Kvinde lyv for helvede

At sælge sig selv i en jobansøgning blev emnet, da jeg hjalp et kvindeligt familiemedlem med at søge et nyt job. Jeg blev irriteret over, hvor forsigtigt hun beskrev noget, hun faktisk kunne. I august 2012 gav det anledning til en meget bramfri opfordring til at tro mere på sig selv.

Jeg talte især til kvinder i videoen og brugte en provokerende titel. Samtidig sagde jeg direkte, at man selvfølgelig ikke skal lyve. Min irritation handlede om at underdrive sine evner, men jeg pressede også pointen med nogle meget bastante formuleringer.

Jeg hjalp med en ansøgning og genkendte et mønster

Folk, jeg kendte, bad mig indimellem om hjælp til en ansøgning eller noget andet. Når jeg havde lyst til at hjælpe, gav jeg dem et lille skub. Denne gang var det en pige i familien, og jeg kom til at tænke på lignende situationer, jeg havde været i før.

Jeg vidste godt, at det lød som en slidt kliché, men jeg oplevede, at flere kvinder havde svært ved at tro på sig selv og ligefrem underdrev, hvad de kunne. Det var min generalisering ud fra mine egne oplevelser, ikke en undersøgelse af kvinder og mænd.

Jeg begyndte med grænsen: Hvis du kun kan spille Für Elise med én finger, skal du ikke skrive, at du er ekspert i koncertklaver. Det duer sgu ikke. Du skal kunne stå inde for noget, der faktisk er en kompetence.

Men hvis du kan noget, så skriv det for helvede. Vær stolt af det. At der findes nogen, som er bedre end dig, betyder ikke, at du slet ikke kan det.

Sælge sig selv i en jobansøgning uden at gemme kompetencerne

Mit gennemgående eksempel var sprog. Måske havde du været et halvt år i Frankrig og lært at tale et glimrende fransk. Så syntes jeg, du skulle fortælle om det i stedet for at fokusere på den ene samtale, hvor du ikke kunne huske et ord.

Jeg spurgte i videoen: Kan du gøre dig forståelig? Hvis svaret var ja, mente jeg, at du godt kunne sige, at du kunne fransk. Du behøvede ikke være perfekt til hver eneste del af sproget for at nævne evnen.

Jeg skelnede også mellem at tale og skrive. Hvis du ikke stavede eller formulerede dig perfekt på skrift, skulle du ikke påstå, at du gjorde det. Jeg ville have de reelle evner frem, uden at en enkelt svaghed fik dig til at skjule alt det andet.

Jeg gik dog længere og sagde, at man skulle skrive, at man talte flydende, når man kunne sproget okay. Det var min provokerende formulering dengang. Jeg brugte ordet meget bredt, samtidig med at jeg havde sagt, at man ikke skulle opfinde en kompetence.

Jeg mente, at mænd og kvinder kunne høre ordene forskelligt

Jeg sagde, at mange mænd var bedre til at sælge sig selv end mange kvinder, og koblede det til, at der ofte sad mænd i lederstillinger. Det var min polemiske forklaring i videoen. Jeg nævnte også, at der selvfølgelig var kvinder i ledelse.

Jeg gjorde grin med mænds selvsikkerhed: Havde vi nærmest bare hørt om et fremmedsprog, så talte vi det kraftedeme flydende. Det var en overdrivelse, jeg brugte til at beskrive forskellen, som jeg oplevede den.

Hvis en kvinde meget forsigtigt sagde, at hun måske kunne et par ord fransk, forestillede jeg mig, at en anden kvinde kunne forstå det som beskedenhed omkring en reel evne. En mand kunne derimod høre det helt bogstaveligt og tænke, at hun ikke kunne noget.

Derfor syntes jeg, man skulle tænke på, hvem der sad på den anden side af bordet. Min opfordring var at se på målgruppen og forstå, hvad den anden part havde brug for. Jeg sagde også, at man til en vis grad måtte tale den anden efter munden.

Jeg ville hellere have mod end tilbageholdenhed

Hvis fransk viste sig at være vigtigt i jobbet, foreslog jeg, at man kunne tage et intensivt sprogkursus og arbejde på at blive bedre. Jeg talte om en forlænget weekend og gav den gas med tidsangivelsen. Det var min optimistiske mundtlige opfordring, ikke en præcis plan for, hvor hurtigt man kan lære et sprog.

Jeg mente, at mange ting kunne forbedres, og at man ikke skulle vente med at søge, til man var verdensmester i alt. I videoen sagde jeg endda, at man ofte kunne blive bedre på få dage eller snakke sig lidt ud af en situation. Det var en del af min meget kontante måde at presse budskabet igennem på.

Jeg sagde, at det var bedre at opdage bagefter, at man havde givet lidt ekstra gas, end at sidde hjemme uden det job, der måske kunne have været noget af det bedste i ens liv. Jeg var mere optaget af at få folk til at handle end af at nuancere hvert enkelt eksempel.

Det, jeg ville væk fra, var at sætte sit lys under en skæppe. Hvis du underdriver alt, du kan, og får dig selv til at fremstå mindre erfaren, giver du heller ikke arbejdsgiveren meget at vælge dig på. Læs også Skab din egen succes om at tro på dine muligheder og finde din egen vej.

Min afsluttende opfordring var derfor lige så bramfri som resten: Giv nu gas for helvede. Stol på dig selv, og gå efter jobbet. Det var mit skub til den kvinde, der kunne mere, end hun selv ville skrive i sin ansøgning.