Verden er fuld af varm luft, så giv den gas!
Selvpromovering er noget, amerikanerne kan. Jeg har været til en konference om sociale medier hele dagen, og nu sidder jeg med den samme følelse, som jeg har haft flere gange før: Hold da kæft, hvor er der meget varm luft. Men der er også noget, vi danskere kan lære af måden, de får sig selv til at se fantastiske ud på.
Jeg har snart boet i USA i to år og har været til fem-seks forskellige konferencer. Når jeg først læser reklamerne og præsentationerne af talerne, lyder det helt vildt. Tv-programmer, bøger, kendte mennesker, priser og alt muligt andet. Man tænker, at her kommer der virkelig nogen, som kan noget.
Så møder man op, og efter min mening får man alt for ofte serveret banaliteter. Bevares, indimellem er der en, der siger noget klogt og fornuftigt. Men mange af dem, jeg har oplevet, kalder sig eksperter i sociale medier eller søgemaskineoptimering, uden at indholdet lever op til den store præsentation.
Selvpromovering og det fælles bluff
Det pudsige er, at de samtidig behandler hinanden, som om der kommer guldkorn ud af munden på dem. De klapper hinanden på skuldrene og bekræfter, hvor fantastisk dygtige de alle sammen er. For mig føles det som et fælles bluff.
Det er min oplevelse af de konferencer, jeg har været til herovre. Når jeg sammenligner med konferencer i Danmark, synes jeg faktisk, at niveauet blandt talerne er væsentligt højere hjemme. Så hvis du sidder i Danmark og læser de imponerende amerikanske præsentationer, skal du ikke automatisk tro, at vi er langt bagud.
Min ven bliver præsenteret som guru
Et eksempel er min gode ven Craig, som jeg interviewede tidligere på dagen. Han er en skidedygtig fyr, ved en masse og er en god taler. Han er også en rigtig flink fyr. Men jeg kender ham og ved, hvad han laver, og derfor studsede jeg over den måde, han blev introduceret på.
En af hans venner havde skrevet en bog om online reputation management, og Craig havde bidraget til den. Det var en lille bog. Min sammenligning var, at den måske var en femtedel af E-pusher, og at den i et almindeligt bogformat kunne svare til omkring 50 sider: Cirka 25 fra Craig og 25 fra vennen.
Som jeg så det, havde de læst lidt på forskellige websites og tænkt over emnet, og så havde de skrevet noget sammen. Det gjorde dem efter min mening ikke til store eksperter i reputation management. Alligevel blev Craig præsenteret som både guru og ekspert på området.
Jeg tænkte på folk som Mikkel deMib og Thomas Rosenstand hjemme i Danmark, der arbejder med den slags. Min meget kontante vurdering var, at Craig måske vidste én procent af, hvad de vidste på det område. Og de bliver ikke nødvendigvis præsenteret med den samme store guru-titel. Det er spændet mellem indpakningen og det, jeg oplever, der irriterer mig.
Et billede bliver til et fantastisk bekendtskab
Når du ser et amerikansk CV, kan du efter min erfaring regne med, at næsten hver eneste lille ting i personens liv er kommet med. Jeg karikerer det sådan her: Har de læst New York Times, så har de nærmest været omtalt i New York Times. Har de én gang været i samme lokale som Arnold Schwarzenegger, så bliver historien til, at de er gamle venner.
Det er selvfølgelig min spidse måde at beskrive det på. Men jeg synes, at der bliver name-droppet helt vildt. Og det er skægt at se på konferencerne, hvordan folk vælter hen for at få taget billeder med hinanden.
Bagefter kan et billede ende på et website og få en til at fremstå, som om Al Pacino er en af ens allerbedste venner. Måske har man bare stået i samme lokale og fået taget et billede med et par meters afstand. Man har aldrig talt sammen. Alligevel kan billedet få en helt anden betydning i præsentationen.
Sæt ikke dit lys under en skæppe
Min pointe er også, at vi godt kan lære lidt af det. For det virker jo kraftedeme. Det behøver ikke betyde, at man skal blæse sig selv op i de dimensioner, jeg har set her. Men hvis du altid underdriver, kommer du heller ikke nogen vegne.
Det er også en påmindelse til mig selv. Når jeg skriver mit CV, kan jeg godt tænke: Nå ja, jeg var jo bare medstifter. Min karikatur af den amerikanske version er, at så har man nærmest lavet hele lortet selv. Jeg kan også selv smøre lidt ekstra på indimellem, men efter min oplevelse slet ikke i samme omfang.
Hvis du synes, jeg er en blærerøv, kan jeg leve med det. Her i USA føler jeg mig i øjeblikket nærmest som en, der underdriver. Så få nu lidt knald på dit CV, og lad være med at sætte dit lys under en skæppe. Det er den del af læren, jeg gerne vil have med hjem.
Og lad være med at tro, at Danmark er bagud på alle mulige områder, bare fordi præsentationerne herovre lyder fantastiske. Jeg synes, at meget af det, jeg har oplevet, er varm luft og fup. Giv den gas med det, du kan, og lad ikke andres store indpakning få dig til at gøre dig selv mindre. Jeg regner med at være i Danmark i næste uge. Vi ses.
Du skal endelig underdrive, så giver du nemlig plads til os der vil frem 🙂
Dbh Martin
Tak for at nævne mig 😉 Jeg kom her mere ydmyg, end jeg normalt er – men nogle møder med amerikanske kunder og nogle SEO’ere gjorde mig knapt så ydmyg. Et herligt marked 🙂