Ja det er hårdt, men du kan godt!

At nå sine mål krævede efter min mening, at man også ville betale prisen i arbejde og afsavn. I august 2012 fortalte jeg to historier, som havde gjort indtryk på mig: en mand fra et tv-program, der gjorde rent om natten, og en dygtig tekstforfatter, som lukkede sig inde for at skabe et videokursus.

Jeg talte meget kontant om at lade være med at klynke. Det var min bramfri holdning dengang, og jeg brugte eksemplerne til at give folk et skub. Det var ikke en forklaring på alle menneskers muligheder eller situationer.

Jeg faldt over en familie på tv

Når jeg kom hjem fra arbejde og var helt moset i hovedet, kunne jeg ikke altid overskue en kompliceret film eller en stor bog. Så satte jeg mig nogle gange foran en af de tv-kanaler, jeg kaldte skodkanaler, og så noget, der ikke krævede så meget.

Jeg havde boet i USA i nogle år og var ikke helt med på de danske kanaler og programmer. Denne gang faldt jeg over et program om en familie, som havde bosat sig i en stor villa i Holte. Jeg kunne ikke huske navnene, og det var heller ikke det vigtige for min fortælling.

Der var stort hus, ænder i haven, springvand, Mercedes og en dyr livsstil. Jeg sad og tænkte, hvordan de havde fået råd. Jeg kunne ikke umiddelbart se, at deres optræden eller de projekter, jeg så omtalt, forklarede økonomien.

Jeg var ret grov i min første vurdering af manden. Jeg syntes, hans bidrag så ud til at være at være lidt kendt, spise en rejemad og vinke ved Bakkens åbning. Men jeg kunne også se, at familien havde det sjovt, gik ture og fik noget godt ud af livet.

Så ringede vækkeuret klokken to

Det, der ændrede mit syn, var, at mandens vækkeur ringede klokken to om natten. Så stod han og konen op, kørte ud i et industriområde og gjorde toiletter rent i fire timer.

Jeg fortalte, at han havde gjort det i enogtyve år, og at konen havde været med i de ni år, de havde været sammen. Det var sådan, jeg gengav historien fra programmet.

Prøv at tage det ind: Klokken to om natten, fire timers rengøring, igen og igen. Der var ikke meget glamour over den del. Men dér fik jeg respekt for ham.

Jeg så en mand, som ville have et bestemt liv og gjorde noget konkret for at betale for det. Hvis de andre talenter ikke gav pengene, så skurede han lokummer. Det syntes jeg krævede både vilje og nosser.

Min irritation over ikke at tage de muligheder, der var

Jeg koblede historien til en meget hård kritik af mennesker, der var blevet fyret og ikke ville tage arbejde, som lå uden for deres uddannelse eller ønsker. Jeg sagde også, at jeg godt vidste, at nogle ikke kunne få job, og at der ikke var job til alle.

Men jeg havde svært ved at tage det alvorligt, når der efter min opfattelse var ledige job, som ikke blev taget, fordi de lå et andet sted eller ikke var det, man havde lyst til. Jeg nævnte et hotel i Skagen og et tal på seksten medarbejdere til køkkenet som et eksempel, jeg havde hørt om dengang.

Jeg forventede, at folk ville sige, at jeg sparkede til nogen, der lå ned. Mit meget provokerende svar var, at jeg betalte skat og derfor også ville sparke folk i røven, hvis de ikke kom i gang. Det var min politiske og personlige polemik i videoen, ikke en vurdering af den enkelte lediges situation.

En tekstforfatter gjorde sin viden til et produkt

Mit andet eksempel var Christina, en tekstforfatter, jeg syntes var knaldhamrende dygtig. Jeg fortalte, at hendes arbejde havde hjulpet mig med at skrive bedre, blandt andet i mine nyhedsbreve.

Hun havde lavet en bog om at skrive tekster, som jeg roste meget. Jeg nævnte en pris på fem hundrede niogfyrre kroner plus moms og fortalte, at hun havde solgt mange.

Det interessante var for mig, at hun havde gjort sin viden til et produkt. Hun kunne sælge et eksemplar, også mens hun sov, frem for kun at tage betaling for den tid, hun sad og skrev for en kunde. Jeg sammenlignede med min egen idé med Amino Plus.

