Faldt du?

At rejse sig efter modgang er noget, jeg kender fra mit eget liv. Her fortæller jeg om en iskold nat i Livgarden og om en virksomhedskrise med millioner i gæld – og om de erfaringer, jeg bruger til at finde håb og kampgejst igen.

Så hør her hvordan du kan rejse dig igen.

De bedste hilsner

Martin

Kæmper du med årsregnskabet? Så tre tilbud fra revisor der kan hjælpe dig

At rejse sig efter modgang begynder med at finde håb

Jeg har fået en mail fra en ung iværksætter på 15 år, som har mistet sin kæreste og oplevet andre ting, der er gået dårligt. Han bad om en video, som kunne hjælpe ham med at finde kampgejsten igen.

Først tænkte jeg, at jeg taler om iværksætteri og ikke er sjælesørger. Men jeg blev blød om hjertet. Der er mange, som møder modgang, mister nogen eller ser deres virksomhed gå ned. Jeg kan fortælle, hvad jeg selv gør, når det er svært. Det her er mine personlige erfaringer, som jeg deler i april 2013.

Jeg har ikke særlig viden om behandling af sorg eller psykiske problemer. I videoen siger jeg derfor også, at hvis man har det virkelig svært psykisk, er professionel hjælp en god idé. Der er ingen skam i at bruge en psykolog. Jeg har selv flere gange talt med en psykolog eller coach, når jeg har været ked af noget eller ikke kunne finde vej i en situation.

Jeg minder mig selv om, at ting kan ændre sig

Når jeg føler, at jeg rammer bunden, prøver jeg at tænke tilbage på andre svære perioder. Jeg kan for eksempel huske at have mistet en kæreste, jeg var glad for. Det gjorde ondt, men mit liv blev ikke ved med at se sådan ud.

Jeg ser også rundt på andre mennesker, som har oplevet brud og tab. For mig giver det håb at tænke på, at man kan blive glad igen, selv om man ikke kan mærke det lige nu. Det er lyset for enden af tunnelen, jeg prøver at holde øje med.

Det betyder ikke, at sorgen eller smerten er lille. Tunnelen kan føles lang og hård. Men tanken om, at tilværelsen kan forandre sig, hjælper mig til at tage næste skridt.

Natten i skoven, jeg stadig bruger som holdepunkt

Jeg tænker også på, hvad jeg selv har klaret før. Da jeg var i Den Kongelige Livgarde, lå jeg engang i en skov i omkring minus 11 grader. Det, vi fik som sovepose, føltes for mig mere som et gammeldags vattæppe.

Jeg frøs voldsomt, var træt og udkørt og vidste ikke, hvad der skulle ske, eller hvornår vi skulle hjem. Om morgenen skulle vi stå med bar overkrop og barbere os i koldt vand efter de få timers søvn, vi havde fået. Jeg syntes, det hele var forfærdeligt.

Jeg husker et S-tog, som kørte gennem skoven. Folk sad derinde med deres kaffe, og jeg tænkte, at jeg ville tage det mest latterlige job i verden, hvis jeg bare kunne sidde der og have det varmt. Så presset følte jeg mig.

Men jeg kom igennem det. Jeg sov mange gange i skoven i min militærtid og lærte efterhånden at få varmen og klare mig. Når jeg senere har haft det svært, har jeg brugt den oplevelse som et holdepunkt: Jeg har været i noget, der føltes helt uudholdeligt, og alligevel fundet en vej.

Jeg kunne også tænke på, at situationen kunne have været værre, hvis det var rigtig krig. Det er min måde at få perspektiv på mine egne problemer, ikke et krav om, at andre skal sammenligne deres smerte med nogen, der har det værre.

En klippebund kan blive et fundament

Jeg nævner også en tale af J.K. Rowling, som jeg husker som meget stærk. I min gengivelse handler den om at stå som enlig mor uden penge og føle, at man har fejlet, og om at finde styrke, når man føler sig helt nede.

