AI kan lave software og hvad betyder det for branchen?

Thorborgs Dagbog · Episode 124 · 23. februar 2026 · 34:24

Om vibe coding og fremtiden for softwarevirksomheder. Jeg fortæller om AI i Dineros support, det at bygge en app og hvorfor tillid og kunder stadig betyder noget.

Lyt til episoden

Åbn episode 124 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen. Podcasten blev udgivet den 23. februar 2026, mens indledningen i optagelsen siger 26. februar. Datoen i oversigten følger den originale udgivelse.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er en spændende tid, vi lever i. Bølgerne går højt omkring teknologi, samfund og AI. Jeg har været i medierne de seneste dage, blandt andet i Berlingske, og jeg kan se, at noget af det, jeg har sagt, bliver forstået lidt anderledes, end jeg mente det.

Det kan også være mig, der har udtrykt mig uklart. Men overskriften om, at vi vil nedlægge tredive stillinger, kræver i hvert fald en forklaring. Det er både lidt rigtigt og lidt forkert, alt efter hvad man sammenligner med.

AI tager spørgsmål, men ikke nødvendigvis lige så meget tid

Ved optagelsen håndterer AI omkring 71 procent af spørgsmålene i Dineros support. Det betyder ikke, at den har fjernet 71 procent af arbejdet. AI starter med de enkle ting, mens de sidste spørgsmål ofte er de mere komplicerede. Derfor kan man ikke bare gange antallet af spørgsmål direkte over i antal medarbejdere.

Jeg har ikke et præcist tal for den samlede tidsbesparelse. Mit bedste bud er måske omkring fyrre procent. Men det er et skøn. Og det er ofte de mest repetitive opgaver, som bliver fjernet. Det er noget af det, jeg er glad for ved AI: At vi kan få computere til at lave mere af det kedelige arbejde, som mennesker ikke behøver sidde med.

Jeg ved godt, at det kan lyde privilegieblindt, når jeg sidder i min dejlige bil og siger det. Hvis du var glad for de opgaver, og de betalte din husleje, så er det ikke nødvendigvis fantastisk for dig, at de forsvinder. Det skal man ikke tale hen over. Jeg tror på, at udviklingen kan være god for menneskeheden på længere sigt, men det gør ikke overgangen let for det enkelte menneske.

Vi har haft ansættelsesstop i omkring halvandet-to år, mens antallet af kunder er vokset omkring tyve procent. I år forventer vi yderligere vækst. Uden effektivisering ville vi derfor have haft brug for flere mennesker i supporten. Når man taler om færre stillinger, er en del af forskellen de ansættelser, vi ikke har foretaget og ikke kommer til at foretage.

Den anden del er, at der faktisk bliver mindre arbejde, som skal udføres af mennesker. Mange af vores supportere er studerende, blandt andet på CBS, og skal videre som revisorer, konsulenter eller noget andet, når de bliver færdige. Vi har eksempelvis syv-otte, som forventer at stoppe til sommer. De stillinger behøver vi så ikke genbesætte.

Mit udgangspunkt er, at vi kan tilpasse meget gennem naturlig afgang. Men jeg vil ikke give en garanti, jeg ikke kan stå inde for. Jeg hører ledere sige, at de aldrig vil afskedige nogen på grund af AI. Jeg kan godt lide ambitionen om at bruge de samme mennesker til at lave mere, men ordet aldrig synes jeg er farligt. Vi ved ikke præcis, hvordan arbejdet udvikler sig.

Alle vil ikke have lyst til det nye arbejde

Nogle mennesker vil måske selv sige: Det var ikke det her, jeg meldte mig til. De kunne lide den opgave, de havde, og har ikke lyst til den nye. Hvis du var glad for at stå med en skovl, er det ikke sikkert, at du synes, det er fantastisk at sidde i en varm kabine med et joystick til en gravemaskine. Selvom andre ville synes, det var en klar forbedring.

Det samme kan ske blandt programmører. Nogle ser kode som et håndværk eller en kunstart. De elsker at bygge det selv og har ikke lyst til at bruge en stor del af dagen på at styre AI, kontrollere forslag og ændre deres måde at arbejde på.

