Folk siger nogle gange, at jeg har været heldig. Det har jeg også. Men jeg har godt nok også stået millimeter fra målstregen og fået et baseballbat i hovedet. Min pointe er, at vi kan påvirke meget af det, vi kalder held og uheld, gennem forberedelse, disciplin og åbenhed over for muligheder.
Det er den 2. august 2024. Jeg er lige landet på Bornholm igen og kører mod Gudhjem. Ikke fra badekarret denne gang. Solen skinner, og det er jo egentlig meget rart.
Fulde hoteller kommer ikke af sig selv
Lige nu er vores hoteller fuldstændig fyldt. Ikke ét værelse tilbage. Jeg er kraftedeme stolt af min kone. Der er blevet rigtig hyggeligt, og det er en fornøjelse at se, hvordan tingene fungerer.
Men hold kæft, hun arbejder. Hvis nogen tror, hun bare slapper af, kan de godt tro om igen. Hun arbejder nærmest 12 timer om dagen, syv dage om ugen, med bookinger, spørgsmål, at flytte gæster rundt og at støtte personalet.
Der skal også udvikles. Nogle værelser skal bygges om og til. Der er tusind ting fra morgen til aften.
Hun kommer fra en hotelfamilie og vidste godt, at det ville være hårdt arbejde. Men det har nok været en tand hårdere, end vi havde forventet. Også fordi ambitionerne stiger.
Først skal det bare være et hyggeligt projekt. Så vil man have det til at fungere endnu bedre, og pludselig kommer der flere ting til, som kræver arbejde.
Jannie og jeg har det sådan, at hver gang vi føler, vi er ovenpå og har styr på tingene, starter vi et nyt projekt. Lige nu har vi faktisk to nye projekter ved siden af alt det andet.
Jeg ved det godt. Vi er komplet tossede. Men vi er begge iværksættere, og vi kan ikke lade være.
Et nyt projekt tager ofte år at få på plads
Med hotellerne er der lidt for meget arbejde lige nu. Vi skal have styr på flere ting, før det bliver rigtig sjovt. Vi har haft dem i lidt over to år, og min erfaring er, at det tager tre til fem år at få en ny forretning ordentligt på plads.
Som iværksætter kan man have den tanke, at om et halvt år kører det hele. Men ofte er det tre til fem år. Nogle gange op mod syv.
Det tog os omkring fire år at gå i nul i Dinero. Her i august 2024 fortæller jeg, at vi har et overskud på omkring 2,5 millioner kroner om ugen.
Det synes jeg er meget cool. Vi har bygget en god forretning, og jeg er sindssygt stolt af den. Men det kom altså ikke på et halvt år.
Legoland-gate og den nye kasse i Netto
Så er der stadig Legoland-gate. Jeg kigger på debatten hver dag og griner lidt.
Som jeg har forstået det, er det en meget lille del af gæsterne, der betaler et stort ekstra beløb for at komme hurtigere til forlystelserne. Jeg tror ikke, det betyder voldsomt meget for den samlede kø. Men det sætter godt nok gang i folk.
Der bliver talt om dansk køkultur. Prøv så lige at se de samme mennesker i Netto, når der åbner en ny kasse. Dem, der stod bagerst, laver pludselig en 200-meter-sprint for at komme først.
Det er åbenbart helt okay. Men en køordning i en forlystelsespark, som man betaler for, kan få folk helt op at ringe.
Jeg kunne ikke drømme om at mase mig foran andre i en almindelig kø. Men jeg kan fucking love dig, at jeg gerne køber fast track.
Da børnene var mindre, og vi tog hele vejen til Billund, Disneyland eller en anden park, ville jeg have mest muligt ud af dagen. Jeg ville gerne betale 2.000 kroner ekstra for familien, hvis det betød, at vi kunne prøve flere ting på én dag i stedet for at bruge to.
Jeg har arbejdet hårdt for mine penge og betalt bunker af skat. Jeg bruger dem på det, jeg har lyst til. Også en kortere kø.
Jeg kan ikke se den principielle forskel på det og at købe de gode pladser i teatret eller biografen. Du ser den samme forestilling, men betaler mere for at kunne se ordentligt i stedet for at sidde bag en søjle.
Jeg har talt med blandt andre Jyllands-Posten og BT om det. Der har været kommentarer og læserbreve om, at jeg er en dårlig rollemodel for mine børn.
Mine børn skal selv vælge deres vej
Jeg ved jo ikke, hvad mine børn kunne have udviklet sig til, hvis jeg havde været en endnu bedre rollemodel. Måske var alle tre blevet amerikanske præsidenter. Det skal jeg ikke kunne sige.
Men de klarer sig fantastisk. De er søde, hele mennesker, som jeg er ufattelig stolt af.