Men det krævede også afsavn at få produktet lavet. Har man kunder, kurser, mand og børn, skal tiden findes et sted. Jeg syntes, det var flot at bruge fritiden på at skabe noget struktureret i stedet for bare at tale om det.

Fjorten dage på et hotel gav et videokursus

Da hun fortalte, at hun også havde lavet et videokursus, spurgte jeg, hvordan fanden hun havde fået tid. Jeg vidste, at den slags kunne kræve mange timers arbejde.

Hun fortalte, at hun havde sagt til sin mand og sine børn, at hun tog væk i fjorten dage og kom hjem igen bagefter. Hun tog toget fra Jylland til København, indlogerede sig på et hotel og brugte tiden på kurset.

Efter min gengivelse lavede hun ikke andet i de fjorten dage. Da hun var færdig, havde hun skabt et helt kursus fra bunden om at skrive bedre tekster til nyhedsbreve og hjemmesider.

Jeg satte det op mod en tænkt person, som brugte to uger på en strandferie og bagefter klagede over, at økonomien var dårlig. Jeg var ikke særlig diplomatisk. Min pointe var, at man også må se på, hvad man selv vælger at bruge tid på, når man vil have et andet resultat.

Jeg fortalte, at hun kort efter lanceringen havde solgt for tre-fire hundrede tusind kroner. Jeg mente, det var omkring otteogfyrre timer efter, og gættede på, at hun siden havde solgt meget mere. Jeg sagde også, at jeg ikke faktisk vidste, hvor meget det var blevet til. Det var mine erindringer og skøn, ikke et fremlagt salgsregnskab.

Der var også en aftale til Amino Plus-medlemmer

Vi havde talt om, at Amino Plus-medlemmer kunne få bogen som en del af medlemskabet. Hun kunne nå flere mennesker, som ville blive bedre til at skrive, og nogle kunne måske senere få lyst til hendes videokursus.

Vi talte om aftalen frem og tilbage og fandt en løsning. Jeg fortalte i videoen, at medlemmerne på det tidspunkt kunne få bogen, og nævnte til sidst et medlemskab til nioghalvfems kroner.

Jeg lagde heller ikke skjul på, at jeg selv havde en interesse i at fortælle om det. Jeg jokede med, at jeg ikke fik noget for bare at sidde og underholde, så selvfølgelig ville jeg også lige have den aftale med. Priserne og tilbuddet i min fortælling var fra 2012.

Mit regnestykke var et billede på indsatsen

Jeg vendte tilbage til manden, som gjorde rent om natten. Jeg forestillede mig, at han som selvstændig kunne tage tre hundrede kroner i timen, og at han og konen tilsammen havde otte timer på en nat.

Jeg nævnte to tusind fire hundrede kroner om dagen og tyve dage som et tænkt regnestykke. Derefter rundede jeg meget løst op i min tale og lagde mulig indtjening fra deres øvrige aktiviteter til. Det var en illustration af, hvordan arbejdet kunne finansiere livsstilen, ikke oplysninger om deres faktiske indtægt eller en beregning af overskud efter udgifter og skat.

Min pointe var, at Mercedes og villa ikke var kommet gratis. Der lå knofedt bag. Jeg ville selvfølgelig gerne anbefale, at man fandt noget, man hellere ville end at gøre toiletter rent om natten, hvis man havde muligheden.

Christina havde et talent for at skrive og havde fundet en anden vej. Ikke alle har det samme talent eller de samme interesser. Derfor må man tage udgangspunkt i det, man faktisk kan og vil.

At nå sine mål begynder med at forstå, hvad de koster

Jeg ville have folk til at begynde med målet: Hvad vil jeg gerne opnå? Derefter måtte de gå baglæns og spørge, hvor mange timer det krævede, og hvilke ofre de skulle gøre ud fra deres evner og interesser. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og arbejde for det liv, du ønsker.

Så gjaldt det om at tage én sten ad gangen og blive ved. Jeg brugte villaen i Holte som billede på noget, der først står der, når man har gjort arbejdet længe nok.

Jeg havde først undervurderet manden på tv, men hans natarbejde gav mig respekt. Og tekstforfatterens koncentrerede fjorten dage mindede mig om, hvad man kan skabe, når man tager en beslutning og følger den til dørs.

Det var det skub, jeg ville give: Ja, det er hårdt. Men hvis du vil have noget bestemt, så se ærligt på prisen i tid og indsats, og kom i gang.