En App til din brødrister

Opsalg af ekstra funktioner kunne måske gøre det muligt at sælge en enklere basismodel og lade kunden vælge mere senere. Det er en hardwareidé, jeg leger med i videoen fra 2011.

Opsalg af ekstra funktioner efter det første køb

Min iPhone fik mig til at tænke over, at man ikke kun betaler for telefonen. Der kommer også et abonnement og de apps, man vælger at købe.

Jeg huskede også en gammel cd-afspiller, hvor en billig og en dyrere model lignede hinanden meget indeni. Det fik mig til at spørge, om flere produkter kunne tilbyde funktioner i forskellige trin.

En vaskemaskine eller et kamera

Jeg forestillede mig en enkel vaskemaskine, hvor kunden senere kunne vælge et ekstra program. Eller et kamera, hvor man kunne købe adgang til flere muligheder, efter at man var begyndt at bruge det.

Jeg havde selv lige købt et kamera til rejsen med interviews af danske iværksættere. Nogle funktioner i menuen var ikke tilgængelige, og det satte tankerne i gang.

Jeg havde ikke undersøgt, hvorfor de var grå i menuen, eller om de faktisk kunne sælges som softwaretilvalg. Det var inspiration til en idé, ikke en teknisk specifikation.

Behovet kan blive tydeligere, når man bruger produktet

Jeg sammenligner med at vælge et billigt hotelværelse hjemmefra og senere ønske sig en bedre udsigt, når man står der. Man kan opdage, at noget ekstra er værdifuldt, efter at det første valg er truffet.

Min tanke var, at man kunne gøre det første køb billigere og give kunden mulighed for at udvide bagefter. Beløbene og produkterne i videoen var løse eksempler fra 2011.

Jeg vidste ikke, hvor langt idéen kunne bære. Men jeg syntes, det var spændende at overveje, om en basismodel og valgfrie funktioner kunne bruges i flere typer produkter.

Opsalg af ekstra funktioner: Cd-afspilleren satte tanken i gang

Jeg kom til at tænke på en cd-afspiller, jeg havde købt mange år tidligere. Jeg havde den lille model, mens en af mine venner havde den store. De lignede hinanden, men den dyre kunne flere ting.

Da vi åbnede dem og kiggede ind, opdagede vi, at de var fuldstændig ens indeni. Forskellen var, at knapperne til de avancerede funktioner ikke var ført frem til frontpladen på den billige model. Hvis jeg borede et hul i kabinettet, kunne jeg faktisk trykke ind med et søm og få adgang til de ekstra muligheder.

Det var den oplevelse, jeg huskede, da jeg sad med min iPhone. Man køber telefonen, men man bruger hurtigt flere penge: Abonnement til data og telefoni, apps og forskellige ting, man får lyst til undervejs. Hvorfor kunne man ikke bruge den tanke på flere fysiske produkter?

En billig vaskemaskine med tilkøbte programmer

Forestil dig en lækker vaskemaskine til 2.000 kroner. Det var mit tænkte eksempel, ikke et bestemt produkt. Grundmodellen skulle måske bare dække omkostningerne og en lille fortjeneste. Den havde et display og de sensorer, der skulle til.

Når kunden så havde fået den hjem og begyndte at bruge den, kunne man tilbyde et ekstra strømsparprogram. I mit eksempel kunne det koste 75 kroner én gang eller måske 10 kroner om måneden, hvis det til gengæld kunne spare kunden nogle hundrede kroner om året.

Jeg tænkte, at sensorer og den slags efterhånden kostede så lidt, at meget kunne være bygget ind fra starten, men først blive gjort tilgængeligt, når kunden valgte det til. Det var idéen, jeg var optaget af: Et lavere første køb og mulighed for at udvide senere.

Kameraets grå menupunkter lignede fristelser

Jeg havde lige købt et nyt Canon HD-kamera til mine rejser og interviews med danske iværksættere til Amino. Det var et lille professionelt kamera, som var til at tage med. Jeg huskede prisen som omkring 11.000–12.000 kroner.

Da jeg bladrede gennem menuen på skærmen, var nogle funktioner streget ud. Jeg havde ikke undersøgt, hvorfor. Måske krævede nogle lydindstillinger en anden mikrofon eller noget andet udstyr. Jeg kunne selvfølgelig læse manualen, men det fik mig til at tænke: Hvad nu, hvis jeg bare kunne købe adgang til de muligheder?

Lad os sige, kameraet i stedet kostede 10.000 kroner, og der stod: Martin, for 500 kroner kan du nu bruge to mikrofoner med hver sin kanal. Eller man kunne tilkøbe en infrarød funktion eller noget helt tredje. Det var hypotetiske muligheder, jeg fandt på, mens jeg talte, men kunne det ikke blive en del af fremtiden?

Fly, computere og måske en brødrister

Flyselskaberne gjorde allerede noget lignende. Man fik en meget skrabet pris og betalte så ekstra for bagage, mad og andre ting. På computere kendte vi det også: Man købte maskinen og kunne bagefter udvide med software.

Jeg nævnte computerleverandørernes mulighed for at tjene på de prøveprogrammer, der fulgte med. Hvis kunden købte eksempelvis et billedbehandlingsprogram, kunne leverandøren få en del af prisen. Eller der var ekstraudstyr som printerkabler, hvor jeg syntes, forskellen mellem fremstillingspris og salgspris kunne være voldsom.

Hvorfor ikke overføre idéen helt ned til en brødrister? Grundmodellen kunne riste i tre minutter. Men hvis kunden ville have den til automatisk at registrere, hvornår brødet havde den rigtige gyldne farve, kunne man købe den funktion. Jeg legede med en krone om måneden eller 50 kroner én gang som eksempler.

Pointen var at kunne sælge grundproduktet billigere end konkurrenterne og så lave opsalg bagefter. Jeg troede, folk med tiden gerne ville betale noget ekstra, når de først havde produktet og kunne se værdien af tilvalget. Mine egne erfaringer med at udvikle forretninger fortæller jeg om i Iværksætter til jeg dør.

De sidste 75 kroner føles anderledes derhjemme

På en ferie kan man hjemmefra vælge værelset, der vender mod gården, fordi det er billigere. Når man så står dernede, kan man tænke: Hvorfor fanden sparede jeg de penge, når jeg kunne have siddet og kigget ud over Middelhavet?

Jeg brugte også en schweizerkniv som billede. I butikken føles 300 kroner måske dyrt, så man vælger den mindre til 225. Men når man har haft den hjemme og brugt den, kan et tilbud om at få den store for 75 kroner ekstra være rigtig fristende. Det er de samme penge, men man ser tilvalget med andre øjne.

Det var den oplevelse, jeg mente, producenter kunne bruge. Flere produkter kunne kommunikere via Bluetooth eller Wi-Fi. Min egen vægt havde allerede haft Wi-Fi i et par år, og den havde ikke været specielt dyr. Derfor syntes jeg, det virkede muligt at lade flere ting få adgang til nye funktioner gennem nettet.

Måske var tanken ikke ny. Men jeg sad og flippede lidt over den: Kunne vi få billigere, enklere produkter og bagefter stille og roligt købe adgang til de sensorer og funktioner, vi faktisk havde brug for? Det troede jeg på.

Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

Martin