Er storrumskontorer gammeldags?

Storrumskontorer kan give fællesskab og kreativitet, men vi har også brug for ro. Jeg fortæller om de forskellige arbejdsrum i Dinero i 2019 og om at give folk mulighed for at vælge efter opgaven.

Videoen er fra februar 2019. Her fortæller jeg om de forskellige arbejdsrum, vi dengang havde indrettet i Dinero.

Storrumskontorer: Folk har brug for forskellige rammer

Fra tid til anden raser debatten om storrumskontorer. Lige nu er det populært at kritisere dem: Der er for meget støj, de er gammeldags, og virksomheden vil bare spare penge ved at placere flere mennesker på færre kvadratmeter.

Undskyld, men det er fucking idiotisk at gøre det til hele forklaringen. Lige så idiotisk som at sige, at storrumskontorer altid er den bedste løsning.

Folk er forskellige. Nogle trives fantastisk med at sidde sammen med andre, mens andre har brug for ro og fred. Og det samme menneske kan have brug for noget forskelligt fra time til time eller fra dag til dag.

Det er derfor, vi har indrettet Dineros kontorer med flere muligheder.

Vi sidder sammen som udgangspunkt

Som udgangspunkt sidder hele firmaet i et stort rum. Det betyder, at man kan høre, hvad der foregår. Hvis en kollega får en idé, kan andre byde ind og være med til at brainstorme.

Jeg oplever, at det giver kreativitet og energi. I en stor del af dagen synes jeg, at det er den optimale måde at arbejde på, og det vil jeg ikke undvære.

Men jeg har også selv brug for at kunne lukke en dør og koncentrere mig. Det tror jeg næsten alle mennesker har indimellem. Derfor skal fællesskabet suppleres med steder, hvor man kan trække sig.

En lukket dør, når opgaven kræver det

Vi har små rum til én person. Her kan man tage en telefonsamtale eller holde et videomøde, for eksempel på Google Hangouts, uden at sidde midt i det hele.

Vi har også større mødelokaler. Man kan bruge dem sammen med andre eller sætte sig der alene. Har man brug for tre-fire timer til at skrive et foredrag eller kode, kan man lukke døren og gøre det.

Og har man brug for en powernap, har vi et rum med en seng, hvor man kan låse døren og lægge sig i ti-femten minutter. Man kan også bruge det til at meditere eller bede til de højere magter, hvis det er det, man har brug for.

Der er også noget mellem fællesskab og stilhed

I caféområderne kan man sætte sig i en sofa. Der er lidt stille musik og måske tre-fire andre mennesker, som hver især passer deres arbejde.

Det minder om at sidde på Starbucks: Man er sammen med andre, men behøver ikke arbejde sammen med dem. Nogle gange er det lige præcis den stemning, der passer til opgaven.

Vi har også et stort bord til gruppearbejde, møder og brainstorming, når flere skal arbejde på et projekt.

Endelig har alle Tivolikort. Man kan sætte sig på en bænk i Tivoli eller gå en lang tur på Vesterbrogade, hvis det er det, man har brug for.

Arbejdssituationen skal passe til mennesket og opgaven

For mig er debatten om storrum eller små kontorer derfor uhyggeligt gammeldags. Den overser alle de forskellige behov, der kan opstå i løbet af en arbejdsdag.

Jeg vil skabe rammer, hvor medarbejderne kan finde den arbejdsplads, som passer til deres humør og den konkrete opgave. Nogle gange skal vi være tæt på hinanden. Andre gange skal vi kunne lukke døren.

Mine erfaringer med mennesker og ledelse finder du også i Min vej som leder.

Hvis man kun tilbyder én slags kontor og forventer, at det fungerer til alt, har man efter min mening ikke forstået pointen. Giv folk mulighed for at vælge de rammer, der hjælper dem med at arbejde godt.