Det er den 11. juni, og det er godt nok længe siden, jeg har lavet et afsnit af Thorborgs Dagbog. Der har været mange ting i gang. Først og fremmest har jeg købt en båd, og den har jeg virkelig hygget mig med.
Men i dag vil jeg også tale om Apples nye Vision Pro. Hvorfor tror jeg, at Apple har fat i noget, som kan blive meget større end de VR-headsets, vi allerede kender? Og hvorfor er prisen på den første udgave ikke det vigtigste spørgsmål?
En båd, hele familien kan være med i
Jeg har købt en brugt RIB. Det er sådan en stor gummibåd med en ordentlig motor, hvor hele familien kan være med. Jeg fandt den på Facebook.
Vi har allerede været på Ven tre gange for at spise. Vi har også været oppe ved Skovshoved og spist på Halgodt, og vi har været ude at fiske fem-seks gange.
Der er kommet makrel og torsk med hjem, så vi har fået fiskefrikadeller med frisk fisk fra Øresund. Det er sgu en fornøjelse.
Jeg ser også rigtig mange små torsk, som selvfølgelig bliver sat nænsomt ud igen. Når jeg er ude, kan jeg fange omkring 20 små torsk på en tur. Det er dejligt at se liv derude.
Mit indtryk er, at Øresund har det bedre på nogle områder. Vandet virker klarere, end jeg umiddelbart husker det. Det er min oplevelse fra båden, ikke en videnskabelig undersøgelse.
Jeg tror også, det betyder noget, at man ikke bundtrawler og ødelægger havbunden på samme måde. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke passer bedre på vores have.
Det er en af vores største attraktioner. Folk kommer hertil for at fiske, og vi elsker selv at sejle, bade og bruge vandet. Se bare, hvad det betyder for København, at man kan bade så mange steder.
Da jeg begyndte at fiske havørred på Bornholm for syv-otte år siden, fangede vi mange flere, end jeg oplever nu. Torsken er nærmest væk dér, hvor jeg fisker. Det er trist at se.
Og samtidig bliver der stadig udledt urenset spildevand. Jeg bor ikke langt fra et sted, hvor jeg kan se, hvad der sker, når det regner meget, og anlæggene ikke kan følge med.
Vi er omgivet af hav og bruger det til så meget. Jeg synes ærlig talt, vi prioriterer det alt for dårligt.
Vi arbejder på en ny gratis model i Dinero
Båden er én forklaring på, at jeg har været stille. En anden er arbejdet i Dinero.
Vi er i gang med at ændre vores forretningsmodel på grund af de nye krav til digital bogføring. Den gratis model, som vi har den nu, skal laves om, hvis den skal leve op til de nye krav.
Vi vil stadig gerne have en gratis udgave. Jeg tror faktisk, at vi ender med at flytte flere funktioner fra Pro ned i den gratis model, så den bliver bedre. Til gengæld kommer der sandsynligvis en omsætningsgrænse.
Hvis en virksomhed kommer over et bestemt beløb, skal den så betale. Præcis hvordan det skal se ud, har vi ikke besluttet endnu.
Vi har været glade for tanken om, at man kunne bruge Dinero gratis for altid. Men de nye krav giver os nogle omkostninger og forpligtelser, som vi bliver nødt til at tage højde for.
Det handler blandt andet om elektroniske fakturaer, opbevaring af bilag, sikkerhed og et spor, der viser, hvad der er blevet rettet.
Opbevaring er ikke bare en harddisk. Vi skal passe på oplysningerne, kunne finde dem igen og leve op til kravene, også når en kunde ikke længere bruger programmet.
Vi bruger allerede millioner af kroner om året på sikkerhed. Men der er stadig arbejde i at få det hele dokumenteret og gennemgået på den måde, reglerne kræver.
Vi er ved at være klar til den gennemgang, som jeg i optagelsen kalder en certificering. Jeg tror ikke nødvendigvis, konsulenthuset når det før sommerferien, men vi er i god tid med arbejdet.
Jeg forestiller mig, at det bliver en hård og dyr proces for de små udbydere af regnskabsprogrammer. Det kan man mene om, hvad man vil, men vi skal selvfølgelig indrette os efter kravene.
Så bruger du Dinero, kommer du til at høre mere om ændringerne. Der bliver stadig en gratis model i en eller anden form.