Det vigtige for mig er, at de er gode kammerater, har nogle moralske begreber og ved, at de selv skal gøre en indsats, hvis de vil lykkes. De skal ikke gå og vente på en arv eller en lottogevinst.
Vil de være politibetjente som deres mor, iværksættere som mig eller noget helt tredje? Det må de selv om.
Jeg har med vilje forsøgt at lade være med at styre dem i en bestemt retning. Et barn er et nyt, unikt menneske, også selvom det har arvet noget fra mor og far.
De skal opføre sig ordentligt over for andre, være gode kammerater og passe på sig selv. De skal have et godt selvværd og et fundament, de kan forme deres liv på, uden hele tiden at være bange for fremtiden.
Men om de vil være renovationsmedarbejdere, kunstnere, eventyrere, politibetjente eller selvstændige, skal komme fra dem selv.
Mit råd til Emma var at vælge et sted, hvor hun kunne lære
Som forælder står man selvfølgelig til rådighed, når de spørger: Far, hvad fanden gør jeg her?
Da Emma skulle videre fra sit job i Letz Sushi, talte vi om, hvad hun havde lyst til. Hun ville gerne have et chefjob igen.
Jeg sagde, at jeg i hendes sted ville gå mindre op i lønnen og mere op i at komme ind i en større kæde med uddannelsesprogrammer og professionalisme, som kunne bakke hende op.
I en lille butik kan du ende med at stå alene og selv skulle finde ud af det hele. Eller med en ejer, som tager over, så du ikke rigtig får lov til at udvikle dig.
I en større organisation kunne hun både have støtte bag sig og stå som den reelle chef i den enkelte forretning. Tage ansættelsessamtaler, motivere medarbejderne og korrigere dårlig adfærd. Ikke skælde ud, for det bryder jeg mig ikke om.
Hun fandt så jobbet i Lagkagehuset i Carlsberg Byen og er rigtig glad for det. Hun knokler helt vildt. Jeg ser ikke meget til hende lige nu.
Jeg siger også, at hun skal passe på sig selv. Men i starten af et nyt job er der bare meget, man skal lære.
Kager, medarbejdere og nøgletal tager tid at forstå
Hvordan virker kassen? Hvad hedder de forskellige kager og brød? Hvilke kunder kommer her? Hvem er medarbejderne, hvad er deres styrker og svagheder, og hvad motiverer dem?
Hvordan rapporterer man opad? Hvad betyder alle nøgletallene?
Der kan være eNPS, employee Net Promoter Score, som man bruger til at få et indtryk af medarbejdernes loyalitet. NPS for kunderne. Og basket size: Hvor meget køber hver kunde?
Så skal man lære, hvordan man påvirker tallene. Hvordan arbejder man med mersalg? Hvis en kunde køber to boller, kan man måske tilbyde den tredje til en særlig pris. Og hvordan får man kollegerne med på det og på virksomhedens værdier?
Det tager tid at komme ind i. Et år eller to, før man virkelig kender det hele, sådan som jeg ser det.
Det kan jeg sparre med hende om. Man skal hjælpe sine børn, men passe på med at styre deres karriere. Lad dem få så meget ansvar og klare så meget selv som muligt, samtidig med at de får kærlighed og opbakning.
Halvdelen af nul er stadig nul
Vi bor på Strandvejen ned mod Øresund. Vi skal ikke sidde og tude over det. Men børnene omgås også andre unge, hvis forældre har flere penge eller giver meget mere.
Nogle har ikke noget arbejde, men får lommepenge, som gør, at de kan leve ret luksuriøst. Sneakers til fem-seks tusind kroner, tørklæder til et par tusind og tasker i titusindkronersklassen.
Så kan mine børn føle sig fattige i sammenligning, selvom de er meget privilegerede sammenlignet med et gennemsnitligt barn i Danmark.
Det er den relative oplevelse. At sige, at andre mennesker et andet sted har meget mindre, ændrer ikke nødvendigvis, hvordan man føler sig blandt sine venner.
Indtil de fyldte 18, var min aftale, at jeg betalte halvdelen, hvis der var noget, de ville have. Men de skulle skaffe den anden halvdel selv.
Det giver en grund til at arbejde. Halvdelen af nul er jo stadig nul. Har du ikke selv skaffet noget, kommer der heller ikke noget fra mig.
Jeg vil gerne give dem et drive til at ville noget. Det behøver ikke være økonomisk. Bare der er ild i øjnene, når de vågner, og lyst til at gøre en forskel. Også for andre mennesker.
Mine egne følgere giver mig mulighed for at svare igen
En lille sidebemærkning: Jeg synes egentlig, medierne behandler mig meget pænt. Jeg har på det her tidspunkt omkring 250.000 følgere tilsammen på mine sociale medier, og det er en fornøjelse af flere grunde.
