsmål: Kan støtten være en måde for politikerne at holde hånd i hanke med, hvor kritiske medierne bliver over for dem?

Jeg tænker på ministerpensioner, flybilletter til Bruxelles og ordninger med dobbeltlejligheder. Jeg bliver vred ved tanken om, at politikere strammer reglerne for resten af samfundet og undtager sig selv. Kan støtten være med til at tone kritikken ned? Er det i den forstand en slags bestikkelse af de etablerede medier?

Jeg siger selv, at det kan lyde konspirationsagtigt. Det er et spørgsmål og en mistanke, jeg rejser, ikke noget jeg har dokumenteret. Men min grundlæggende påstand er klar: Statsstøtte kan gøre medier afhængige af de politikere, de skal være uafhængige af.

Og hvis ordningen samtidig betyder, at nye medier som Amino må lade være med at ansætte journalister, kan jeg ikke se meningen. Jeg vil gerne lave journalistikken. Jeg vil bare også have mulighed for at drive den som en selvstændig forretning.