Dine helte er onde

Thorborgs Dagbog · Episode 120 · 29. januar 2026 · 23:03

Om forbilleder, viljestyrke og bagsiden af store præstationer. Jeg fortæller også om sikkerhed, AI og arbejdet med at hjælpe Dineros kunder med deres forretning.

Lyt til episoden

Åbn episode 120 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 29. januar, og jeg er på vej ind til Dinero. Jeg skal blandt andet mødes med Mette, som styrer Saxis og Capino, og med min gode ven Yunus, som har et designbureau.

Vi kigger på, hvordan vi kan gøre det lettere at sætte en virksomhed til salg eller søge kapital. I stedet for at du skal sidde og udfylde en masse felter fra bunden, kunne du starte med at smide din hjemmeside ind. Så kan AI hjælpe med at beskrive virksomheden, se på konkurrenterne og foreslå noget af det materiale, du har brug for. Det er den slags, vi arbejder med: at gøre nogle besværlige processer lettere, så mennesker faktisk får dem gjort.

Og så sker der selvfølgelig en hel masse i Dinero. Vores supportagent Fin er blevet rigtig dygtig, og vi arbejder videre med, hvad den også kan gøre. Blandt andet er den begyndt at sælge. Hvis du efterspørger noget, som findes i den betalte version, kan den hjælpe dig videre til et abonnement. Det er ret interessant, når en robot både kan svare på dine spørgsmål og forstå, at du måske har brug for noget mere.

Men regnskabssoftware er altså ikke bare noget, man lige smækker sammen. Der er en grund til, at vi bruger så mange ressourcer på det. Vi håndterer bilag, transaktioner og oplysninger for rigtig mange virksomheder. Sikkerheden skal være i orden. Det ville være fuldstændig katastrofalt, hvis nogen fik adgang til vores kunders data, eller hvis et angreb satte det hele ud af drift.

Vi bruger millioner af kroner om året på sikkerhed. Vi arbejder blandt andet med HackerOne, hvor folk forsøger at finde huller i vores systemer, så vi kan få lukket dem. Der skal hele tiden testes, kontrolleres og følges op. Det er ikke en opgave, man bliver færdig med.

Det handler heller ikke kun om en eller anden hacker, som sidder og prøver at bryde ind. Programmører er mennesker. De kan begå fejl. Der kan være en port, som ikke skulle stå åben, en ændring, som får en uventet konsekvens, eller et problem med en backup. Alt det skal vi tage højde for. Folk skal kunne stole på, at deres regnskab er der, og at deres oplysninger bliver håndteret ordentligt.

Og så er selve regnskabet langt mere komplekst, end mange forestiller sig. Det er nemt at tænke, at man bare tager et bilag og putter det ned i den rigtige kasse. Men virksomheder gør tusind forskellige ting. Der er skat og moms, forskellige virksomhedstyper, ejendomme, sponsorater og alt muligt andet. Der er undtagelser og situationer, hvor det ene ikke bliver behandlet på samme måde som det andet.

Du kan sagtens lave et program, som klarer et meget snævert problem. Men når du skal hjælpe over 100.000 virksomheder, skal det også kunne håndtere alle de skæve tilfælde. Det er noget andet end at bygge en lille app til en enkelt overskuelig opgave. Og oveni kommer de krav, der følger med at være et regnskabsprogram. Det er en ret stor maskine, der skal fungere hver eneste dag.

Vi har omkring 102.000 virksomheder i Dinero, og det, jeg er virkelig begejstret for, er, at vi nu kan hjælpe dem med meget mere end bogføring. Vi arbejder på at kombinere automatiseringen med en slags forretningscoach. Du skal bruge mindre tid på det administrative, og samtidig skal vi kunne hjælpe dig med at drive en bedre virksomhed.

Du fortæller, hvad du gerne vil opnå. Så kan vi begynde at se på, hvordan vi hjælper dig derhen. Hvad har andre virksomheder i din branche gjort, som er gået godt? Er der noget, du kan spare på? Kan du finde nye kunder? Er der kunder, som måske giver en risiko? Hvordan ser din virksomhed ud udefra?