Engang skrev Avisen.dk noget, jeg mente var rigtig vrøvl. Jeg lavede ballade på Facebook, og omkring en halv time senere skrev chefredaktøren til mig. De havde rettet historien.
Det er en magtfaktor, som man selvfølgelig ikke skal misbruge. De fleste journalister citerer ordentligt helt af sig selv. Men hvis nogen ikke gør, kan jeg selv dokumentere det og svare igen.
Jeg behøver ikke nødvendigvis gå gennem Pressenævnet for at nå de mennesker, som betyder noget for mig. Jeg kan selv fortælle, hvordan tingene hænger sammen.
Det er også en del af grunden til, at du får mig ufiltreret her. Når jeg siger noget, mener jeg det. Jeg bander og svovler, men du får min ærlige mening.
Jeg ville være superked af at miste mit job. Men jeg er ikke økonomisk afhængig af det. Og hvis en avis skriver noget forkert, kan jeg enten være ligeglad eller selv tage til genmæle. Det giver en frihed til at sige tingene.
Er du uheldig, eller har du taget en chance?
Men dagens emne er held. Som iværksætter hører jeg tit: Du har også været heldig.
Det er rigtigt. Jeg har også været uheldig.
Jeg er ikke statistiker, men min tanke er, at held og uheld over et langt liv måske fordeler sig mere jævnt, end vi lige tror. Jeg tror ikke automatisk på, at nogle mennesker altid er uheldige.
Hvis du kører til lufthavnen, så du lige akkurat kan nå flyet, og gør det ofte, kommer der en dag, hvor bilen punkterer, eller du sidder i kø. Så når du ikke flyet.
Er det uheld? Eller har du bare ikke givet dig selv nogen margen?
Prøv at kigge på dem, der altid siger, de er uheldige. Har de ikke åbnet deres post eller e-Boks i en måned? Har de ikke kørt bilen til service? Har de været sløsede, dovne eller bare pisseligeglade med noget, som kunne gå galt?
Det er min oplevelse, at meget af det, folk kalder uheld, hænger sammen med den måde, de lever på. Happy-go-lucky. Fred være med det. Men så må man også tage de knubs, der følger med, i stedet for at kalde det hele uheld.
Jeg har også fået tæsk lige før målstregen
Hvis du tænker, at mit liv bare har været heldigt, kan jeg godt finde historierne frem.
Jeg havde aktier med en værdi på omkring 100 millioner kroner fra Jubii. Lige omkring det tidspunkt, hvor en lockup-periode udløb, og jeg kunne begynde at sælge, kom IT-krakket. Værdien faldt voldsomt, omkring 90 procent, sådan som jeg husker det.
Jeg har også oplevet et andet stort aktiefald på omkring 80 procent i forbindelse med Jubii, af en anden årsag og før IT-krakket. Der var flere af os, som delte værdierne. Bum. Væk.
Senere havde vi en investering i en varmepumpevirksomhed. Vi var i en salgsproces med et bud på over 100 millioner kroner og var tæt på at skrive under.
Så kom en udmelding om, at der ville komme tilskud til varmepumper om nogle måneder. Kunderne ventede. Efter min oplevelse blev ventetiden forlænget flere gange, og markedet stod i praksis stille i omkring ni måneder. Det væltede det, vi stod med.
Da jeg var ung, var jeg også tæt på at sælge en virksomhed til TDC for 12–15 millioner kroner. Vi sad med topledelsen og skulle have aftalen på plads. Men på dagen sagde bestyrelsen nej.
I en anden virksomhed skulle vi have en investor ind på et tidspunkt, hvor pengene var livsvigtige. Den dag, vi skulle skrive under og få dem, kom der et nyt krav, som jeg oplevede som et forsøg på at presse os.
Det ville vi ikke finde os i. Vi sagde nej, selvom det betød, at vi hellere måtte risikere at gå konkurs. Så blev investeringen ikke til noget.
Jeg kunne fortælle om 30–40 tilfælde, hvor jeg har stået nærmest millimeter fra målstregen og fået et baseballbat i hovedet uden at se det komme.
Selvfølgelig er held og uheld faktorer. I business, sport, kærlighed og alt muligt andet. Jeg har også haft masser af heldige oplevelser. Men hvis du altid er uheldig, ville jeg kigge indad og spørge, om du forbereder dig godt nok.
Forvent det uventede
Så er der de sorte svaner. De ting, man anser for så usandsynlige, at man næsten ikke tager dem med i sit regnestykke.
Jeg har mange gange kigget på en forretning og tænkt, at der primært er én faktor, som kan ødelægge det hele. Men den er så usandsynlig, at det nærmest ikke kan ske.