Der kan selvfølgelig stadig være et marked for det traditionelle håndværk. Ligesom der findes mennesker, som håndlaver læderbælter, selv om andre kan fremstille dem billigere på en fabrik. Men det er ikke nødvendigvis den måde, hovedparten af markedet kommer til at fungere på. Mange af os skal omstille os.

Der er også folk, som hånligt spørger, om den administrerende direktør så går fri. Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det. Mit arbejde ændrer sig voldsomt. Jeg skal tænke over strategi, konkurrenter, produkter, medarbejdere og organisering på nye måder. Og jeg kan heller ikke love, at min egen jobsikkerhed er uberørt.

Jeg er 55 år. På et tidspunkt kan nogen jo kigge på mig og spørge, om jeg stadig er den rigtige til at lede en teknologivirksomhed. Jeg synes, jeg følger godt med, og jeg vil gerne blive ved i mange år. Men jeg er ikke hævet over den udvikling, jeg taler om.

AI rammer også noget, jeg har øvet mig på i tusindvis af timer

Jeg har brugt mange år på at blive god til at skrive. Jeg har læst bøger, været på kurser og øvet mig i tusindvis af timer. Og med nyhedsbreve har jeg haft mulighed for at måle, hvad der virker. Hvor mange åbner? Hvor mange klikker videre? Får overskriften og teksten folk til at handle?

Det er ikke stor litteratur, jeg har målt. Men jeg har lært at forklare noget, som kan være lidt kompliceret, så folk får lyst til at læse videre og gøre noget. Det har været en vigtig kompetence for mig.

Jeg har skrevet flere bøger, nogle alene og noget sammen med andre. Jeg har samlet meget af mit eget materiale og givet det til min AI som grundlag for at forstå min måde at skrive på. Nu kan ChatGPT ramme mine pointer, min tone og mine vendinger ret godt.

Og jeg må bare erkende, at når jeg sætter mig ned med en tekst, rammer den ofte lige så godt som mig. Nogle gange bedre. Og i hvert fald meget hurtigere. Det irriterer mig da. Det er noget, jeg har investeret en stor del af mit liv i at blive god til.

Jeg havde også en oplevelse med min gode ven Søren, som gerne ville have strategisk sparring om en virksomhed. Det er normalt noget, jeg synes, jeg er god til. Jeg kan se muligheder, analysere og hjælpe med at finde en retning.

Denne gang foreslog jeg, at vi også spurgte ChatGPT. Jeg gav den det, jeg vidste om virksomheden og planerne, og så kom der en analyse. Den havde meget af det, jeg selv ville have sagt, plus fem-seks rigtig gode pointer, som jeg ikke havde tænkt på.

I den situation synes jeg faktisk, at hjælpen fra AI oversteg den analyse, jeg selv kunne give. Det gav sgu et lille slag i maven. For jeg havde forestillet mig, at jeg senere i livet kunne sidde et hyggeligt sted, måske i udlandet, og hjælpe virksomhedsledere som coach eller sparringspartner. Den drøm er ikke væk, men den ser anderledes ud nu.

Mange virksomheder kan måske få en stor del af den analytiske hjælp ved at blive gode til at bruge en sprogmodel. Så skal jeg være rigtig god til noget andet også. Måske motivationen. Folk fortæller, at jeg kan flytte dem, give dem mod og få dem til at handle.

Der er en forskel på undervisning og et foredrag. Undervisning skal lære dig noget. Et godt foredrag skal også flytte dig. Et glimt i øjet, en peptalk og et kærligt spark i røven kan have en værdi, som ikke er det samme som at læse en analyse på en skærm. Jeg tror stadig, min erfaring, mit netværk og min evne til at brainstorme kan bruges. Men jeg skal holde mig skarp. Det bliver ikke nok bare at have været direktør i mange år.

Kan man så bare kode en konkurrent til Dinero?

Det næste spørgsmål er meget relevant: Hvis AI kan bygge software, hvad betyder det så for min egen branche? Jeg får kommentarer om, at nogen kan kode noget, der ligner Dinero, på en weekend. Hvor efterlader det os?

