At holde sit ord er efter min mening en af de vigtigste egenskaber, man kan have. Hvis du møder til tiden og gør det, du har lovet, er du allerede foran rigtig mange mennesker.
I dag vil jeg fortælle to historier om det. I begge tilfælde havde jeg lavet en aftale, som jeg på et tidspunkt virkelig havde lyst til at slippe ud af. Den første endte med at give mig Jannie og et fantastisk liv sammen. Den anden er grunden til, at min familie nu er taget på skiferie uden mig.
Det er den 10. februar 2024. Jeg sidder i min spa med udsigt over Øresund. Vandet er 38 grader, det blæser, og jeg kan høre havet. Det er altså et ret godt beliggende podcaststudie.
Jeg laver podcast, når jeg har noget på hjerte
Jeg ved godt, der kommer en del episoder lige nu. Sådan er det med mig. Jeg laver podcast, når jeg har lyst og har noget på hjerte.
Nogle gange kan der gå en måned eller to, hvor jeg ikke rigtig er i stødet til det. Andre gange kommer der tre halve timer på en uge. Du kan jo gemme dem, hvis du ikke har tid, eller springe en episode over.
I morges stod jeg op klokken fem og kørte Jannie og de to drenge til lufthavnen. De skulle på ski.
Emma er ikke med. Hun mistede sit job hos Letz Sushi, da kæden lukkede, og efter mit opslag har hun fået en masse henvendelser. Hun har en række jobsamtaler og har ikke tid til at tage afsted lige nu. Det fortalte jeg mere om i en tidligere episode.
Men hvorfor er jeg så heller ikke med? Det vender jeg tilbage til. Først skal vi omkring en anden rejse for lidt over syv år siden.
En skilsmisse og en invitation fra Jesper Buch
Da jeg blev skilt, var det ikke sjovt. Det var hårdt at fortælle det til børnene. Jeg græd, de græd, alle græd. Det var noget rigtig lort.
Midt i den periode ringede Jesper Buch og spurgte, om jeg ville holde foredrag på Seedster, hans iværksætterfestival i Spanien.
Jeg har været med flere gange siden. Det er en særlig oplevelse at være omgivet af iværksættere og mentorer og bruge tid på at lære af hinanden. Jeg kan desværre ikke deltage i 2024, men det er noget, jeg er glad for at have været en del af.
Dengang sagde jeg ja til at holde et gratis foredrag. Jeg tænkte også, at det kunne være godt at komme lidt væk fra skilsmissen og være sammen med nogle glade iværksættere.
Sidde i Jespers hus med de andre mentorer, drikke en øl og få hovedet et andet sted hen. Det lød egentlig ret godt.
Nøglerne til huset kom den dag, jeg skulle rejse
Problemet var, at den dag, jeg skulle flyve til Spanien, også var den dag, jeg skulle have nøglerne til mit nye hus.
Jeg stod og skulle skabe et nyt hjem for mig selv og børnene. Der skulle være børneværelser, møbler og alt det, som gør et hus til et sted, man kan være tryg og glad.
Jeg havde sagt til min ekskone, at hun kunne beholde det meste. Jeg tog et gammelt chatol, noget bestik og mit tøj. Det fylder ikke ret meget i et helt hus.
Jeg havde selvfølgelig bestilt nogle møbler, men jeg var ret berørt af det hele og havde svært ved at overskue, hvordan jeg skulle få hjemmet til at hænge sammen.
Det er ikke bare en praktisk flytning, når man står i en skilsmisse. Man skal også skabe en ny ramme om sit liv og sine børns hverdag.
Jeg fandt hjælp til at få et hjem på plads
Jeg ringede til Maria, som har hjulpet med indretningen i Dinero gennem mange år. Hun er virkelig god til det, og jeg kan godt lide den stil, vi har på kontoret.
Jeg sagde til hende, at jeg havde brug for hjælp. Huset måtte gerne blive flot, men først og fremmest skulle det fungere og være hyggeligt.
Hun kunne få nøglerne, når jeg tog afsted, og hjælpe med malere, indretning og de ting, der skulle på plads. Det var Brian Laudrup og hans kone, som boede der før, så der var også en konkret overdragelse, som skulle klares.
Samtidig var der en iværksætter, som havde spurgt, om jeg ville coache ham. Det er der mange, som spørger om, men lige her kunne jeg se, at det gav mening, og at jeg kunne hjælpe ham.