Det er klart, at sådan noget skal rulles ud ordentligt. Vi går ikke bare fra en idé til at slippe det løs hos alle. Først tester vi med ganske få. Så med 20, så 100, så 1.000 og efterhånden mange tusind. Vi lærer, retter til og gør det bedre undervejs. Det er ikke særlig sexet at fortælle om alle de små trin, men det er dem, der gør, at det bliver et godt produkt.

Nå, det var lige lidt om, hvad vi går og laver. Det, jeg egentlig havde lyst til at snakke om, er helte og forbilleder. For jeg synes, der er noget vigtigt i at have mennesker, som viser en, at man kan mere, end man lige går og tror.

Når nogen flytter en grænse, flytter de også vores forestilling om, hvad der er muligt. Hvis du aldrig har set nogen gøre noget, kan det virke fuldstændig urealistisk. Når først én har gjort det, tænker andre: Nå, så kan det altså lade sig gøre. Måske kan jeg også.

Jeg har en historie fra dengang, jeg var omkring 20. Vi boede nogle venner sammen på et loft på Frederiksberg. Det var ikke nogen luksuslejlighed. Der var koldt og utæt, og vi brændte blandt andet mælkekartoner af for at få lidt varme. Det var sådan en periode, hvor vi ikke havde ret meget, men til gengæld havde en masse sjove idéer.

To af mine venner havde besluttet sig for at løbe maraton. De trænede og tog det seriøst. Så havde vi Dennis, som arbejdede som opvasker. Han var ikke typen, som gik rundt og trænede til maraton. Han var mere til at feste og leve livet.

Dagen før løbet sagde han, at han da også ville med. Og vi tænkte selvfølgelig: Hold nu kæft, Dennis. Du har jo ikke trænet. Du kan ikke bare møde op og løbe et maraton, fordi du har fået lyst til det dagen før.

Men det gjorde han. Han stillede op, og han gennemførte. Jeg husker det som omkring fire en halv time, men hæng mig ikke op på tiden. Pointen er, at han gjorde det, vi andre havde afskrevet som umuligt for ham.

Det flyttede noget i mit hoved. For når du ser en, du kender, gøre noget, du ikke troede, han kunne, bliver du også nødt til at se anderledes på dine egne begrænsninger. Hvor meget af det, du siger, du ikke kan, er egentlig noget, du bare har besluttet dig for?

Det er ikke det samme som, at alle kan alt, bare de tager sig sammen. Men vores eget billede af, hvad vi kan, betyder fandeme meget. Og forbilleder kan hjælpe med at udvide det billede.

Jeg har også set noget af Kandis-kuren med Johnny Hansen. Der er mennesker med, som gerne vil ændre deres liv og komme i bedre form. Og jeg sad og lagde mærke til forskellen på at sige, at man vil prøve, og på virkelig at have besluttet sig.

Når nogen siger: Jeg vil prøve at gøre det, så er der også en lille bagdør. Hvis det bliver svært, kan man sige, at man jo prøvede. Johnny virker på mig, som om han i højere grad har besluttet sig. Nu gør jeg det her. Det er selvfølgelig min oplevelse af det, jeg ser på tv, men den forskel i indstilling er interessant.

Det samme kender jeg fra mig selv. Da jeg kom i Livgarden, havde jeg en idé om, at jeg ville være politimand. Jeg ville gøre det godt i militæret, og jeg gik efter at blive korporal. Det var et konkret mål, som gav mening i den situation, jeg stod i. Jeg gik ikke og sagde, at jeg ville være general. Jeg ville være den bedste, jeg kunne blive inden for den ramme.

Forbilleder kan hjælpe dig med at sætte den barre højere. De kan give dig lyst til at gøre noget, som du ellers ikke havde turdet. Og derfor synes jeg, det er godt at kunne beundre andre mennesker.

Men her kommer problemet: Vi har det med at gøre vores forbilleder til helgener. Hvis de er fantastiske til én ting, skal de åbenbart også være fantastiske til alt andet. Og sådan fungerer mennesker altså ikke.