Jeg synes, man skal skelne mellem to forskellige ideer. Vil du bygge et produkt og sælge det til andre? Eller mener du, at hver lille virksomhed fremover skal bygge sit eget regnskabsprogram? Begge dele er værd at diskutere, men de har forskellige udfordringer.

Min gode ven Henrik Stendahl er eksempelvis ikke udvikler. Han er god til kultur og en masse andre ting, men han er ikke den mest tekniske fyr. Vi har en freelancefrisør, som kommer i Dinero, og medarbejderne betaler hende for at blive klippet. Vi stiller bare et lokale til rådighed.

Der skulle bruges et bookingsystem, og det byggede Henrik selv med vibe coding på noget, der lignede et par dage. Man kan oprette sig, logge ind, se ledige tider og booke. Der kommer også en påmindelse før aftalen. Det er fandeme imponerende, at en person uden den traditionelle tekniske baggrund kan lave det.

Det sænker barrieren for at bygge små programmer. Og ja, det kan skabe mere konkurrence. Hvis jeg levede af et enkelt frisørbookingsystem, ville jeg tænke meget over, hvor stærk min position egentlig var. Der kan selvfølgelig være betalinger og andre funktioner, som gør løsningen mere omfattende, men noget af den grundlæggende funktionalitet bliver lettere at bygge.

Hvis der pludselig er halvtreds næsten ens systemer, bliver valget dog også svært. Så kan kunderne vælge den leverandør, de kender, eller den, andre anbefaler. Et stærkt brand og tillid kan derfor få endnu større betydning.

Brugerfladen er ikke hele produktet

Tag Mailchimp. Vi bruger det også i Dinero; vi har ikke programmeret vores egen kopi for at spare abonnementet. Kunne man bygge en overflade, hvor man skriver en mail, vælger nogle modtagere og trykker send? Ja, det kan man godt.

Men værdien i et mailsystem er også, at mailen faktisk når frem. Når der pludselig kommer mange mails fra en ny afsender eller infrastruktur, kan modtagernes systemer reagere på det som spam. Der skal arbejdes med afsenderomdømme, tekniske opsætninger, misbrug og levering.

Det er ikke noget, man har løst, bare fordi man har bygget en pæn knap til at sende. Det er et vedvarende arbejde med drift og kvalitet. Man kan selvfølgelig købe noget af infrastrukturen fra andre, men så skal man stadig forstå, hvad man bygger, og hvem der står med ansvaret.

Det er det, jeg mener med en voldgrav omkring en softwarevirksomhed. Det er ikke altid koden til den synlige funktion, som er sværest at kopiere. Nogle gange er det alt det rundt om, der får funktionen til at virke i praksis.

Regnskab kræver drift, regler og sikkerhed

Kan man bygge et regnskabsprogram med AI? Ja, man kan bygge meget, og jeg tror også, mange bliver overraskede over, hvor mange små detaljer der er i sådan et program. Men lad os bare antage, at man kan få funktionerne lavet.

Så kommer arbejdet med reglerne. Et digitalt standardbogføringssystem, som udbydes i Danmark, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det kræver, at systemet lever op til kravene. Og det er ikke noget, man bare gør én gang og derefter glemmer, mens reglerne og produktet ændrer sig.

Hvis en virksomhed bruger et specialudviklet, ikke-registreret system, er situationen en anden: Virksomheden skal selv sikre, at det overholder de relevante krav. Så et eget system er ikke automatisk forbudt, men ansvaret forsvinder heller ikke, fordi AI har skrevet koden.

Der er også cybersikkerhed. Hvis mange virksomheder har deres regnskaber hos dig, er det en alvorlig opgave at beskytte dem. Et angreb kan blokere adgangen eller kompromittere data. Kunderne skal kunne regne med, at deres regnskaber bliver opbevaret og håndteret ordentligt.