Vi lavede en aftale om, at han kunne bo hos mig i en måneds tid. Han fik et godt værelse, kost og logi uden at betale. Jeg ville hjælpe ham med virksomheden.
Til gengæld skulle han hjælpe med at tage imod leverancer. Når der kom en lastbil med møbler eller andre ting, var der nogen i huset til at modtage dem. Hvis han havde tid til at pakke noget ud, kunne han også gøre det.
Jeg synes, det var en fair aftale for begge parter. Han fik hjælp og et sted at bo, og jeg fik hjælp til noget, som ellers ville være svært at få til at fungere.
På den måde kunne jeg faktisk komme afsted. Men lysten til at rejse var ikke særlig stor, da dagen kom.
Fire hundrede kroner og et meget dårligt humør
Jeg tog til lufthavnen, fordi jeg havde lovet Jesper at holde foredrag. Det første, der skete, var, at jeg skulle betale 400 kroner hos Ryanair, fordi jeg ikke havde fået styr på mit boardingkort.
Jeg havde glemt at printe det hjemme, og den løsning med appen, jeg forsøgte at bruge, virkede ikke for mig. Så der stod jeg og betalte og blev endnu mere irriteret over, at jeg overhovedet skulle afsted.
Men en aftale er en aftale. Det er en stor del af den måde, jeg prøver at leve på. Og jeg mener, det er en stor del af både ens personlige brand og ens mulighed for at få succes.
Det er også noget, jeg har forsøgt at give mine børn med: Hold dine aftaler. Kom til tiden. Gør det, du har sagt, du vil gøre.
Der er så mange mennesker, som svigter, glemmer noget eller ikke får gjort det, de har lovet. Det er svært at bygge noget sammen med dem. Derfor betyder det meget, når man kan stole på et menneske.
Jeg sad altså i flyet og bandede lidt over min egen situation. Men jeg tog afsted.
Jannie kom ind i bilen og satte en grænse for mit brok
Da jeg landede i Málaga, blev jeg hentet af Jespers yngste søster, Anne-Sofie. Der var også et par andre iværksættere med.
Vi satte os ind i Jespers Audi RS6 og kørte mod Marbella. Det var en temmelig voldsom bil. Jeg havde selv haft sådan en, og lyden kunne nærmest minde om et jetfly.
Jeg kan ikke huske alt fra turen, men Anne-Sofie har mindet mig om det mange gange siden: Jeg sad på bagsædet og brokkede mig. Skilsmissen var noget lort, jeg skulle holde et gratis foredrag, Ryanair havde gjort mig sur, og der var tyve andre ting galt.
Det var ikke ligefrem god energi, jeg kom med.
Kort før vi nåede Jespers hus, kørte vi ind ved hotellet, hvor arrangementet foregik. Anne-Sofie havde kontaktet sin storesøster Jannie, den mellemste af søstrene, og ville gerne have hjælp til at håndtere ham den sure på bagsædet.
Så kom Jannie ind i bilen. En smuk, lyshåret kvinde med lange ben, som jeg lagde mærke til med det samme.
Hun vendte sig om, kiggede mig i øjnene og gjorde meget kontant klart, at nu kunne jeg godt stoppe mit brok. Der var ikke meget medlidenhed at hente. Jeg tænkte: Okay, så er vi i gang.
Hun var meget mere end en smuk kvinde
Vi kom til Jespers hus, og jeg fik et rigtig godt værelse. Jeg holdt mit foredrag, gav den gas, og det gik godt. Bagefter havde jeg nogle dage mere dernede.
Jeg så Jannie gå rundt og sørge for, at tingene fungerede. Mentorerne skulle have mad, køres til og fra foredrag og videre til lufthavnen. Hun var den, som fik mange af de praktiske ting til at hænge sammen.
Jeg var meget interesseret i hende. Men det blev endnu mere spændende, da jeg begyndte at opdage, hvad hun gik op i.
Hun sad ofte og så dokumentarer om Anden Verdenskrig på sin telefon. På et tidspunkt så jeg hende kigge på tyske hjelme fra krigen på sin laptop og spurgte, hvad hun lavede.
Hun syntes, den periode var virkelig interessant og ville gerne vide mere om de forskellige hjelme. Det var hendes store passion lige på det tidspunkt.
Så begyndte vi at tale mere sammen. Hun var uddannet programmør og havde tekniske certificeringer. Hun havde boet i Thailand, Spanien og Tyskland og kunne flere sprog.