Jeg oplever noget af det samme på X. Der er folk, som bliver sure, fordi jeg ikke passer ind i den kasse, de har sat mig i. Nogle gange synes jeg noget, som lyder meget liberalt. Andre gange synes jeg noget, som lyder mere socialliberalt. Så er der straks en, som føler sig snydt.

Men jeg har jo ikke lovet at være en politisk papfigur. Jeg er enig med Liberal Alliance i mange ting. Jeg kan også være enig med konservative mennesker i noget. Og jeg har på et tidspunkt stemt på de Radikale, dengang Margrethe Vestager var der. Det betyder ikke, at jeg har skrevet under på at mene det samme om alle spørgsmål resten af mit liv.

Jeg kommer heller ikke til at begynde at tro på, at jorden er flad, eller at alle mulige historier om chemtrails og 5G er rigtige, bare fordi nogen synes, at det passer ind i en bestemt pakke. Jeg vil gerne tænke selv. Det håber jeg også, du gør.

På samme måde kan jeg beundre Richard Branson, Bill Gates eller Steve Jobs for noget, de har skabt, uden at jeg dermed beundrer alle sider af dem. Det er store præstationer at bygge virksomheder, som ændrer verden. Men det gør ikke automatisk et menneske til den perfekte far, ægtefælle, chef eller moralske autoritet.

Hvis du gør et menneske til et komplet ideal, bliver du næsten nødt til at blive skuffet. For du har taget noget, som måske er imponerende på et bestemt område, og gjort det til en dom over hele personen.

Elon Musk er et meget godt eksempel. Jeg kan godt se det imponerende i det, der er bygget omkring Tesla og rumfart. Det er jo ikke sådan, at de tekniske præstationer forsvinder, fordi jeg synes, han opfører sig ad helvede til på andre områder.

Men jeg bryder mig ikke om hans politiske opførsel og den måde, han bruger sin platform på. Jeg synes, meget af det er blevet grimt og ondskabsfuldt. Og det har konsekvenser for, hvordan jeg selv har lyst til at forholde mig til ham og hans virksomheder.

Det betyder ikke, at jeg behøver lade, som om der aldrig er skabt noget imponerende. Jeg kan holde to tanker i hovedet samtidig. Jeg kan synes, at en virksomhed har flyttet en hel branche, og samtidig synes, at manden bag den opfører sig fuldstændig forkert.

Det er det, jeg mener med, at dine helte er onde. Ikke at hvert eneste menneske, du beundrer, nødvendigvis er et ondt menneske. Men du skal passe på med den der forestilling om, at store præstationer også er et bevis på, at man er et godt menneske på alle andre områder.

Der kan også være en bagside ved det drive, som gør folk i stand til at skabe noget ekstremt. En person, som er helt optaget af at flytte en branche eller bygge en kæmpe virksomhed, er måske ikke særlig nem at leve sammen med. Det kan være hårdt for familien eller for dem, der arbejder tæt på vedkommende.

Det er ikke en undskyldning for at behandle andre dårligt. Det er bare en påmindelse om, at du skal se mennesket og præstationen mere nuanceret. Du behøver ikke købe hele pakken.

Så brug dine forbilleder til det, de faktisk kan inspirere dig til. Hvis nogen viser, at man kan bygge en fantastisk virksomhed, så lær af det. Hvis nogen viser, at man kan løbe længere, arbejde klogere eller være modigere, så tag den del med dig.

Men lad være med at sætte dem op på en piedestal og beslutte, at de også skal fortælle dig, hvad du skal mene om politik, familie, moral og alle de andre ting i dit liv. De kan være rigtig dygtige til noget og helt håbløse til noget andet. Det kan jeg også. Det kan du sikkert også.

Jeg vil gerne have mennesker, som løfter min forestilling om, hvad der er muligt. Jeg vil bare ikke have helte, som fritager mig for selv at tænke. Det er to forskellige ting.

Nå, nu skal jeg ind og arbejde. Der er nok at tage fat på, og jeg glæder mig til at se, hvor langt vi kan flytte de ting, vi bygger. Tak, fordi du lyttede med.