Brems ikke for tidligt

Betaling for en ny onlinetjeneste kan bremse den aktivitet, man er ved at bygge op. I videoen fra 2011 fortæller jeg om en fejl, jeg mente, jeg havde begået med Amino Freelancer.

Betaling for en ny onlinetjeneste skal passe til fasen

På en tjeneste som Amino Freelancer skal der både være freelancere og virksomheder med opgaver. Freelancerne skal finde arbejde, og virksomhederne skal få deres opgaver løst.

Jeg havde brugt lang tid på at få det i gang. Da der begyndte at komme mere aktivitet, blev jeg optaget af, hvordan vi også kunne tjene penge på det.

En vigtig indtægt kom dengang fra Amino Plus. Vi overvejede fordele, som kunne få både freelancere og virksomheder til at vælge et medlemskab.

Jeg satte en bremse på opgaverne

Virksomheder, som ikke var Plus-medlemmer, skulle vente længere på, at deres opgaver kom online. Jeg tænkte, at det var rimeligt at betale for at komme hurtigere frem.

Men jeg overså, hvor vigtig strømmen af opgaver var. Hvor der var arbejde, ville freelancerne komme. At der var freelancere, var ikke i sig selv nok til at få virksomhederne til at lægge opgaver ind.

Jeg sammenligner det med at skubbe et tog i gang. Det havde lige fået lidt fart, og så satte jeg en bremse på. Jeg mente selv, at det var sket for tidligt.

Byg værdi, før du strammer til

Min erfaring var at give tjenesten tid til at blive nyttig og få stabil aktivitet. Så kunne det være lettere senere at ændre vilkår og tage betaling for ekstra værdi.

Det er ikke det samme som, at alt altid skal være gratis. Udvikling og drift koster penge. Men tidspunktet og den side af markedet, man vælger at opkræve fra, kan gøre en stor forskel.

Videoen beskriver min overvejelse om Amino Freelancer i 2011 og de vilkår, vi brugte dengang.

Husk at lave din gratis Amino Bizz profil – Klik her

Betaling for en ny onlinetjeneste: Min fejl med Amino Freelancer

Jeg er forkølet og lidt halvfebril, da jeg optager videoen i juni 2011. Jeg ligner lort, men det er heller ikke derfor, du skal høre på mig. Jeg har tænkt over en fejl, jeg har begået med Amino Freelancer.

Den tjeneste er lidt min baby. Det må man måske ikke sige, men jeg holder enormt meget af den og bruger ufatteligt lang tid på den. Det har taget omkring to år at få ordentligt gang i den. Nu føler jeg endelig, at jeg er ved at være der.

Så begynder jeg også at se tilbage på, hvad jeg har gjort galt. Der er mange ting. Jeg har tidligere talt om at putte for mange funktioner i en tjeneste, og det vil jeg ikke gentage her. Denne gang handler det om, hvornår man begynder at tjene penge på den aktivitet, man har fået skabt.

Først skal begge sider få noget ud af det

Når man bygger en tjeneste på nettet, skal selve løsningen først laves. Derefter skal der brugere ind, og der skal komme gang i tingene. Folk skal begynde at handle, mødes, lægge billeder op eller gøre det, tjenesten nu er bygget til.

På Amino Freelancer betyder det, at der skal en masse freelancere ind. Men der skal også virksomheder ind, som lægger opgaver op. Freelancerne skal få arbejde og penge, og virksomhederne skal få løst deres opgaver. Så skal det fungere bedre og bedre.

Midt i det sidder jeg selvfølgelig og tænker på, hvordan vi kan tjene penge. En central måde for os på Amino er at sælge Amino Plus-abonnementer. Freelancer er en af de tjenester, som giver os flest af dem.

Dengang koster medlemskabet 99 kroner om måneden. Det er småpenge for den enkelte freelancer, tænker jeg. Men når vi får nok medlemmer, begynder det samlet at blive en fornuftig indtægt for os.