Hun var et virkelig spændende menneske. Der var meget mere end det, jeg først havde set, da hun satte sig ind i bilen.
Hun var lige kommet ud af et forhold og havde en søn. Der er tolv år mellem os, og hun var selvfølgelig en voksen kvinde. Men det var stadig Jespers lillesøster, og det gjorde situationen lidt særlig.
Et gratis foredrag med en uventet gevinst
Jannie og jeg endte med at blive sammen. Vi prøvede at være diskrete. Tog i byen om aftenen og kom hjem om natten uden at gøre et stort nummer ud af det.
Jeg syntes ikke ligefrem, det var den perfekte bro-stil: Jesper havde inviteret mig til at holde et foredrag, og så kom jeg og blev kæreste med hans søster.
En morgen sad vi i køkkenet, da han kom søvnigt ned. Jeg kunne ikke helt lade være med at mærke efter, om han havde opdaget noget, og drille ham lidt med, at der var sket mere under besøget end bare foredraget.
Han svarede, at det lød, som om jeg havde fået lidt mere ud af turen end det. Som jeg husker det, var der derefter en periode, hvor vi ikke talte ret meget sammen.
Jannie har også sagt, at hendes storebror nogle gange stadig kan se hende som den lille pige. Men det var hun jo ikke.
Pointen i historien er, at jeg holdt min aftale. Jeg kunne godt have forklaret mig selv, at jeg måtte melde afbud, fordi jeg lige havde fået nøgler til mit hus og skulle lave et hjem til børnene.
Og jeg ville godt kunne forstå det, hvis et andet menneske stod i den situation og ikke kunne overskue at rejse. Det var en hård periode.
Men jeg tog afsted. Og den rejse gav mig Jannie, som har været en kæmpe gave i mit liv.
Vi blev gift for et par år siden og har et skønt liv sammen. Hun har masser af energi. Nogle gange er den lidt voldsom, men heldigvis for det meste positiv. Og vores tre børn har det rigtig godt sammen.
Det havde jeg ingen mulighed for at forudse, da jeg sad i flyet og var sur over et boardingkort.
En aftale med Anders Hansen
Så tilbage til, hvorfor jeg ikke er taget på ski med familien.
Min gode ven Anders Hansen er både tryllekunstner og dygtig til at holde motiverende foredrag. Han arbejder internationalt og kommer rundt mange steder med sine talks.
Da han var i Danmark, spurgte jeg, hvad det ville koste at få ham ud i Dinero og give mine kolleger noget inspiration og motivation.
Han er sådan en fyr, som gerne hjælper, og han sagde, at det skulle jeg ikke betale for. Til gengæld havde han og Rikke et arrangement i Operaen med blandt andet bevidsthed, spiritualitet og lederskab.
De havde lavet det før med stor succes og ville gerne have mig med. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne stille op gratis. Når Anders ville gøre noget for mine kolleger, ville jeg også gerne hjælpe ham.
Han sagde, at det var i uge seks. Jeg kiggede i kalenderen. Der så ikke ud til at være noget i vejen. Vi skulle først på ski i uge syv, så jeg sagde ja.
Derefter blev der lavet plakater, sat billetter til salg og markedsført arrangementet. Mit ansigt var med sammen med blandt andre Hella Joof, Rikke og Anders. Der var mennesker, som købte billetter til et arrangement, hvor de forventede, at jeg stod på scenen.
Jeg havde ikke fået hele skiferien i kalenderen
Skiferien havde vi bestilt flere måneder tidligere. Men jeg havde ikke fået hele rejsen ordentligt ind i kalenderen.
Jeg havde markeret mine arbejdsdage som fri i uge syv, så kollegerne kunne se, at jeg ikke var der. Men rejsen begyndte allerede lørdag før den uge.
Og foredraget i Operaen lå søndag eftermiddag. Altså i begyndelsen af min fucking skiferie.
Det opdagede jeg, da rejsen kom tættere på. Jeg blev ikke populær derhjemme. Jeg var heller ikke populær hos mig selv.
Jeg var simpelthen så sur på mig selv. Det var min fejl, og hvis jeg kunne have givet mig selv et ordentligt los bagi, havde jeg gjort det.
Men så var jeg tilbage ved den samme pointe: En aftale er en aftale.
