Derfor snød jeg Skat

En lille iværksætterhistorie fra gamle dage, som måske vil underholde dig 🙂

Skal du bruge en kontrakt eller anden advokathjælp, få tre tilbud her

Mit første møde med Told og Skat som iværksætter blev en oplevelse, jeg ikke glemte. Jeg havde lige åbnet en lille butik med min makker, da et krav om importafgift gjorde en i forvejen presset økonomi endnu vanskeligere.

Videoen er fra september 2013 og indeholder min erindring om en oplevelse med Told og Skat i 1994. Det er en personlig historie om min første tid som selvstændig og min reaktion på et krav om importafgift.

To HF-elever åbner en butik

Det er fredag, så jeg vil fortælle en lille historie fra gamle dage. Vi skal tilbage til 1994, hvor min makker og jeg havde åbnet Cybercom på Falkoner Allé.

Vi var to HF-elever, som syntes, at skolen var for kedelig. Vi ville lave noget sjovere. Vi ville være iværksættere.

Min makker havde ikke nogen penge. Jeg havde omkring 15.000-20.000 kroner fra en lille hobbyvirksomhed og fik lov til at låne 50.000 kroner af mine forældre.

For de penge skulle vi have facade, hylder, varer og alt det andet på plads. Det gav en temmelig stram økonomi, og kunderne skulle også lige opdage os.

Vi gik stadig lidt på HF, mens vi passede butikken og solgte cd-rommer. Efter et par måneder var likviditeten ikke ligefrem fantastisk.

Du kan også læse Iværksætter til jeg dør for flere historier og erfaringer fra mit liv som iværksætter.

Mit første møde med Told og Skat

Vi var begyndt at importere cd-rommer fra USA. En dag ringede dørklokken, og jeg tænkte, at det var dejligt med en kunde.

Men ind kom en mand fra Told og Skat.

Han ville gerne kigge sig omkring. Det måtte han gerne, for vi mente selv, at vi havde rent mel i posen.

Han spurgte til vores cd-rommer, og jeg fortalte, at vi havde importeret dem fra USA. Så spurgte han, om vi havde betalt gramofonpladeimportafgift.

Det havde vi ikke. For mig var det jo cd-rommer og ikke gramofonplader.

Jeg oplevede, at vi blev gjort til en prøvesag

Som jeg husker samtalen, forklarede han, at der tidligere havde været en sag om sprogkurser på plader. Hans argument var, at afgiften fulgte mediet og ikke nødvendigvis indholdet.

Jeg mener, at kravet var omkring ti procent af de varer, vi havde stående.

Jeg spurgte, hvad der så skete med alle de andre butikker op ad vejen. Hans svar var efter min erindring, at han ville køre en prøvesag på os. Hvis vi var utilfredse, kunne vi anlægge sag.

Jeg havde lige startet min virksomhed. Jeg havde hverken råd til en retssag eller til, at mine varer pludselig skulle koste mig ti procent mere.

Det var min første oplevelse med skattemyndighederne som selvstændig. Jeg var i forvejen presset på at betale regningerne, og jeg syntes, det var en helt urimelig måde at blive mødt på.

Musik eller tegn på en skærm?

Da han kom igen, diskuterede vi, hvilke cd-rommer der skulle være omfattet. Jeg fik den opfattelse, at musik på en cd kunne være afgørende.

Så viste jeg ham et computerspil med baggrundsmusik, som jeg i historien omtaler som Doom eller et lignende spil. Det betragtede han som musik, fortæller jeg i videoen.

Derefter satte jeg en cd-rom med Prince-musik i computeren. Men i stedet for at afspille den viste jeg bare en oversigt over filerne.

Da han så tegnene på skærmen, mente han efter min erindring, at den ikke skulle udløse afgiften.

Det gjorde mig endnu mere frustreret. Jeg oplevede, at han ville have afgift af spillet med baggrundsmusik, mens cd’en med Prince-musik slap, fordi han ikke forstod, hvad han så på skærmen.

En større virksomhed tog kampen

Jeg blev registreret som gramofonpladeimportør og modtog efterfølgende skemaer, som jeg skulle udfylde.

Jeg skrev nul på dem og sendte dem ind. Det var sådan, jeg reagerede på et krav, jeg ikke ville acceptere.

Jeg var så heldig, at en stor legetøjsgrossist også blev mødt med et tilsvarende krav. De havde mulighed for at tage retssagen og endte, som jeg fortæller historien, med at vinde.

Så kunne jeg afregistrere mig og slippe for afgiften. Jeg havde ikke selv vundet en sag. Jeg slap, fordi en anden virksomhed havde taget kampen.

Min vrede blev til en hævn

Indtil da havde jeg kørt min virksomhed helt lige ud ad landevejen. Jeg havde ikke snydt med noget.

Men jeg blev så vred over oplevelsen, at jeg gik ned til den lokale boghandler og købte tre-fire romaner. Jeg bad om at få dem skrevet på kvitteringen som faglitteratur og trak dem derefter fra.

Det er dét, titlen på videoen henviser til. Romanerne var ikke blevet faglitteratur, fordi der stod noget andet på kvitteringen. Jeg fortæller om en bevidst handling, som jeg gjorde i vrede.

Dengang satte jeg mig hjem og læste dem med en følelse af, at Skat havde været med til at betale. Og jeg nød det.

Det er min historie om, hvordan mit første møde med Told og Skat føltes som ny iværksætter: En lille, presset butik, et krav jeg ikke forstod eller kunne finansiere, og en reaktion fra min side, som kom af frustration.