Jul på Amino part 5

At turde fejle blev en af tankerne i femte omgang af min julestue på Amino i december 2013. Julekortene fik mig også til at tale om fremtiden, billigt værktøj og om at lave noget, man havde hjertet med i. Rundt om os fortsatte arbejdet, bordfodbolden og det almindelige kontorfjolleri.

Fremtiden var sjovere, når vi selv var med til at opfinde den

Jeg begyndte med at vise træet og den usædvanlige ro på kontoret. Dagen før havde der været sjov, ballade og råben. Nu sad folk nærmest og arbejdede. Det fattede jeg selvfølgelig ikke noget af, men det var meget fedt at se.

En af hilsnerne havde citatet om, at den bedste måde at forudsige fremtiden på var at opfinde den. Det syntes jeg var super fedt.

Man behøvede ikke være skide innovativ og lave noget nyt hele tiden. Men det var sjovt en gang imellem at være den første til noget. Jeg fortalte, at vi i Dinero på det tidspunkt var ved at arbejde med ting, som jeg troede ville ændre en hel branche. Det syntes jeg var pisseskægt.

Jeg havde købt det billige værktøj og fortrudt

Et kort fra Rudi Pedersen havde tanken om, at ærgrelsen over dårlig kvalitet blev ved, efter at glæden over den lave pris var glemt.

Det passede lige på en oplevelse, jeg havde haft i Silvan. Jeg havde købt et nyt hus, hvor der skulle sættes en masse ting op. Der var noget dyrere værktøj til omkring 200 kroner stykket, og så var der det billige til omkring 150 kroner.

Jeg havde været en cheap shit og valgt det billige. Nu skulle jeg ud og købe det rigtige alligevel. Det pissede mig af.

Havde jeg så smidt det gamle ud? Nej. Jeg kunne ikke lide at smide noget ud, der stadig virkede en lille smule. Så der lå noget gammelt lort i garagen, samtidig med at jeg skulle bruge penge igen.

Derfor var jeg helt enig i kortets pointe. Man kunne lige så godt betale det, det kostede, første gang. I den situation havde det været billigere.

Anja sendte en tanke om vores begrænsninger

Min gamle kollega Anja havde sendt et citat om, at menneskets begrænsninger var en illusion. Jeg syntes, budskabet var fedt, selv om jeg også sagde, at der selvfølgelig var grænser for, hvad vi kunne.

Jeg drillede hende lidt med hendes alternative interesser og tanker om efterlivet. Hun var en alternativ pige, det kom man ikke uden om. Men selve opfordringen til ikke at begrænse sig selv kunne jeg godt lide.

Midt i det kom direktøren og stifteren af Agera forbi. Jeg drillede ham med, at hovedet var lige så rødt som håret, og spurgte, om han var stresset. Han fortalte, at julen pressede ham.

Jeg kaldte ham en Grinch. Her sad jeg og holdt julestue, mens han var optaget af at få omsætningen derhen, hvor den skulle være. Han var meget målrettet, og jeg gjorde lidt grin med forskellen mellem mit julehumør og hans travlhed.

At turde fejle var en del af at prøve hårdt nok

En hilsen fra en virksomhed med LED-belysning havde det klassiske citat, der blev tilskrevet Thomas Edison, om ikke at have fejlet, men at have fundet 10.000 måder, der ikke virkede.

For mig handlede det om at hylde, at man prøvede og lavede fejl. Hvis man aldrig lavede fejl, syntes jeg ikke, man prøvede hårdt nok.

Det fik mig til at komme med en ret skarp kritik af det offentlige system. Min provokation var, at man nogle steder kunne komme langt ved at møde til tiden, se rigtig ud og først og fremmest undgå fejl, i stedet for at være dygtig og turde forsøge noget.

Jeg mente, at private virksomheder ofte havde en fordel, fordi de turde fejle. Men jeg sagde også, at der var offentlige steder, som fungerede, og hvor man godt måtte lave fejl.

Jeg trak den daværende politiske sag om Bødskov ind i snakken og reagerede på, hvor hårdt en fejl eller en løgn kunne blive behandlet. Jeg fik også sagt, at jeg ikke var socialdemokrat. Det var min polemiske kommentar i julestuen dengang, før jeg gik videre til næste kort.

Vi skulle heller ikke tage os selv alt for seriøst

Et andet kort havde et engelsk citat med "what the hell". Jeg fortolkede det som en opfordring til ikke at tage sig selv så frygtelig seriøst. Hvis afsenderen havde en anden fortolkning, ville jeg gerne høre den.

Jeg gik over mod bordfodboldbordet og brugte stemningen der som illustration. Der var vores gode Niels fra Jylland. Min tanke var, at man nogle gange måtte sige pyt og komme videre.

Der var også kommet en flaske med bobler og en nytårshilsen. På kortet stod tanken om, at alle veje, der ikke kom fra hjertet, endte blindt. Det var et fedt sted at slutte med citaterne.

For mig handlede det om at have passion for det, man lavede, og give det en skalle. Imens kom der et salg hos Agera, og der blev pludselig jublet. Nu kunne jeg drille med, at julehumøret var ved at vende tilbage hos direktøren.

Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og turde tage fat.

En tur hen til Min-Mave

Rasmus kom også forbi. Jeg drillede ham med at bruge husleje, og han svarede, at han lige havde lavet en pissegod aftale for Agera, endda gratis. Så gik jeg videre for at vise Min-Mave, som også boede hos os, og som vi ejede en lille del af.

Jeg fik folk til at vinke og viste deres område med bamser og forskellige små ting. Det var endnu et hjørne af de selskaber og mennesker, der sad sammen hos os.

Så var det slut for den omgang. Jeg ville hænge den nye pynt op og lægge flere billeder af træet på Amino-bloggen. Måske sås vi igen dagen efter. Historierne, kortene og kontoret her er fra december 2013.