Det billede, jeg tager med mig, er "rock bottom": Klippegrunden kan være kold og hård, men den kan også være stabil. Derfra kan man begynde at bygge noget op igen. Det er sådan, jeg bruger fortællingen i videoen, som et billede på et nyt fundament.

Hvis en virksomhed er gået ned, prøver jeg at se på, hvad der stadig er tilbage. Jeg har mine arme og ben, min fornuft og forhåbentlig venner eller familie, som kan give støtte. Pengene og projektet kan være tabt, men jeg behøver ikke have mistet alt, jeg kan bygge videre med.

Jeg forsøger også at få øje på små gode ting: Foråret, solen og muligheden for at møde nye mennesker. Efter et kærestebrud kan tanken om, at der findes andre søde mennesker, være svær at tage ind, men den kan også minde mig om, at livet ikke er slut.

Erfaringen forsvinder ikke med virksomheden

Når noget, jeg har bygget op, falder sammen, prøver jeg at bruge det til at lære. Hvad kan jeg gøre bedre i et forhold? Hvad kan jeg ændre i den næste virksomhed?

En nedtur kan give erfaring, som man ikke får ved at læse en bog eller tage en uddannelse. Jeg mener ikke, at man skal opsøge den for at lære. Men hvis man allerede står der, kan noget af det, man har oplevet, blive en styrke senere.

For mig kan det betyde, at jeg næste gang tør tage en chance, fordi jeg ved, at jeg har været igennem en krise før. Det kan også gøre mig mere opmærksom på faresignalerne, fordi jeg ikke vil tilbage til den samme situation.

Jeg ved godt, at det kan lyde let at sige, når tingene går godt. Derfor fortæller jeg også om en periode, hvor jeg selv var helt nede.

Gælden på omkring 3,5 millioner kroner

Da jeg var i begyndelsen af tyverne, havde jeg sammen med nogle venner bygget en virksomhed, som faktisk gik godt. Så blev vi efter min oplevelse snydt, og det hele væltede. Vi stod med omkring 3,5 millioner kroner i gæld, og jeg hæftede personligt for en stor del af det.

Banken ville have sine penge. Vi skyldte blandt andet omkring 600.000 kroner til Dell for servere og nogle hundrede tusinde til TDC. Der var kreditorer alle vegne, og de ringede.

Jeg husker en, der sagde, at hvis jeg ikke betalte regningen, havde han ikke råd til julegaver til sine børn. Det var frygteligt at høre. Jeg havde ikke pengene og kunne ikke løse det med et trylleslag. Jeg kunne kun prøve at arbejde os ud af det.

Jeg satte mig med min daværende kæreste, som i dag er min kone. Vi var fire ejere, og min del var måske omkring en million kroner. Men med solidarisk hæftelse frygtede jeg, at jeg kunne komme til at hænge på næsten fire millioner. Vi så på hinanden og blev enige om at gøre det så godt, vi kunne.

Vi måtte tage de svære samtaler

Jeg knoklede i de næste to år sammen med de venner, som også var ejere. Jeg husker en uge, hvor vi regnede os frem til forpligtelser på omkring en million kroner. Det var ikke bare regninger, der snart skulle betales. Vi stod med fire konkursbegæringer og skulle i skifteretten.

Jeg ringede til kunderne og sagde, at jeg godt vidste, at de havde 14 dages betalingsfrist, men at de kunne få ti procent rabat, hvis de betalte straks med en check, vi kunne få ind i banken. Jeg ringede rundt til dem alle.

Jeg hader den slags konflikter og vanskelige samtaler. Det var hårdt hele vejen. Men efter omkring to år havde vi betalt hver en krone tilbage.

Når jeg ser tilbage, giver det mig en stærk følelse af, at jeg kan klare mere, end jeg tror, når jeg står midt i problemerne. Det er den kampgejst, jeg gerne vil give videre. Se på det, du stadig har, og på det, du har lært. Få hjælp, hvor du har brug for det, og brug erfaringen til at bygge videre.

Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og tro på dine muligheder.