Cool Cup Cake koncept, nak det :-)
Et cupcake-koncept behøver ikke kun handle om kagerne. Jeg har set en butik, som jeg synes er skidesjov, fordi hele stedet er bygget op omkring den samme idé. Det er min fødselsdag her i maj 2010, og jeg er ude med familien. Jeg vil lige vise dig butikken, inden vi selv skal have nogle cupcakes.
Et cupcake-koncept med slik, farver og modedesignere
Inde i butikken er der gjort noget ud af indretningen. Bordene ser ud, som om de er lavet med slik i klar lak eller noget i den stil. Det er i hvert fald sådan, jeg forestiller mig, at det er lavet. Det ser meget cool ud.
Alt er dekoreret i samme univers. Tv-skærmene er også bygget ind i indretningen, og der er både slik og merchandise. Gammeldags slik og kæmpestore stykker tyggegummi. Ungerne er glade for det, og det kan man tydeligt høre, mens jeg går rundt og filmer.
Så kommer vi til selve kagerne. Det er små cupcakes med forskellige smage, men navnene gør dem til mere end bare en kage med vanilje eller kokos. De leger med navnene på kendte modedesignere og modemærker.
Jeg læser blandt andet Donatella Vanilla, Red Valentino og Coconut Klein. Der er også flere andre varianter med navne, som spiller på det samme tema. Det er den slags ordleg, der får en til at stoppe op og kigge lidt ekstra.
Hele butikken hænger sammen
Det, jeg synes er interessant, er kombinationen. Du har de små kager i forskellige smage, navnene med referencer til modeverdenen og den flashy indretning. Det er ikke bare et udvalg af cupcakes i en disk. Det er et helt koncept.
Bordene og dekorationerne ser for mig ud som noget, man selv kunne lave forholdsvis let. Jeg tænker faktisk, at meget af det kunne efterlignes uden at gøre det voldsomt kompliceret. Det er idéen og måden, tingene bliver sat sammen på, der fanger mig.
Kunne det fungere på en dansk gågade?
Sådan en forretning på Strøget i København eller i Aalborg, Aarhus eller Odense tror jeg helt klart kunne sparke forbandet meget røv. Det er min umiddelbare vurdering, mens jeg står og ser på stedet. Hvis du er glad for kager og tænker på at åbne en butik, synes jeg, det er værd at se, hvordan de har gjort det her. Mine egne erfaringer med at bygge en forretning fortæller jeg om i Iværksætter til jeg dør.
Jeg bruger ikke tid på at snakke med dem om forretningen i dag. Jeg har fødselsdag og skal være sammen med familien, så det her er et hurtigt kig på konceptet. Jeg ville bare lige vise det frem, fordi jeg synes, det er sjovt. Nu skal vi selv have nogle cupcakes.
Er du glad for kager og vil du åbne en cool butik, så se med her..
Her har du fronten af butikken:

Slap af et gennemført koncept. Der er tænkt kreativt på alle kanter og leder!