Og så er det kraftedeme den, der sker.
Jeg oplever i hvert fald, at den slags hændelser indtræffer oftere, end jeg havde regnet med. Om det er business, aktier eller noget helt tredje.
Derfor synes jeg, det er en god idé at forvente det uventede. Ikke at bruge al sin energi på katastrofer, men at stille spørgsmålet: Hvad gør jeg, hvis det usandsynlige alligevel sker?
Bare have et lille beredskab.
Min nødmad bliver lånt ud til Mads’ kunder
Jeg har et system hjemme, som kan lave strøm, hvis nettet ryger, og lidt ekstra mad stående.
Jeg går ikke og regner med, at Rusland invaderer Danmark. Men strøm, internet eller vand kan blive ramt på måder, jeg ikke har tænkt på. Så kan der opstå kaos, og dér synes jeg bare, det er rart at have lidt ekstra.
Madvarerne kan jeg jo spise løbende og købe nye. Der går ikke noget fra mig ved at have dem.
Jeg kunne også købe nødmad med lang holdbarhed på min søns webshop, forsyninger.dk. Det var faktisk lidt min plan. Problemet er, at han hele tiden bliver udsolgt.
Jeg køber to kasser og stiller dem hjemme. Så går der en eftermiddag, og han siger: Far, må jeg ikke låne dine kasser? Jeg har en kunde, som lige har købt, og der går 14 dage, før jeg får varer igen.
Jo, Mads, okay. Tag dem. Bare jeg får to nye, når de kommer hjem.
Og så har han sikkert solgt dem også, lige den dag jeg skal bruge dem. Så står jeg med en tom hylde og 500 flasker vin i kælderen.
Jeg er glad for vin, men måske ikke så glad, at jeg gider leve af den i fire-fem dage. Det var selvfølgelig sagt med et glimt i øjet.
Jannie har fået fem høns
Jeg har også købt fem høns til min kone, og vi har fået en fin lille hønsegård. Det er små høns, som ikke lægger så meget endnu.
Vi er fem mennesker i husstanden, så det bliver ikke noget voldsomt æggebord. I podcasten jokede jeg også med at bruge selve hønsene som nødmad. Det tror jeg ikke, jeg får lov til.
Jannie har købt små styrthjelme og en sele til dem. Hun vil gå tur med de fucking høns på Strandvejen.
Jeg ved ikke, om du kan forestille dig det. Hun er fucking skør på den herlige måde og har nye påfund hver dag. Et af de mest underholdende, søde og kærlige mennesker, jeg kender. En høne i en lille sele? Ja, hvorfor ikke?
Held kræver også, at du siger ja
Min pointe er, at du selv kan påvirke meget af det, som ligner held eller uheld.
Du kan øge risikoen for uheld ved at være sløset, komme for sent, være urealistisk og lade være med at forberede dig eller tage risici alvorligt.
Du kan også gøre det modsatte. Forberede dig, tænke over konsekvenserne, holde øjnene åbne og være klar, når en mulighed kommer.
Det lyder måske som en peptalk fra en grøn Lamborghini i Dubai. Men jeg synes, der er noget rigtigt i det.
Lidt som filmen Yes Man med Jim Carrey: Sig ja til noget nyt engang imellem.
Jeg sagde ja til at holde et gratis foredrag i Spanien, mens jeg var midt i en skilsmisse. Dér mødte jeg Jannie.
Nogle af de fedeste ting i mit liv er sket, når jeg har sagt: Fuck det, nu prøver vi. Også selvom det føltes fremmed eller lidt ubehageligt.
Jo mere målrettet og disciplineret du er, jo bedre du planlægger og bruger dine kræfter i den rigtige retning, desto større tror jeg også, chancen er for at ramme den gode mulighed.
Hårdt arbejde giver ikke i sig selv mening. Det skal også pege et sted hen. Har du ingen retning, er det svært at ramme et mål. Medmindre målet selvfølgelig er bare at gå rundt. Det må man også selv vælge.
Nu skal jeg sælge dametøj i Gudhjem
Jeg er landet i Gudhjem, Danmarks lille turisthovedstad, og skal gudhjælpemig stå i Jannies butik og sælge dametøj.
Sidst spurgte en dame, hvordan hun så ud i den kjole, hun havde prøvet. Lad mig sige det sådan: Jeg kom til at sige, at hun lignede en amerikansk fodboldspiller.
Heldigvis havde hun humor, faldt om af grin og købte en anden kjole.
Jeg forstår ikke helt, at Jannie tør lade mig stå i den butik. Jeg er nok ikke den bedste til det.
Hav en dejlig dag.
Optaget 2. august 2024. Tal, familiehistorier, virksomheder og omtale af aktuelle debatter er gengivet i deres historiske sammenhæng.
