Jul på Amino
Jul på Amino var i december 2013 blevet til et lille juleshow på kontoret. Vi havde fået et juletræ, og folk begyndte at sende kort, citater, pynt og lidt slik til os. Jeg tog kameraet med rundt for at vise de første hilsner og de mennesker, der sad her sammen.
Jul på Amino med kort og kloge ord
Vi sad flere virksomheder under samme tag, blandt andre Amino, Agera, Dinero og Min-Mave. Jeg syntes, det var hyggeligt, at vores juletræ også kunne blive noget, andre bidrog til. Der var allerede kommet flere kort, end jeg kunne nå at vise i den første video.
Jeg begyndte med en hilsen fra Office2Go. Budskabet var, at man ikke skulle love mere, end man kunne holde, men til gengæld holde det, man lovede. Det kunne jeg sgu godt tilslutte mig. Det var vise ord.
Et andet kort havde citatet: "Don’t lay it down. Put it away." Jeg begyndte at rode med, hvordan det skulle forstås. Var det noget med at få skidtet løst i stedet for at gemme det væk? Jeg var ikke sikker på min egen fortolkning og bad om at høre afsenderens. Jeg kunne ikke nødvendigvis finde en klog kommentar til alle de kloge ord, men jeg syntes, det var fedt at få dem.
Hvis jeg kunne nå hertil, måtte meget være muligt
Så vendte jeg et kort, der var kommet sammen med slik. Her stod der: "There is nothing impossible to him who will try." Det var også et citat, jeg tog til mig.
Jeg jokede med, at jeg var gået ud af niende klasse og ikke havde fået meget mere uddannelse, og nu havde jeg alligevel et fint juletræ, som folk gad sende julepynt til. Så måtte alt jo være muligt. Raketter til månen var nærmest småting i forhold til det.
Det var selvfølgelig min måde at fjolle på. Men opfordringen var også alvorligt ment: Hvis jeg kunne det, så kunne du kraftedeme også meget. Man måtte prøve.
Lev nu, og bliv ved med at lære
Der var også en slikpind og et kort med ordene: Lev, som hvis du skulle dø i morgen. Lær, som hvis du skulle leve for evigt.
Det syntes jeg faktisk var en rigtig god tanke. Når man er ung, kan man gå rundt med fornemmelsen af at have uendelig tid. Men tør man så tage chancen? For mig var det en påmindelse om at give den gas hver dag.
Den anden halvdel af citatet var mindst lige så god: Bliv ved med at lære. Jeg talte om at købe forskellige ting, prøve dem af og lege med dem. Også det at lege med LEGO og med ungerne kunne være fantastisk. Man kunne blive irriteret en gang imellem, men det var ikke tosset hele tiden at komme videre gennem leg og nysgerrighed.
Hvem sagde, at muren ville holde?
Vi havde fået en hilsen fra Eventyrteatret med "Julemandens lærling" i Glassalen. På kortet var der endnu et citat: Vær ikke bange for at løbe panden mod en mur. Hvem siger, det er muren, der holder?
Det var et smukt citat, som jeg virkelig tog til mig. Et andet kort så festligt ud og havde et budskab om viljen til at leve og evnen til at kunne.
Jeg kunne ikke finde på noget at sige til hver eneste hilsen. Men det betød ikke, at jeg ikke var glad for dem. Det var super fedt at få alle de citater ind og se træet blive fyldt op.
En lille tur rundt blandt kollegerne
Jeg viste, hvordan træet så ud på det tidspunkt, og inviterede folk til at sende et citat eller noget andet fjolleri, hvis de syntes, det stadig så lidt bart ud. I videoen gav jeg kontorets daværende adresse: Amino, Hillerødgade 30A, første sal, 2200 København.
Derefter tog jeg kameraet med hen til Agera og alle deres skærme. Jeg fik folk til at vinke, blandt andet den svenske afdeling. Min partner Nikolaj, direktøren i Amino, kom også forbi og fik en opfordring til at vinke.
Jeg viste salgsafdelingen og kundeservice. På skærmene kunne man følge med i nye opgaver og andre ting fra arbejdet. Der sad folk og hyggede sig, og jeg syntes, det var ganske godt at se.
Det var dagens lille julevideo. Jeg ville finde på noget med de hilsner, der kom ind, enten i en video eller på Facebook. Træet, kortene og invitationen hører til julen 2013, hvor optagelsen blev lavet.