Du kan finde de aktuelle oplysninger på siderne om Dinero Starter og den nye bogføringslov. De beskriver de gældende forhold, mens det her er mine overvejelser fra juni 2023.
Et par døgn med en masse iværksættere
Jeg har også været til direktørkonference i Visma i Oslo.
På det tidspunkt har Visma omkring 180 administrerende direktører. Koncernen køber mange virksomheder, omtrent en om ugen, som jeg husker det.
En direktørkonference kan lyde kedelig. Men prøv at forestille dig, at en stor del af deltagerne er succesfulde iværksættere, som har solgt deres virksomhed til Visma og stadig driver den videre.
De har fået en røvfuld penge for deres aktier. Mange kunne i princippet holde op. Alligevel er de der, fordi de synes, det er skidesjovt.
Så sidder man et par døgn med dygtige iværksættere, hører spændende indlæg og drikker rødvin med folk, der har masser at byde på. Det er sindssygt hyggeligt og inspirerende.
Da jeg tog hjem, fik jeg besøg af fire af de sydamerikanske iværksættere. Visma er også stor i Sydamerika, og de brugte turen til Europa på at besøge andre virksomheder i koncernen.
Da de så vores kontor, spurgte de: »Har I ikke lås på køleskabet?«
Nej, det har vi ikke.
De grinede og sagde, at deres personale ville tage det hele. Jeg sagde, at det da kunne være, at nogen hos os tog en sodavand med hjem, men det bekymrede mig ikke. De svarede, at de talte om fire-fem sodavand per person hver dag.
Okay, det er så en anden situation. Det var en sjov samtale om forskelle i kultur og tillid.
Min gamle Audi får lov at leve lidt endnu
Jeg kørte også med en af dem i min elektriske Fiat 500. Han så ud til at være noget skuffet over mit valg af bil.
Jeg har også en omkring ti år gammel Audi derhjemme. Den tror jeg heller ikke, han ville være blevet voldsomt imponeret af.
Jeg har haft fire Porscher, men lige nu er det ikke dér, jeg er mentalt. Jeg ved godt, at jeg på et tidspunkt skal udskifte diesel-Audien. Jeg ved bare ikke til hvad.
Der er fede elbiler, men der sker også rigtig meget på området. Den gamle bil kører godt og er billig at holde kørende.
Mit eget ræsonnement er også, at det ikke nødvendigvis giver mening at skrotte en bil, som stadig kan køre i mange år, bare for at købe en ny. Jeg har ikke lavet et samlet miljøregnskab, men det er en del af mine overvejelser.
Min datter på 19 fik kørekort for et år siden og har været godt i gang med fælgene. Min søn har også lige fået kørekort. Han skal have en voksen med, så jeg sidder ved siden af. Måske er det derfor, han endnu ikke har ødelagt noget, så vidt jeg ved.
Så lige nu passer den gamle Audi egentlig meget godt til vores behov.
Ventede tilskud kan sætte salget i stå
Der sker også meget i de virksomheder, jeg har investeret i. Nogle har det hårdt, fordi forbruget er faldet.
Varmepumper er et godt eksempel. Renten er steget, og samtidig venter kunderne på et tilskud, som regeringen har varslet.
Først forventede folk, at det kom i første kvartal. Så ventede de på andet kvartal. Nu tales der om tredje kvartal. Imens bliver mange ved med at udskyde købet.
Det er hamrende irriterende for en virksomhed, der gerne vil sælge og installere noget.
Vi har suppleret med solceller og har heldigvis lave omkostninger. Vi har også måttet afskedige nogle mennesker, og det er selvfølgelig trist. Når omsætningen falder kraftigt, skal omkostningerne tilpasses.
Heldigvis laver vi nogle gode installationer for blandt andet boligforeninger, som holder forretningen kørende. Jeg er ikke bange for, at det hele går galt, men situationen er frustrerende.
Solceller, lave elpriser og en swimmingpool
Solcellerne derhjemme giver også nogle interessante oplevelser.
Lige i dag skinner solen, og det blæser. På nogle tidspunkter er strømprisen så lav, at det koster mig penge at sende min overskudsproduktion ud på nettet.
Det er jo lidt mærkeligt at stå med et anlæg, der producerer masser af strøm, og samtidig skulle betale for at komme af med den.
