Lidt tanker om to forretningsmodeller
Forretningsmodeller handler også om, hvilken slags arbejde du selv har lyst til at lave. Jeg kan bedst lide forretninger, hvor jeg gør en stor indsats i begyndelsen, bygger noget op og bagefter kan få flere kunder, uden at omkostningerne følger omsætningen krone for krone. Det gik op for mig, da jeg fik en mail om et samarbejde, som lød spændende, men alligevel ikke rigtig tændte mig.
Det her er et par tanker fra en sen aften i Delray Beach i sommeren 2010. Der er halvmørkt, alt er stille, og jeg har lige siddet og tjekket mail. Om lidt skal hunden have mad, men først vil jeg dele den tanke.
Et spændende projekt, som ikke rigtig tændte mig
En fyr skrev til mig om et projekt i Sydamerika. Han havde et team af SEO-folk, et callcenter og nogle andre ting i gang og ville høre, om jeg kunne tænke mig at lave noget sammen med ham.
Han var velformuleret. Det lød, som om han havde spændende folk og gode idéer, og helt sikkert noget, man kunne tjene penge på. Tanken om at udvikle intelligente løsninger i lande med lavere omkostninger og sælge dem andre steder kan være en god idé.
Vi bruger selv 1902 i Manila til at udvikle mange af vores ting på Amino. Jeg er sikker på, at Peter derovre tjener godt på det. Og jeg er også glad, fordi jeg tjener godt på det, han laver for os. Så der er ikke noget galt med den slags forretning.
Derfor undrede det mig, at tilbuddet ikke appellerede mere til mig. Først da jeg tænkte over det, kunne jeg se den røde tråd i de forretninger, jeg selv har lavet. Min egen iværksætterhistorie finder du i Iværksætter til jeg dør.
To forretningsmodeller med forskellige omkostninger
Tag Amino. Hvis der kommer dobbelt så mange brugere, får jeg ikke automatisk dobbelt så mange omkostninger. Serveren er købt. Softwaren er programmeret. Vi har sælgere, som sælger bannere, og folk, som arbejder med løsningen.
Hvis vi skal omsætte det dobbelte eller have dobbelt så mange brugere, skal vi måske bruge en sælger mere, en server mere og en programmør mere. Men det er ikke sådan, at hele omkostningsbasen skal fordobles.
Det er noget af det, jeg godt kan lide: Vi har bygget noget, som flere mennesker kan bruge. Flere brugere kræver selvfølgelig mere arbejde og kapacitet, men ikke en tilsvarende forøgelse af alle udgifter.
SPAMfighter som eksempel
Med SPAMfighter tænker jeg på samme måde. Vi har servere, sælgere, programmører og driftsfolk. Om vi har en million eller to millioner kunder, behøver ikke gøre en voldsom forskel på omkostningssiden.
En million ekstra kunder kan eksempelvis kræve tre-fem ekstra supportere, et par servere og mere båndbredde. I videoen nævner jeg som et slag på tasken, at det måske kunne koste 100.000 kroner ekstra om måneden.
Samtidig bruger jeg 150 millioner kroner i ekstra omsætning som et tænkt eksempel på værdien af en million flere betalende kunder. Det er et regneeksempel, ikke et fremlagt regnskab. Pointen er forskellen mellem den mulige ekstra omsætning og de ekstra ressourcer, der skal til for at betjene kunderne.
Den røde tråd i mine forretninger
Jeg kan se mønstret i næsten alle de ting, jeg har lavet. Der er meget arbejde og mange omkostninger i begyndelsen. Men når man først har fået en kritisk masse, behøver man ikke nødvendigvis putte tilsvarende flere penge i for hver ny bruger.
På et fællesskab som Amino er brugerne også med til at underholde og hjælpe hinanden. Værdien kommer ikke kun fra, at jeg selv sidder og leverer en ny time til hver enkelt.
Min lidt firkantede måde at sige det på er, at hvis jeg tager på ferie i 14 dage, vil jeg gerne komme hjem og være blevet rigere. Jeg vil gerne have bygget en forretning, som kan fortsætte med at skabe værdi, mens jeg ikke selv er på arbejde.
Når du sælger timer, skal timerne også leveres
I en konsulentforretning er sammenhængen en anden. Hver gang nogen køber en time, skal der også være en time, som bliver leveret. Hvis jeg driver virksomheden og har konsulenter ansat, kan andre godt arbejde for mig, men tiden skal stadig komme fra nogen.
Hvis omsætningen for eksempel stiger med 500 kroner, kan der måske følge 400 kroner i omkostninger med. Det er endnu et enkelt eksempel på den forskel, jeg taler om.
Jeg siger ikke, at konsulentarbejde er en dårlig forretning, eller at jeg aldrig kunne finde på det. Det appellerer bare ikke lige så meget til mig som den anden model.
Jeg vil gerne bygge maskinen først
Jeg sammenligner det med at bygge en flyvemaskine og fylde brændstof på. Når den først er der, kan man sætte flere mennesker ind og flyve frem og tilbage. Flere passagerer kræver noget ekstra, men man skal ikke bygge en ny maskine for hver person.
Det er et billede på min måde at tænke på, ikke et præcist regnestykke for flydrift. Jeg kan godt lide at bygge noget, hvor en stor del af indsatsen ligger i at få det op at stå, og hvor det bagefter kan bruges af mange.
Man skal aldrig sige aldrig. Men det er den slags forretning, jeg bedst kan lide at arbejde med. Hvilken model der passer til dig, må du selv tage stilling til.
Skal jeg bruge 3 år på en maskine som kan “lave penge selv” eller skal jeg lave en forretning hvor omkostninger “følger” omsætning?
Tjaaaa, op til dig vil jeg sige 🙂
Keder du dig i den danske sommer, så få lidt inspiration her
Hej Martin,
er lige kommet hjem fra Grøn Koncert. Masser af levende mennesker, god musik og good vibs – stemningen i top! Al sammen noget som vi endnu ikke kan overføre til web. Så du har da ret, at stordrift og “copy-past” er en god forretning men den sjoveste…det ved jeg nu ikke. Penge er jo ikke alt. Der er mange mennesker, der har glæde af en “varm hånd” og et stort smil fra et levende menneske. Mens jeg stod der imellem alle de mennesker foran scenen, hvor Thomas Helmig vrikkede hofter til klassisk tøsepop, ja, så må jeg sige, at jeg ikke kan leve uden at give mig selv. Som konsulent, som ven eller som menneske. Det er det menneskelige møde, der gør noget ved os. Ikke blot at agere som maskiner. Derfor sender jeg dig også et varmt “godnat” på denne skønne sommeraften. P.S. god stemning på videoen og ikke mindst….en rolig hund!