Har man først leveret noget gratis, skal der være en grund til, at folk betaler. Man kan måske tage lidt fra den gratis udgave, så længe det ikke bliver for meget, og man kan lægge noget ekstra oveni. Det næste spørgsmål er, hvem der skal betale.

Jeg ville have både freelancere og virksomheder til at betale

Skulle det være freelancerne eller virksomhederne, som udbyder opgaver? Jeg tænkte, at jeg måske kunne få begge parter til at betale.

Min idé var, at en virksomhed med Plus-medlemskab kunne få sin opgave på næsten med det samme. Andre måtte eksempelvis vente 48 timer. Freelancerne kunne til gengæld betale for muligheden for at byde på mere end én opgave om ugen.

Men jeg overså en vigtig forskel på de to sider. Hvor opgaverne er, skal freelancerne nok komme. Hvor freelancerne er, behøver virksomhederne ikke komme. Virksomhederne har andre muligheder for at få arbejdet løst.

Da der begyndte at komme fem, seks, syv eller otte opgaver om dagen, syntes jeg, at det gik rigtig godt. Så indførte jeg netop den regel, hvor virksomheden måtte vente 48 timer på at få opgaven lagt op, hvis den ikke betalte.

Jeg blev grådig og selvglad. Jeg tænkte, at det her kunne virksomhederne ikke undvære. Så måtte de vente, hvis de ikke havde fucking 99 kroner. Jeg kunne godt argumentere for, at det var fair. Men det argument var ikke det afgørende.

Det hjælper ikke, at du synes, det er fair

Fair er ligegyldigt i business, hvis folk ikke gør det, du regner med. Spørgsmålet er, om de faktisk vælger at bruge og betale for tjenesten. At det var fair, kan du skrive på din gravsten.

Jeg havde sat en forhindring ind netop dér, hvor opgaverne skulle komme fra. Og opgaverne var det, der fik freelancerne til at komme. Min fejl var at sætte den bremse på, før tjenesten havde fået nok fart. Flere af mine erfaringer med at bygge virksomheder finder du i Iværksætter til jeg dør.

Jeg sammenligner det med at skubbe et tog i gang. I starten går det langsomt. Så får man lidt mere fart og lidt mere aktivitet. Når man begynder at tage betaling eller lægger en begrænsning ind, kan det sætte en dæmper på toget.

Jeg gjorde det simpelthen for tidligt. Jeg skulle have ventet, til der var mere gang i det. Jeg har begået den fejl nogle gange på forskellige måder, og denne gang håber jeg, at det kan blive den sidste.

Få fart på, før du skruer på vilkårene

Min lektie er at passe på med tidspunktet. Lad være med at sætte bremsen på, mens toget kun lige er begyndt at komme op i fart. Vent, til der virkelig er smæk på, så hjulene hviner, og toget vibrerer af farten.

Så er det lettere stille og roligt at begynde at dæmpe det lidt. Der er nok aktivitet til, at ændringen relativt hurtigt kan give en god effekt på indtægterne. Og tjenesten kan bedre tåle et fald i aktiviteten.

Hvis du kører 400 kilometer i timen og falder til 360, betyder det ikke så meget i mit billede. Men er du kun kommet op på 30 og falder tilbage til 10, kan du faktisk dræbe tjenesten.

Giv tingene tid til at komme ordentligt op. Vent, til du giver folk så meget værdi, har så mange gode ting at tilbyde, har glade brugere og mange besøg, at du kan begynde at skrue lidt på modellen.

Det er fair nok at tage betaling. Alting koster penge. Der vil også være nogen, som brokker sig, næsten uanset hvad du gør. Men min egen erfaring her er, at jeg ikke skulle have været så grådig i starten. Først skulle jeg have givet tjenesten mere tid til at fungere og få fart.

De bedste hilsner

Martin