Den midlertidigt sænkede elafgift er også en del af det regnestykke, jeg sidder med her i juni 2023. Når afgiften kommer tilbage, og vi kommer ind i perioder med mindre sol og vind, ændrer økonomien sig igen.
Jeg bruger i forvejen forbandet meget strøm. Selv på en dag med lavt forbrug kan vi ligge omkring 40 kWh.
Der er varmepumpen til varmt vand, tre teenagere med maratonbade, en udespa på 2.000 liter, elbilen, gamercomputere og ventilation. Det løber op.
Så på de billige timer prøver jeg at flytte noget af forbruget. Spaen og det varme vand kan for eksempel varmes op, mens strømmen er billig.
Jeg har også bestilt en lille swimmingpool. Ja, fuck that shit. Nu skal det prøves.
Jeg udvider solcelleanlægget til over 100 kvadratmeter, og planen er at holde poolen på 28 grader året rundt med en varmepumpe. Jeg håber, at solcellerne kan levere en stor del af energien i en stor del af året.
Jeg producerer omkring 65 kWh om dagen lige nu, så vi koger, vasker og kører opvaskemaskinen, mens der er produktion. Batteriet hjælper også i ydertimerne.
Jeg ved ikke præcis, hvornår hele anlægget har tjent sig hjem. Men det er sgu en fornøjelse at have egen strøm og være mindre optaget af prisen på hvert eneste forbrug.
Derfor interesserer Apples headset mig
Nå, nu til Apple.
Jeg har været med i podcasten AI Revolutionen, hvor vi blandt andet talte om det nye headset. Anders Bæk er med, og der er også forbindelse til folkene bag Milliardærklubben, som jeg virkelig godt kan lide.
De taler om økonomi, politik og geopolitik. Hvad sker der i Kina og USA, og hvad betyder det? Den podcast vil jeg nødig undvære.
Den ligger på Podimo. Jeg får ikke penge for at sige det. Jeg havde egentlig troet, at det ville være svært at få mig til at betale for podcasts, men lige den vil jeg gerne høre.
Apples headset er interessant, fordi mange spørger: Er det ikke bare det samme, som Mark Zuckerberg og Facebook allerede har forsøgt?
Det synes jeg ikke. Jeg tror, Apple har valgt en anden indgang, og den passer bedre til noget, mennesker allerede gør og gerne vil.
Metaverset minder mig om gammel 3D-chat
Jeg har aldrig rigtig troet på den udgave af metaverset, hvor vi alle sammen skal være avatarer i en kunstig verden og bruge den til møder, samvær og underholdning.
Jeg får flashbacks til noget, jeg så for 20-25 år siden.
Da vi lavede Jubii Chat, havde vi rum, hvor folk talte om forskellige emner. Man kunne finde andre med samme interesse og skrive sammen. Det var meget effektivt.
Så kom der tjenester, hvor man i stedet havde en figur, som skulle bevæge sig rundt i en tredimensionel verden.
Ville du tale med nogen, skulle du først styre figuren hen til personen. Ville du ind i et andet rum, skulle du bevæge dig derhen.
Grafisk var det flottere. Men det tilføjede også en masse friktion.
I den almindelige chat kunne jeg skrive et navn og en besked på et sekund. Nu kunne jeg bruge et minut på at bevæge mig frem til den samtale, jeg gerne ville have.
Når fascinationen havde lagt sig, var den vigtige funktion blevet langsommere og mere besværlig. Det var jo kommunikationen, folk kom for.
Det er lidt sådan, jeg ser metaverset. Måske overser jeg nogle muligheder, og jeg siger ikke, at det aldrig kan blive til noget. Men jeg har svært ved at se, hvorfor den ekstra omvej i sig selv skulle være en fordel.
Og hvis jeg lige bøvser undervejs, er det, fordi jeg stadig sidder i badekarret med en god øl. Sådan er det.
Flotte verdener er ikke nok
Jeg synes, Zuckerberg har fokuseret meget på de tredimensionelle oplevelser. Men det stiller store krav til computerkraft, grafik og batteri, især hvis opløsningen også skal være meget høj.
Man kan ikke bare bede et lille headset om at vise en avanceret 3D-verden i fantastisk kvalitet uden at betale for det et andet sted.
Jeg overdriver lidt i optagelsen og forestiller mig et bilbatteri med støttehjul, hvis det hele skal trækkes med rundt. Men pointen er, at der er nogle afvejninger mellem billedkvalitet, strømforbrug og størrelse.
