Contest – Eating 15 pounds of Meat
Tony har kastet sig ud i en burgerkonkurrence: Han vil prøve at spise 15 pund kød på fem timer. Jeg følger ham på McDonald’s med kameraet og driller ham undervejs, mens det store projekt bliver stadig mindre realistisk.
Videoen er fra oktober 2008. Det er en humoristisk skildring af en konkurrence mellem kolleger.
En burgerkonkurrence med internetforbindelse
Jeg spørger Tony, om han stadig er i live. Vi er kun lige begyndt, svarer han. Nu er det snart tid.
Vi tager til McDonald’s i Hillsboro, hvor der er trådløst internet. Så kan vi stadig være på nettet og måske få lidt arbejde fra hånden, mens han forsøger at overraske verden.
Han er i godt humør, og jeg spørger til hans plan. Han vil holde styr på mængden i grupper på fire burgere: Fire quarter pounders tæller han som et pund kød.
Den første bestilling er kun en del af det samlede mål. Den skal give ham en fornemmelse af, om han kan klare resten.
Tony forklarer sin strategi
Han vil drikke lidt vand og undgå sodavand og juice. Han fortæller om sin egen tanke om tørst, sult og at undgå at føle sig for mæt.
Det er hans strategi for konkurrencen, som han forklarer den til mig. Jeg glæder mig mest til at se alle burgerne komme på bordet.
Klokken er omkring halv et, og han har fem timer til forsøget. Jeg ønsker ham god fornøjelse.
Efter 70 minutter trænger han til en pause
Undervejs spørger jeg, hvor meget han har spist. Efter 70 minutter siger han tre og et halvt pund.
Han siger, at han ikke føler sig helt mæt, men han har brug for en pause. Jeg tilbyder spøgende en milkshake, mens han prøver at komme sig lidt.
Da han kommer til fire pund, bemærker jeg, at der jo kun er elleve pund tilbage. Han er ikke længere helt så optimistisk.
Drømmen er død, siger han. Det er hårdt, og han kan ikke forstå, hvordan andre kan spise de enorme mængder.
Jeg driller ham med at give op
Jeg prøver at holde humøret oppe med lidt drilleri. Han kan vel i det mindste spise det, jeg har købt til ham, og som ligger på bordet?
Man skal have en ja-jeg-kan-indstilling, siger jeg. Men det gør selvfølgelig ikke burgerne lettere at få ned.
Tony synes efterhånden, at han har begået en stor fejl. Han sammenligner følelsen med mennesker, der ignorerer en advarsel om en stor bølge og først fortryder, da den er på vej.
Jeg minder ham om, at det er Halloween næste dag, og at han og John skal hjem til mig. Måske kan han spise noget igen til den tid.
Og ellers har vi heldigvis syv toiletter derhjemme, joker jeg. Hvis han optager det ene hele aftenen, har vi stadig seks tilbage.
Der er stadig plads til en McFlurry
Hvis han var mit barn, ville han ikke få dessert nu, siger jeg. Hjemme hos os er reglen jo, at man skal spise maden på tallerkenen først.
Alligevel slutter han med en McFlurry. Jeg synes faktisk, det er imponerende at kunne spise is efter al den burger.
Han får ikke de 500 dollar, som han havde håbet på med konkurrencen. Men han får sin is, og jeg fortsætter med at drille ham med, at vi bagefter kan tage ud og spise en god frokost.
Det blev ikke til de 15 pund. Til gengæld fik vi nogle gode grin og en video af et temmelig ambitiøst frokostprojekt.