Vi bruger mange millioner på cybersikkerhed i Dinero. Jeg kan ikke ud fra en konkurrents størrelse fastslå, hvor sikker deres løsning er. Men jeg ved, at det kræver ressourcer, kompetencer og løbende arbejde hos os. Og der findes ikke en garanti for, at noget system aldrig kan blive ramt.

Så er der tilliden. Hvis en nystartet virksomhed kan vælge mellem hundrede forskellige programmer, er det ikke sikkert, at den går efter det billigste. Den kan også vælge det kendte navn, der har været der længe, har en supportfunktion og forventes at være der om nogle år.

Jeg ville selv tænke mig om, før jeg flyttede noget så vigtigt for at spare et mindre beløb om måneden. Andre vil vælge anderledes, og det er fint. Men jeg tror ikke, at prisen alene afgør hele markedet.

Integrationer og kunder er også en del af voldgraven

Tag en større løsning som Salesforce. En mindre virksomhed kan måske klare sig med noget enklere og billigere. Men en større virksomhed kan være afhængig af en masse integrationer og arbejdsgange. Det er ikke bare én skærm, man skal erstatte.

Vi har også mange integrationspartnere i Dinero. Andre virksomheder har bygget deres løsninger op mod vores API. Den slags økosystem har en værdi. Det er lidt som en telefon: Den kan være teknisk fantastisk, men hvis de apps, du bruger, ikke findes til den, mangler der noget vigtigt.

AI kan måske gøre det lettere at forbinde systemer på nye måder. Det følger vi også. Men man skal stadig tage hele pakken med, når man vurderer, hvor let det er at erstatte en etableret softwareforretning.

At drive en softwarevirksomhed handler altså om mere end at lave software. Jeg kan måske lave noget i mit køkken, som smager nogenlunde som Coca-Cola. Det betyder ikke, at jeg har bygget Coca-Cola. Der er produktion, distribution, brand, økonomi og kundekontakter. Det samme grundprincip gælder her.

Det koster stadig noget at få en kunde

Vi bruger mange penge på markedsføring. Jeg kan ikke huske det præcise aktuelle tal, men når vi køber trafik, kan det koste flere tusinde kroner at få en betalende bruger. Og vi gør det som et kendt brand.

En ukendt konkurrent kan måske være nødt til at bruge endnu mere. Lad os som regneeksempel sige, at det koster 5.000 kroner at få en kunde, og at kunden betaler 200 kroner om måneden. Så giver kunden 2.400 kroner i omsætning om året. Allerede før drift, løn og alle de andre udgifter går der omkring to år, før omsætningen har dækket markedsføringen.

Det er ikke en præcis prognose for alle nye regnskabsprogrammer. Det er et eksempel på, hvorfor billigere kode ikke automatisk giver en billig forretning at bygge. Du kan stadig have brug for dybe lommer og lang tid, før økonomien fungerer.

Når jeg ser på vores betalende kunder ved optagelsen, ligger den forventede gennemsnitlige omsætning gennem et kundeforhold omkring 25.000 kroner. Nogle stopper efter et år, andre bliver meget længe. Da vi begyndte, var forventningen meget lavere. En ny konkurrent har ikke automatisk samme lange historik, fastholdelse eller tillid.

Hvis du bruger lige så meget på at få kunden ind, som kunden nogensinde betaler dig, er der ikke noget tilbage til løn, husleje eller udvikling. Det er sådan nogle ting, du skal kunne løse, ud over at bygge produktet.

Skal alle virksomheder lave deres eget system?

Den anden idé er, at en frisør, fotograf, foredragsholder eller café bare kan lave sit eget regnskabsprogram. Måske bliver det lettere at få en agent til at bygge noget af det fremover. Men hvorfor skulle det være en god brug af deres tid?

De skal drive deres virksomhed. De skal have kunder og levere deres arbejde. Skal de så også stå for backup, ændringer i regler, fejlrettelser, mobilversioner og tilpasninger, når en ny browser eller en ny telefonversion ændrer noget? Alt sammen for at spare et abonnement?

I Dinero har vi det modsatte udgangspunkt: Hvis vi kan købe software, som kan omkring firs procent af det, vi har brug for, så gør vi normalt det. Vi har ikke bygget alt selv. Vi køber blandt andet komponenter til scanning, betalinger, abonnementer og mailudsendelse.

