Kære Danmark vågn op!
Danmarks konkurrenceevne bekymrer mig. Jeg synes, at vi er blevet så vant til at have det godt, at vi risikerer at glemme, hvad der skal til for at bevare vores velfærd. Det her er min kontante opsang i januar 2010: Tag hænderne op af lommerne, skab arbejdspladser og eksport, og lad være med at undervurdere konkurrencen fra resten af verden.
Jeg sidder i USA tæt på Miami og arbejder med mine danske virksomheder. Jeg bruger danske udviklere, men outsourcer også opgaver til Manila og Ukraine. Den hverdag giver mig anledning til at sammenligne vores måde at arbejde på med det, jeg møder hos leverandører i andre lande.
Jeg synes, at Danmark begynder at ligne SAS
Det lyder måske mærkeligt at sammenligne et land med et flyselskab. Men jeg synes, at Danmark og SAS begynder at følge en mistænkeligt ens kurs. Det er ikke rart at tænke på.
Danmark har haft det ufatteligt godt i mange år. Jeg ved godt, at nogle mennesker har det svært og kunne have det bedre. I videoen bruger jeg sarkasme om vores forestillinger om fattigdom og forbrug, men min overordnede pointe er, at vi er vant til en meget høj levestandard.
Det, jeg hører folk længes efter, er, at vi snart kan købe sommerhus igen, og at friværdien begynder at stige, så festen kan fortsætte. Jeg synes, at den tankegang fylder for meget.
Flere fridage eller mere arbejde?
Jeg reagerer også på en debat, jeg har set om at kunne blive hjemme fra arbejde, fordi man har brug for at restituere. Jeg er i videoen usikker på, om det er et forslag, en mulig lov eller noget andet. Men tanken om flere arbejdsgiverbetalte fridage provokerer mig.
Jeg har ikke noget imod, at ansatte får løn under sygdom. Det siger jeg også. Min kritik retter sig mod den samlede bevægelse: Ferie, helligdage, omsorgsdage, en arbejdsuge på 37 timer og så ønsker om endnu flere muligheder for selv at vælge en fridag.
Det er sådan, jeg oplever debatten på dette tidspunkt. Jeg synes, at fokus bliver på at få en større del af velfærdskagen frem for på at gøre den større.
Også iværksættere skal tage ansvar
Jeg ser en lignende tendens hos nogle danske iværksættere. Et firma, som arbejdede for mig, kunne ikke lave en rettelse, fordi de var taget på to måneders sommerferie. De skulle til Thailand og dykke eller noget i den retning.
Jeg forstår godt lysten. Det er da superlækkert at kunne tage af sted så længe. Men jeg synes, at det er bekymrende, hvis selv de mennesker, der burde være blandt de mest progressive, lukker sig ud i flere måneder.
Det er ikke alle iværksættere, jeg taler om. Det er en tendens, jeg mener at se, og som jeg ikke tror, at Danmark kan leve af på længere sigt.
Danmarks konkurrenceevne møder dygtige mennesker i Asien
De folk i Manila, jeg har entreret med, får efter min vurdering en god løn i forhold til andre der. Jeg forestiller mig, at de kan have både bil, hus og andre ting for pengene. Deres levestandard er stadig lavere end den danske, men de vil fremad og arbejder hårdt for det.
Jeg ønsker ikke, at vi skal have en lavere levestandard. Tværtimod. Min bekymring er, at vi kan ende der, hvis vi ikke passer på.
Vi skal se på de moderne udviklere og virksomheder i Filippinerne, Indien og andre lande. Vi skal ikke blive hængende i et gammelt billede af mennesker på landet eller folk, der kun kan samle småting på en fabrik.
Min oplevelse er, at de leverandører, jeg møder, har en høj arbejdsmoral og er villige til at arbejde under andre vilkår, end mange danskere forventer. Jeg nævner blandt andet kortere ferie, færre fridage og kontrol med, at arbejdet bliver lavet. Danskere kan sige, at sådan vil vi ikke arbejde. Men konkurrencen forsvinder ikke af den grund.
Japan og Korea viser, hvor hurtigt billedet ændrer sig
Se på Korea, siger jeg. Synes du, at Samsung, LG og Hyundai laver dårlige produkter? Det synes jeg ikke. Det er glimrende produkter.
Jeg bruger også Japan som eksempel. Et gammelt billede af billige varer kan ændre sig til avancerede og innovative produkter. Sony er ikke bare en samling mennesker, der sidder og samler dims-dutter.
På samme måde tror jeg ikke, at Filippinerne, Vietnam, Indien og Kina også om tyve år bare skal leve af at kopiere vores idéer og levere andenrangsprodukter. Jeg nævner i videoen, at Indien selv outsourcer til Vietnam, og at asiatiske virksomheder er ved at købe vestlige brands og spilvirksomheder.
Jeg kommer også med en usikker bemærkning om Volvo. Det er de eksempler og den opfattelse, jeg har her i januar 2010; jeg gennemgår ikke dokumentation for de enkelte handler. Min pointe er, at vi skal tage deres evner, kapital og ambitioner alvorligt.
Min frygt for de næste ti til femten år
Jeg frygter, at Danmark får gevaldige problemer inden for ti til femten år, hvis vi ikke tager os sammen. Det er en bekymring og en forudsigelse, jeg giver udtryk for i denne historiske video.
Jeg tegner et meget mørkt billede: Virksomheder, der lukker, mennesker på gaden og hospitaler, som ikke har råd til at holde driften i gang. Jeg taler om at miste den velfærd, vi tager for givet. Det er det, jeg er bange for, ikke en beskrivelse af noget, der allerede er sket.
Jeg synes, at dansk politik alt for ofte først reagerer, når skaden er sket. Jeg bruger billedet af, at barnet skal køres over, før man sætter et stopskilt op. Jeg vil hellere have, at vi handler i tide.
Mere arbejdskraft, åbenhed og eksport
Jeg mener, at vi har brug for arbejdskraft og må tage fat på efterlønnen. Jeg opfordrer også til at være mere åbne over for indvandrere og udlandet. Vi har brug for mennesker, der kan skabe innovation og hjælpe med at holde samfundet kørende.
Min frustration over politikerne er stor. Jeg synes, at de følger meningsmålingerne frem for at have visioner. Jeg forventer ikke nødvendigvis, at de hører min opsang, men jeg kan ikke holde min kæft om den.
Og tro ikke, at jeg sidder mellem palmerne i USA og er ligeglad. Mine virksomheder er i Danmark, og virksomhederne betaler skat i Danmark. Jeg vil hjem en dag, for jeg elsker Danmark.
Jeg har ikke lyst til at komme hjem til et land med flere hjemløse og mindre velfærd. Derfor er mit opråb også til dig som iværksætter: Få skabt arbejdspladser. Få skabt eksport. Det er det, der skal være med til at sikre, at Danmark også har et velfærdssamfund om halvtreds år.
Danmark jeg elsker dig, så se nu at komme op i gear 🙂
Location:Jasmine Ct,Delray Beach,USA
Det var som talt ud af munden på mig – bortset fra dialekten altså 😉
Jeg tror dog, at 10-15 år er for lang horisont! Nærmere 7-9 år – i bedste fald. Men som jeg plejer at sige: Det meste sker på baggrund af bevidste valg – eller mangel på samme.