Min oplevelse med mit eget Oculus-headset er, at det er fedt første gang. Jeg har prøvet spil og en virtuel rutsjebane. Den sidste gav mig så meget kvalme, at jeg sad en halv time bagefter og havde det dårligt.
Det mindede om følelsen, da jeg prøvede den voldsomme acceleration i en Tesla Model 3. Det kan være sjovt at prøve, men det er ikke nødvendigvis noget, jeg vil gentage hver dag.
Vi har to af de headsets derhjemme. Min papsøn Holger brugte sit rigtig meget i begyndelsen, men jeg har ikke set ham bruge det de seneste tre-fire måneder.
Det fortæller mig ikke alt om markedet. Men det passer med min egen oplevelse: Fascinationen er stor, og derefter skal der være en grund til at blive ved.
Hvis jeg bare vil se en almindelig film, skal headset-oplevelsen også være bedre end fjernsynet eller telefonen. Ellers gider jeg ikke tage noget på hovedet for at få en dårligere oplevelse.
Apple begynder med noget, vi allerede bruger
Det smarte ved Apples indgang er efter min mening, at den ikke kun handler om at skabe en ny 3D-verden.
En stor del af det indhold, vi allerede bruger på iPhone og Mac, er todimensionelt: Video, hjemmesider, billeder, apps og dokumenter.
Hvis man kan give os en rigtig god oplevelse af de ting i et headset, begynder man med et behov, der allerede findes.
Og så har Apple App Store og en masse udviklere, som allerede laver produkter til deres platforme.
Facebook har også apps til sine headsets. Men for mig er bredden og det eksisterende økosystem hos Apple en helt anden fordel.
Det minder om Windows Phone. Der var folk, som mente, at telefonen var bedre end alternativerne. Men hvis de apps, man brugte hver dag, manglede, hjalp det ikke ret meget.
Min datter ville ikke vælge en telefon, hvis hun ikke kunne få de tjenester, hun var vant til. Så enkelt kan det være.
Derfor tror jeg, at de store platforme og deres udviklere bliver afgørende, også her.
Mit bud er Apple og Google
Mit bud lige nu er, at Apple og Google bliver de to store spillere.
Apple laver sit eget produkt. Google kunne gøre noget, der minder om Android: En platform, som andre producenter kan bygge deres produkter på.
Mit eget fjernsyn bruger allerede Android. Det er jo et eksempel på, hvordan en platform kan være vigtigere end navnet på selve apparatet.
Der kan selvfølgelig komme andre spillere. Jeg kender heller ikke det kinesiske marked godt nok til at sige, hvad der sker dér.
Jeg er selv skeptisk over for kinesisk teknologi, når den får meget tæt adgang til vores private liv. Det handler også om tillid og om, hvordan vi opfatter risikoen.
Mit solcelleanlæg er kinesisk, fordi jeg syntes, det var det bedste til prisen. Så jeg er godt klar over, at jeg ikke kan stille mig uden for problemstillingen.
Men der kan være en oplevet forskel på et anlæg ude ved huset og et kamera- og computerprodukt, som man bærer på hovedet og forbinder med alle sine andre oplysninger.
Det er en bekymring og en vurdering fra min side, ikke en påstand om, at mit konkrete anlæg spionerer.
Jeg tror stadig, at det bliver dem med de stærke platforme og mange apps, der får den store fordel. Og jeg er skeptisk over for, om Facebook vinder den kamp.
Den første udgave er dyr med vilje
Så er der prisen. Jeg regner i optagelsen med, at Vision Pro kan komme til at koste omkring 30.000 kroner i Danmark.
Ja, det er dyrt. Selvfølgelig bliver det ikke noget, alle køber med det samme. Det ved Apple også godt.
Den første udgave er stor og lidt kluntet. Den har et eksternt batteri, som ifølge præsentationen giver omkring to timers brug.
Men det minder mig om den første iPhone. Den havde også tydelige begrænsninger. Min egen oplevelse var blandt andet dårlig batteritid og tabte opkald. Alligevel viste den et vindue ind i fremtiden.
Det er sådan, jeg ser det her produkt. Man skal ikke bedømme hele idéen ud fra, om den allerførste model kan sælges til alle.
