Gå til indhold

Jesper Buch, hvad vil du spørge ham om?

· Martin Thorborg

Mit interview med Jesper Buch fra Just Eat nærmer sig, og jeg vil gerne have dine spørgsmål med. Jeg skal tale med ham i morgen, tirsdag, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Skriv, hvad du kunne tænke dig at spørge ham om, så prøver jeg at få de gode spørgsmål med i samtalen.

Det er min optakt på Thorborgs Talkshow den 8. februar 2010. Interviewet ligger altså foran mig endnu. Her fortæller jeg lidt om, hvorfor jeg synes, at Jespers historie er spændende.

Fra sovepose på kontoret til Just Eat

Jesper Buch er manden, der startede Just Eat, hvor du kan bestille en pizza over nettet. Som jeg fortæller det her, startede han basalt set uden penge.

Han har sovet i sovepose på kontoret og levet af pizza og cola. Han har været igennem en helvedes masse ballade, men også oplevet mange gode ting. Det er sådan en iværksætterhistorie, jeg glæder mig til at høre mere om.

På dette tidspunkt har han trukket sig tilbage fra Just Eat. Jeg mener, at han bor i Marbella; i hvert fald i Sydspanien. Han hygger sig og er i gang med at starte et nyt koncept. Det er også noget af det, der gør mig nysgerrig på samtalen.

Dit spørgsmål til mit interview med Jesper Buch

Hvis du kunne tænke dig at stille ham et par spørgsmål, så skriv dem i kommentarfeltet nedenunder. Jeg tager snakken med ham i morgen og vil prøve at få dine spørgsmål med, hvis de er gode.

Jeg glæder mig til det næste interview. Der er både opstarten, de hårde perioder og alt det, han har oplevet undervejs, at tage fat på.

Sådan kunne du følge Talkshowet i 2010

I videoen nævner jeg også mulighederne for at følge nye podcasts på thorborg.tv. Dengang kunne du skrive din e-mailadresse op og få en mail, når der kom et nyt podcast. Du kunne også abonnere på mit RSS-feed eller følge med gennem iTunes.

Jeg kan ikke engang huske, om tilmeldingen står i højre eller venstre side. Det er heller ikke det afgørende. Jeg vil bare gerne gøre det let at følge med, når der kommer en spændende samtale. Rigtig god fornøjelse.

Jeg skal i morgen snakke med Jesper Buch fra Just Eat, så hvad skal jeg spørge ham om?
Og ja, han er for real 😉

De bedste hilsner

Martin

Location:N Federal Hwy,Boca Raton,USA

Kommentarer

  1. – Hvorfor blev du iværksætter? Pga. familie, venner, et behov?
    – Var JustEat dit første projekt? Havde du erfaring i branchen, eller var det noget du fik hen ad vejen?
    – Hvad var en af de største udfordringer ved start af JustEat, og hvordan tacklede du den?
    – Hvad omhandler dit næste projekt? og hvorfor?
    – Hvordan var din approach, da du gik in på det engelske marked? Skulle i ændre konceptet?

  2. "Basalt set 0 kroner" er ikke mange penge at starte en forretning for. Hvordan klarede du det? Fokus kunne måske nemt blive at få penge ind så hurtigt som muligt, for at have noget at arbejde med. Jeg forestiller mig, at det kunne komme lidt i vejen for at arbejde med konceptet.

    For at spørgsmålet står helt klart: Hvordan lanceres et så stort koncept uden en øre?

