Dyr Porsche = Færre iværksættere

Iværksættere og motivation var det, jeg tænkte på, da jeg i oktober 2011 læste om et forslag om at gøre benzinslugende biler dyrere. Kunne en dyrere Porsche være med til at give os færre iværksættere? Det lyder måske lidt tykt, men følg mig lige: Hvis vi gør belønningen for en ekstra indsats mindre, risikerer vi også at gøre indsatsen mindre attraktiv.

Iværksættere og motivation: Bilen som en synlig belønning

Mit udgangspunkt var det forslag, jeg den morgen havde læst om fra Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil. Sådan som jeg havde forstået det, skulle afgiften på de såkaldte benzinslugere sættes op med 50 procent. Jeg opfattede det som noget, der ville ramme langt flere biler end nogle få særligt store modeller.

Begrundelsen skulle primært være miljøet. Det fik mig til at spørge, om det virkelig var hele forklaringen, eller om det også handlede om at få flere penge i statskassen. Min mistanke var det sidste, og så syntes jeg, man skulle melde det rent ud.

Jeg kendte Pernille som en begavet og flink pige. Dengang jeg kendte hende, kørte hun på en totaktsscooter. Om hun stadig gjorde det, vidste jeg ikke. Men det fik mig til at tænke på, at brændstofforbrug og forurening ikke nødvendigvis er det samme spørgsmål.

I videoen pegede jeg på scootere, plæneklippere og brændeovne og stillede en ny Porsche over for en mindre dieselbil som et provokerende eksempel. Jeg mente, man ikke bare kunne sætte lighedstegn mellem en flot bil og den værste forurening. Det var min argumentation den morgen; jeg havde ikke en konkret sammenlignende måling med i klippet.

Vi havde brug for indtægter, men hvor skulle de komme fra?

Jeg var ikke uenig i, at der var brug for penge. Jeg syntes bare, de skulle komme fra, at vi eksporterede flere varer og blev mere effektive, frem for fra endnu en afgift af den slags.

Jeg ville også gerne skære i den offentlige administration. Når jeg sagde det, mente jeg ikke de varme hænder, der hjælper hr. og fru Hansen, eller politibetjentene. Jeg tænkte på de mange mennesker, der skubber papir og stempler rundt. Min frustration var, at jeg ikke troede, politikerne for alvor ville ændre på det.

Men det var egentlig iværksættervinklen, jeg ville ind på. For en del af motivationen til at starte virksomhed er for mange mennesker også, at det på et tidspunkt skal gå dem økonomisk godt. Den del skal vi ikke lade, som om ikke eksisterer.

Når det så går godt, vil man gerne have lidt anerkendelse for den ekstra indsats. Man har arbejdet hårdt og betalt en masse skat. En flot bil kan være en måde at vise, at det er lykkedes.

Jeg så den også som et symbol på de brede skuldre, der er med til at betale for andre, som ikke kan eller ikke vil bidrage. I mine øjne kunne bilen derfor både være et tegn på succes og på, at man havde bidraget til fællesskabet.

De allerrigeste kunne stadig købe bilen

En ekstra afgift ville efter min mening især ramme dem, der havde gjort det godt, men ikke var blevet helt ekstremt rige. Mærsk Mc-Kinney Møller og andre i den liga ville stadig have råd. Ligesom de næppe ville ændre deres liv på grund af en betalingsring.

Jeg tænkte på dem, der havde gjort en god og solid indsats uden at være nået op i den klasse. For dem kunne endnu en stor prisstigning fjerne muligheden for at købe den bil, de havde drømt om.

Min bekymring var, at det ville give flere lyst til at flytte til Sverige eller længere væk. Jeg forventede ikke, at det var mennesker på bistand, der ville rejse på grund af den slags. Det ville være ressourcestærke mennesker, de samme brede skuldre, vi så gerne ville have til at bære.

Jeg brugte det lidt spydige billede, at man maser skuldrene helt flade, og så bliver de jo endnu bredere. Men bag joken lå et alvorligt spørgsmål: Hvor længe kan man blive ved med at presse dem, der både kan og vil gøre en ekstra indsats?

Unge mennesker skal kunne se noget at stræbe efter

Jeg tænkte også på unge mennesker, der gerne vil have en fed bil og en fed tilværelse. Man sætter brede fælge på bilen og drømmer om noget større. Iværksætteri kan være en vej til at få råd til det.

En Porsche i bybilledet kan derfor være en gulerod. Den kan få nogen til at tænke: Det vil jeg også gerne opnå. Jeg ved godt, at man kan ønske sig en ideel verden, hvor en rollemodel aldrig vælges på grund af en bil, og hvor motiverne altid er nogle andre. Men jeg mener, penge i en eller anden forstand driver mange mennesker.

Derfor syntes jeg også, der skulle være en vis forskel i samfundet. Ikke en forskel som den, jeg så i USA. Den syntes jeg var alt for voldsom, og jeg havde forståelse for, at folk besatte Wall Street. Jeg mente, der skete noget svineri derovre.

Min pointe var, at der skulle være en dynamik: Noget man gerne vil hen til, og noget man gerne vil undgå. Frygt kan være en motivation, og en belønning kan være en anden.

Jeg var samtidig provokeret over at bruge ordet fattig om danskere med få penge, når man sammenlignede med fattigdom i andre lande. Det sagde jeg også i videoen. Det var en del af mit syn på debatten dengang.

Fjerner vi guleroden, kan vi også fjerne den ekstra indsats

Danmark havde i mine øjne brug for den ekstra indsats i den økonomiske situation i 2011. Hvis man begrænsede folks mulighed for at få den belønning, de stræbte efter, frygtede jeg to reaktioner.

Nogle ville stadig stræbe, men vende blikket mod udlandet og rejse. Andre ville måske finde meningen i jagt, fiskeri, børnene eller noget helt andet og nøjes med at arbejde så lidt som muligt. Fritid ville blive et mere attraktivt mål end at bygge noget større.

Jeg brugte offentlige kontorjob som et meget skarpt eksempel på den risiko. Jeg var godt klar over, at man ikke sidder og drikker kaffe og hygger sig overalt i det offentlige. Men jeg mente, der var steder, hvor en dårlig indsats havde for få konsekvenser, og hvor man kunne vælge tryghed og fritid frem for produktivitet.

Det, jeg frygtede, var, at ressourcestærke mennesker ville tage en lang uddannelse, som samfundet betalte for, og derefter indrette sig efter at lave mindst muligt og holde mest mulig fri. Det var ikke den udvikling, jeg mente, Danmark havde råd til.

Så min forbindelse mellem Porsche og iværksætteri var denne: Fjerner vi guleroden fra mennesker, som kan selv og gerne vil, risikerer vi også at fjerne noget af Danmarks indtægtsgrundlag. Jeg så bilafgiften som en lille sten på den vej.

Det var mine tanker den morgen. Hav det godt!