Hvem køber den så? Det gør folk som mig, der er nysgerrige og har råd. Det gør udviklere. Og det gør nogle af Apples største fans.
Udviklerne skal have noget at arbejde med, så de kan finde ud af, hvilke oplevelser der giver mening.
Det var også sådan med Apple Watch. Der blev lavet en masse mærkelige apps til uret. Bare fordi man kunne lave et spil til et ur, betød det ikke, at folk havde lyst til at spille det dér.
De gode funktioner var dem, der passede til situationen: Søvn, sensorer, træning, vejret og hurtige informationer, hvor man ikke behøvede at tage telefonen op.
Den samme sortering skal ske med et headset. Først kommer mulighederne. Så finder vi ud af, hvad vi faktisk vil bruge.
Det skal føles, som om apparatet forstår dig
En anden ting, der fascinerer mig, er styringen.
Apple bruger øjne, hænder og stemme. Du ser på det, du vil vælge, og bruger en håndbevægelse til at aktivere det.
I optagelsen bliver jeg så begejstret for den oplevelse, at jeg sammenligner den med tankelæsning. Men det er ikke et headset, der læser tanker gennem pupillerne. Det følger blandt andet, hvor du ser hen.
Min pointe er følelsen: At der er meget kort vej fra »jeg vil åbne den app« til, at den er åben.
På mit Oculus har jeg en controller i hånden. Jeg peger på noget og klikker. Det er faktisk også intuitivt og fungerer fint, men det er stadig en dims, jeg skal holde og styre.
Hvis Apple kan fjerne noget af det mellemled og gøre styringen mere naturlig, synes jeg, det er en vigtig forbedring.
Og det ville være mærkeligt, hvis øjen- og håndstyringen kun blev brugt til at åbne apps. Der ligger selvfølgelig mange andre muligheder i den måde at arbejde på.
De mennesker, som har prøvet headsettet efter præsentationen, beskriver det som en meget intuitiv oplevelse. Det er den del, jeg bliver begejstret for.
Du kan læse Apples egen beskrivelse i præsentationen af Vision Pro fra juni 2023.
Apple behøver ikke være først
Apple er ofte gode til at komme ind på et område, hvor andre allerede har forsøgt sig, og gentænke brugeroplevelsen.
De var ikke de første med smartphones, tablets eller musikafspillere. Der var Nokia, Sony Ericsson, HTC, Palm og mange andre produkter før eller omkring dem.
Men i flere tilfælde fik Apple kombinationen af produkt, indhold og betjening til at fungere på en måde, som ramte et stort marked.
Apple kan selvfølgelig også fejle. Newton var et tidligt forsøg på en håndholdt computer, som var foran sin tid, men som ikke blev den store succes.
Så jeg siger ikke, at alt, Apple laver, er genialt. Jeg siger, at de har vist, hvor meget det betyder at få hele oplevelsen til at hænge sammen.
Og idéer om grafiske brugerflader kom heller ikke bare ud af ingenting hos Apple. I optagelsen famler jeg lidt efter navnene på de tidligere pionerer. Det er ikke en historielektion. Min pointe er, at man godt kan bygge videre på andres idéer og skabe noget, mennesker faktisk får lyst til at bruge.
VR lukker dig inde. AR lægger noget oven på verden
For mig er en af de største forskelle vægten på augmented reality.
Virtual reality kan lukke dig ind i en anden verden. Du tager headsettet på og bliver opslugt af oplevelsen.
Augmented reality tilføjer digitale ting til den virkelighed, du allerede befinder dig i.
Et enkelt eksempel er head-up-displayet i min Audi. Jeg kan se hastigheden og oplysninger om hastighedsgrænsen i forruden.
Det virker ikke altid perfekt, fordi systemet efterhånden er gammelt, men det er en funktion, jeg faktisk bruger hver gang, jeg kører. Det er ikke bare en sjov demonstration.
Jeg kan også forestille mig hjælp til navigation, afstande og nattesyn. Det interessante er, at informationen hjælper mig i den situation, jeg allerede står i.
Pokémon Go er et andet eksempel. Man ser verden gennem telefonen, og spillet lægger digitale elementer ovenpå.
Det var en stor succes, men det er også lidt underligt at opleve verden gennem sin telefon hele tiden. Derfor bliver det interessant, hvis vi kan få den type hjælp i noget, der minder mere om briller.