  3. Ikke alle kan opfinde den ”brune sovs”. Så ideen med, at man bare skal få ”verdens” bedste ide er vel en lidt for brugt kliche efterhånden eller hvad? 😉 Kunne være spændende, hvis han/I kunne fortælle lidt mere om, hvordan man strategisk skal angribe et marked online, hvor man i forvejen er godt etableret offline, hvis man kan sige det sådan. Ofte lyder det, at man skal være billigst og bedst for, at få succes online, men det harmonerer ikke i min verden, da alle sjældent kan være både bedst og billigst. I vores eget tilfælde er der tale om en etableret engros virksomhed som gerne vil have bedre fat i det danske online marked. Vores core business er high-end produkter til B2B kunder (”håndværkere”), men online er vi også interesseret i, at handle B2C, dog med differentierede priser i forhold til B2B, da en del af B2B kundernes forretningsgrundlag er, at de kan opretholde en fornuftig avance på de købte produkter. Førnævnte grundlag ønsker vi naturligvist ikke at undergrave. 65% af vores afsætning ligger i forvejen på det danske B2B marked, hvor kun 2-3% er B2C. Den resterende del er B2B eksport. Hvordan vil i gribe en etablering på det danske online marked an?

    Hurtigt input herfra – håber roderiet giver mening 😉

  4. – Kunne du selv programmere det?
    – Havde du erfaring inden for området?
    – Hvor meget tid brugte du i starten?
    – Hvor lang tid gik der før du kunne leve af det?

    Dbh. Kenneth Hedegaard Olsen

  5. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om den evne, som Jesper Buch har fortalt om i adskillige interviews: At han kan se lige igennem folk og med det samme ved om der er noget i en potentiel samarbejdspartner, ansat og så videre eller ej.

    Jeg ville gerne vide om han mener, han fortsat har den evne?

  6. Er det billede pressen og hr. og fru danmark har af dig, det rigtige?

    Tror folk du er bedre, end du selv tror du er?

  7. Hvad er den største fejl du har begået ifm. JE, og hvad har du lært af den?

    Glæder mig til interviewet MT:-)

    /Christian

  8. – i nogle lande kører Just Eat på franchise basis, hvad er fordele og ulember på at udbrede sit produkt på den måde?

  9. Hvordan startede I med at få restauranter "ind" – Ringede I bare rundt, eller besøgte i først en delmængde af dem, for st sikre at I kunne få nogle med, så det var nemmere at trække dem "ind" I efterfølgende ringede til?

  10. Hvordan skaber og fastholder vi kontakten til firmaer/annoncører, som vi gerne vil have ind og reklamere på vores forskellige hjemmesider ?

    Vi laver professionelle online community hjemmesider hvor hver af hjemmesiderne har sin egen målgruppe af brugere, vores indtjening er baseret på online reklame indtægter og ekstra ydelser på hjemmesiden,
    som brugerne kan betale for.

    Vi er to web-iværksættere på de 30 år der selv er ved at starte firma,
    derfor følger vi tæt hvad I begge går og laver, thorborg og buch 🙂

  11. 1) konverteringsrater (regionale, geografiske forskelle?)
    2) traffic (direkte, search, kampanger – hvad virker for jer?)
    3) pizza+sociale medier – nogle erfaringer med succes på sociale medier?

    Thomas

  12. Hejsa,

    Jeg vil gerne spørge Jesper, hvordan han i sin tid fik solgt ideen til de folk, som senere blev hans partnere – Her tænker jeg netop på, at han får en fyr som Carsten Mikkelsen med i projektet.

    Jeg står som ung iværksætter overfor en lignende situation, så det kunne være inspirerende, hvis han gad sætte et par ord på det emne.

    Alt godt

    Jacob

  13. Så har jeg snakket med Jesper og det blev pisse godt!
    Jeg arbejder på det og forventer det online om 1-2 timer.

    Dbh Martin

  14. – Føler du dig succesrig, fordi du er blevet offentlig kendt?
    – Og hvad er evt bagsiden af medaljen?
    – Er presset større på projekterne startet efter Just-Eat, fordi du har skabt succes engang?
    – Har det ændret noget i din iværksætter ånd, efter du er kommet til mange penge, eller er det stadig ideen du brænder for?

  15. Hvor pokker bliver så det link af til Jesper Buch fra Just Eat.
    Så man kan hører hvad der bliver sagt??
    Smidt mig en mail Thorborgs med linket.