Vi har masser af udviklere. Men det betyder ikke, at de skal sættes til at bygge en kopi af alt, vi betaler andre for. En komponent til scanning på mobilen kan koste os et par hundrede tusinde kroner om året. Til gengæld er der andre, som sørger for, at den følger med iOS og Android, bliver vedligeholdt og får nye muligheder.

Når jeg sammenligner det med, hvad det ville koste at dedikere vores egne folk til at bygge og vedligeholde det, er det ofte en rigtig god handel. Det gælder også, hvis AI gør udviklingen billigere. Vedligeholdelse og ansvar er stadig arbejde.

Jeg kan også vaske bilen, gøre rent og klippe hækken selv. Det gør jeg ikke nødvendigvis. Tiden kan jeg bruge på min forretning eller min familie, og begge dele kan være mere værd for mig. Bare fordi man kan gøre noget, betyder det ikke, at man bør.

Jeg taler ikke AI-programmering ned

Det her er ikke et forsøg på at sige, at vibe coding er ligegyldigt. Tværtimod. Vi arbejder allerede med det og med programmeringsagenter i Dinero. Min CTO vurderer ved optagelsen, at vi er omkring tredive procent mere produktive uden at arbejde hårdere. Det er jo fuldstændig vanvittigt godt.

Jeg tror, det kommer til at revolutionere udviklingen. Og nogle softwarevirksomheder kommer til at blive presset voldsomt. Deres produkter er lette at erstatte, deres voldgrav er lille, og deres kunder kan få et godt alternativ langt billigere.

Andre har flere ting, som er sværere at kopiere: regler, sikkerhed, integrationer, drift, tillid, kundekontakter og brand. Derfor tror jeg heller ikke, at alle virksomheder inden for software som abonnement får præcis den samme skæbne.

Jeg følger også de store softwarevirksomheder og den uro, der er omkring deres værdiansættelser. Men et kursfald fortæller ikke i sig selv, hvilke produkter der overlever. Det kræver, at man ser på, hvor deres indtjening kommer fra, og hvilke konkrete fordele de har. Der kan godt komme lavere værdiansættelser generelt, samtidig med at nogle virksomheder klarer sig langt bedre end andre.

Vi skal bruge udviklingen, før den bruger os

I Dinero arbejder vi på fuld skrue med vores AI-rådgiver. Vi har et team, der koncentrerer sig om de muligheder, og vi bruger samtidig værktøjerne internt. Det skal både gøre kundernes produkt bedre og gøre os mere effektive.

Vi er omkring 110 mennesker ved optagelsen. Hvis vi bare havde fulgt den gamle vækstkurve uden at ændre vores måde at arbejde på, ville vi have været væsentligt flere. Nu kan vi tage flere kunder med samme organisation, og jeg forventer også, at vi bliver færre i supporten.

Samtidig står vi i en branche med mange krav til data, sikkerhed og bogføring. Vi skal have styr på det. Det er ikke noget, jeg bare kan sende videre og glemme. Ledelsen skal tage ansvar for, at virksomheden beskytter kundernes oplysninger og overholder de regler, der gælder for os.

Jeg tror bestemt, at AI også kan ramme Dinero. Jeg sidder ikke og forestiller mig, at vi er urørlige. Men jeg mener, vi har en stærkere voldgrav end mange andre, fordi vi har arbejdet længe med produktet, har et stærkt brand og har dygtige mennesker og ressourcer til at udvikle os videre.

Er jeg nervøs? Jeg er i hvert fald lidt paranoid. Det har jeg det egentlig fint med. Den dag du bliver selvfed og siger, at det aldrig kan ske for dig, er du på vej i graven. Jeg skal hele tiden spørge, hvad der ændrer sig, og hvordan vi reagerer.

Jeg bruger tre-fire timer om dagen på at tænke over AI, fremtid og samfund, fordi det optager mig helt vildt. Derfor bliver jeg også ved med at tale om det. Hav en fantastisk dag.