Google Glass viste også, at tillid betyder noget
Google forsøgte sig med Google Glass for omkring ti år siden.
Min vurdering er, at bekymringen for privatliv var en vigtig del af problemet. Hvis en person stod foran dig med kamera på brillerne, kunne du tænke: Filmer han mig? Hvad bliver optaget?
Det var ikke kun et spørgsmål om, hvad produktet teknisk kunne. Det var også et spørgsmål om, hvordan andre mennesker havde det med at være sammen med den, der bar det.
Og så blev produktet gjort til grin. Der kom en masse af de gamle fordomme om nørder og it-folk oveni.
For mig er det et eksempel på, at en teknologi godt kan være spændende og samtidig komme for tidligt eller blive præsenteret på en måde, som folk ikke accepterer.
Man skal stadig kunne være sammen med andre
Vision Pro kombinerer oplevelser af den virkelige verden med digitale og mere omsluttende oplevelser.
Det er ikke gennemsigtigt glas, man kigger gennem. Kameraer viser omgivelserne på skærmene inde i headsettet.
På ydersiden er der også en skærm, som kan vise en gengivelse af brugerens øjne. Den funktion synes jeg er et interessant forsøg på at gøre det lettere for folk omkring én at forstå, om man er til stede i rummet.
Det ændrer ikke, at man har et headset på. Men intentionen ser ud til at være, at man ikke nødvendigvis skal forsvinde helt væk fra dem, man sidder sammen med.
Det minder mig lidt om, da jeg købte en jetski i Florida. Jeg solgte den ret hurtigt igen, fordi det for mig var en egooplevelse.
Man kunne tage en person med, men man kunne ikke rigtig tale sammen. Båden brugte jeg meget mere, fordi min kone og mine børn kunne være med, og vi kunne hygge os sammen.
Måske er sammenligningen lidt søgt, men den siger noget om, hvad jeg selv lægger vægt på.
En familie på fire med hvert sit headset ville stadig se komplet idiotisk ud. Men hvis de kan tale sammen og være opmærksomme på hinanden, er det en anden idé end at lukke alle helt ind i hver sin verden.
Film og møder kan blive de vigtige funktioner
Jeg tror, film og video bliver en af de store indgange.
Vi bruger allerede meget tid på at se film, YouTube, TikTok og andre videoklip. Hvis kvaliteten i headsettet er virkelig god, behøver Apple ikke opfinde en helt ny vane for at give os en grund til at bruge det.
Jeg har ikke selv prøvet Vision Pro endnu. Men de demonstrationer og beskrivelser, jeg har set, gør mig nysgerrig på, hvor god den oplevelse bliver.
Jeg har heller ikke læst mig ned i alle lydspecifikationerne. Det er den samlede videooplevelse og mulighederne, der interesserer mig mest.
Videomøder er et andet område, jeg tror på. Jeg forestiller mig, at man kan have mødedeltagerne som vinduer omkring sig og måske være mindre bundet til en bestemt computerskærm.
Måske kan man bevæge sig rundt derhjemme og gøre andre ting, mens man følger med. Det er en mulighed, jeg forestiller mig, ikke noget, jeg allerede har testet.
Jeg tror også, mange af de første købere bliver virksomheder og selvstændige, som gerne vil afprøve den måde at arbejde på.
Der kommer selvfølgelig også spil og tredimensionelt indhold. Udviklerne vil eksperimentere med, hvad apparatet kan.
Underholdningsbranchen vil også eksperimentere
Og ja, der kommer også porno. Der findes allerede VR-porno, og jeg har prøvet at se, hvad det er for en oplevelse.
Det er fascinerende på et eller andet plan, men jeg synes ikke nødvendigvis, det tilfører så meget, som fascinationen i første øjeblik får én til at tro.
For mig er der stadig langt til den virkelige oplevelse med en partner. Men jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad andre får ud af det.
Min pointe er, at pornobranchen har været med til at drive efterspørgsel og forretning omkring digital video, betaling og andre internetfunktioner. Så selvfølgelig bliver det også et område, der afprøver de nye muligheder.
Det er en del af det samlede marked, uanset hvad man selv synes om indholdet.
Spørg om reglerne, før du køber gennem firmaet
Jeg tror, kontorfunktioner og møder kan gøre produktet relevant i en virksomhed. Og prisen føles selvfølgelig anderledes, hvis noget er en reel udgift i ens forretning.