Jeg ville ikke give min fejl videre til Anders
Jeg ved, at Anders er flink. Hvis jeg havde sagt, at det ramte min families skiferie, ville han sikkert have svaret, at jeg selvfølgelig skulle tage med dem.
Men jeg ville sætte ham i en rigtig dårlig situation. Han skulle enten skuffe mig eller acceptere, at jeg trak mig fra et arrangement, som han og hans samarbejdspartner havde solgt billetter til.
Der er mange pladser i Operaen, og mit navn var en del af det, folk havde set i programmet. Det er ikke ensbetydende med, at alle kom for min skyld. Men de havde købt en billet til et bestemt arrangement.
Derfor syntes jeg ikke, det var rimeligt at bede Anders om at overtage problemet, bare fordi jeg selv havde lavet en kalenderfejl.
Jeg spurgte ham ikke, om jeg kunne slippe. Jeg fandt en anden løsning.
Et dyrere fly, en mellemlanding og en sen ankomst
Jeg måtte opgive min oprindelige flybillet og bestille en ny, som kostede omkring det dobbelte. Familien havde en direkte rejse til Salzburg. Jeg fik en tur med mellemlanding i Düsseldorf.
Planen er nu at holde foredraget søndag eftermiddag, være færdig omkring klokken 17 og tage en taxa fra Operaen til lufthavnen. Flyet går omkring klokken 19.
Så skal jeg sidde i Düsseldorf og videre til Salzburg. Derefter venter en taxatur på omkring halvanden time, som også koster penge.
Det er en dyrere og mere besværlig rejse, og jeg mister noget tid med familien. Det er jeg ikke glad for. Men det er konsekvensen af min egen fejl.
Jeg har sikkert stået i den slags dilemma flere gange, men de her to historier minder mig om hinanden. Begge gange havde jeg lovet noget og stod derefter i en situation, hvor det passede mig dårligt at gøre det.
Universet skylder mig ikke en belønning
Sidste gang fik jeg Jannie ud af at tage afsted. Så det er da lidt sjovt at tænke: Hvad sker der mon denne gang?
Men jeg forventer ikke noget. Jeg er ikke spirituel på den måde. Det er også derfor, det bliver interessant at holde foredrag på et arrangement, hvor spiritualitet er en del af emnet.
Universet skylder mig ikke noget. Hvis der findes højere magter, forventer jeg ikke, at de har en særlig interesse i, hvad jeg går og laver her på jorden.
Jeg synes nogle gange, det bliver lidt narcissistisk, hvis man regner med, at universets kræfter har til opgave at sørge for netop én selv. Det er min måde at se det på, og jeg ved godt, andre tænker anderledes.
For mig er det interessante i det, man kalder spirituelt, mere menneskelig psykologi, samspillet mellem mennesker og vores forhold til naturen.
Jeg holder altså ikke mit ord for at få en præmie. Jeg gør det, fordi jeg mener, det er det rigtige, og fordi andre skal kunne stole på mig.
Jeg behøver i hvert fald ikke en ny kone
Hvis universet alligevel skulle lytte med, så vil jeg meget nødig have en ny kone. Jeg er fandeme glad for den, jeg har.
Og hvis der findes en eller anden ordentlighedsbonus, så må den gerne gå til et menneske, som har mere brug for den end mig. Jeg er allerede meget privilegeret.
Det er måske det vigtigste i de to historier. Man kan ikke planlægge alle de ting, der kommer ud af ens valg. Men man kan vælge, hvordan man selv vil handle.
Jeg vil gerne være et menneske, som andre kan regne med. Også når det er besværligt, dyrt eller passer dårligt ind i mine egne planer.
Vi ses på Bremen
Jeg minder lige om, at Jan Elhøj og jeg laver show på Bremen den 18. og 19. februar 2024. Vi har allerede solgt en stor del af billetterne og glæder os.
Vi vil tale om, hvorfor vi er endt, hvor vi er, og hvordan man måske kan komme over i et liv, man er gladere for. Blandt andet ved at få mod på at bryde ud af noget, man ikke længere trives i.
Jeg plejer at sælge mange billetter i den sidste uge, så jeg er ikke bekymret for, om folk kommer. Jeg glæder mig mest til at se, hvad Jan og jeg kan give videre sammen.
Du er velkommen, og jeg håber, du får en fantastisk dag.
Lyt til episoden
Optaget den 10. februar 2024. Historier og kommende arrangementer afspejler optagelsestidspunktet.