Men man kan også bruge headsettet privat. Derfor siger jeg i optagelsen, at man skal spørge sin revisor, før man begynder at regne med fradrag og moms.
Jeg kender ikke den konkrete behandling for alle situationer. Det afhænger af brugen og reglerne. Jeg vil selv spørge de mennesker, der ved noget om det.
Jeg ser flere generationer frem
Jeg tror ikke, den første Vision Pro er slutproduktet. Den er begyndelsen.
Den første iPhone havde heller ikke App Store, som vi kender den i dag. Det økosystem, der blev så afgørende, udviklede sig bagefter.
Så når nogen siger, at et stort headset med et eksternt batteri til omkring 30.000 kroner aldrig bliver et masseprodukt, tænker jeg: Det kan du sagtens have ret i. Men det er ikke nødvendigvis den model, som skal være masseproduktet.
Mine gæt her i juni 2023 er, at næste generation får bedre chips og længere batteritid. Måske kan batteriet gå fra omkring to til fire timer.
Jeg gætter på, at der kommer en forbedret og billigere udgave omkring 2025, måske nærmere 20.000 kroner. Og at vi senere kan få mindre produkter, hvor batteriet bliver bygget ind.
Det er mine forudsigelser. Det er ikke oplysninger om Apples offentliggjorte produktplan.
Over tre-fire år forestiller jeg mig også, at prisen kan nærme sig det, en dyr iPhone koster. Og længere ude er målet i mine øjne et produkt, der ligner almindelige briller.
Måske ligger noget af computerkraften i telefonen, som man alligevel har med sig. Jeg ved ikke, om man kan få det hele ind i et par almindelige briller om fire, fem eller syv år.
Chips, batterier og strømforbrug udvikler sig. Apples egne chips har allerede ændret meget ved batteritid og varme i deres computere. Så der er flere tekniske ting, som kan flytte sig samtidig.
Vi kan ikke forudse alle anvendelserne
Hvis vi får briller, som kan lægge information oven på verden, kan mulighederne blive kæmpestore.
Jeg kan forestille mig hjælp til at huske navne, finde vej og få relevante oplysninger i situationen. Men jeg vil ikke lade, som om jeg kan lave en komplet liste over fremtidens anvendelser.
Det ville være lidt som at sidde med en tidlig elmotor og kun forestille sig, at den en dag kunne kærne smør eller drive en motoriseret trillebør.
Man ville ikke kunne forudse alle de små motorer og mekanismer, som mange år senere kom ind i helt andre produkter, blandt andet telefoner.
På samme måde er det svært at forudse, hvad en virkelighed med adgang til digitale informationer hele tiden kan blive til.
Det kan du selv sidde og spekulere lidt over. Jeg tror ikke, vi er i nærheden af at have forstået hele potentialet.
Mit sidste gæt: Telefonen bliver en del af planen
Jeg tror også, at en kommende iPhone får mulighed for at optage tredimensionelle billeder eller video, som bliver mere interessante at se i headsettet.
Hvis du begynder at gemme dine oplevelser i et format, som du først rigtig kan opleve med et headset, får du endnu en grund til senere at købe det.
Det er endnu et gæt fra min side. Men det passer med tanken om, at produkterne skal spille sammen.
Så mit take er, at Apple har fat i den lange ende. Jeg tror på idéen og på, at de kan blive en af de store vindere.
Ikke fordi alle vil købe den første model, men fordi den kan blive begyndelsen på noget, der udvikler sig over flere generationer.
Hvis du er nysgerrig og har råd, kan du få lyst til at prøve den første udgave. Hvis ikke, kan du vente og se, om en senere bliver billigere og bedre. Det er i hvert fald sådan, jeg selv tænker om det.
Hav en dejlig dag.
Optaget 11. juni 2023, kort efter Apples præsentation af Vision Pro. Indlægget bevarer Martins daværende oplevelser og vurderinger. Prisoverslag, markedsudsigter, kommende modeller og tekniske muligheder omtales som forventninger fra 2023. Sammenligningen med tankelæsning er præciseret: Den beskrevne betjening bygger på øjne, hænder og stemme. Omtalen af bogføringsregler og Dineros gratis model er historisk; de tilknyttede Dinero-sider beskriver de aktuelle forhold.
