Episode 53 af Thorborgs Dagbog · Optaget 10. april 2024 · 17:03
Jeg er på vej på arbejde, og det er en dejlig morgen. Min datter, Dineros årsregnskab og følelsen af at få min gamle energi tilbage giver mig en hel del at være glad for.
Koncert med min datter og en far med salte tårer
I går var jeg til koncert med min søde datter. Vi så Mew sammen med Danmarks Underholdningsorkester, det gamle DR Underholdningsorkester. Det var virkelig fedt, og min datter var også meget begejstret. Tusind tak til Andreas, dirigent og direktør, som inviterede os. Det var et blæret arrangement.
Her til morgen har vi været ude at gå og spise en BMO. En bolle med ost, så Thorborg også kan være med på de unges sprog.
Hvorfor fokuserer jeg så meget på min datter? Fordi hun er i gang med at flytte hjemmefra, og far sidder med salte tårer og synes, det er svært. Heldigvis er hun også lidt af en puttegris. Lejligheden er klar, men det med at flytte dynen er ikke rigtig blevet til noget endnu. Så jeg har stadig fornøjelsen af at have hende rendende derhjemme.
Hun mistede sit job i Letz Sushi, da kæden lukkede, og har nu fået arbejde i Lagkagehuset. Hun er under oplæring i Lyngby og har fået tilbudt to forskellige steder at arbejde bagefter. Det ene ligger meget tæt på mit arbejde. Det håber jeg lidt, hun vælger, for det kunne være hyggeligt at spise frokost sammen en gang om ugen.
Der er ikke noget federe end børn. De kan også være røvirriterende, det anerkender jeg fuldstændig, men når de kommer op i en vis alder, er det fantastisk at være sammen med dem. De er også dejlige som små, men alt det med ikke at sove om natten er ikke lige noget, jeg længes tilbage til.
En gåtur gør vel morgenmaden lidt sundere?
Vi gik hjemmefra i Skodsborg til en lille ny café. Jeg kan simpelthen ikke huske navnet, men deres surdejsbrød er latterligt godt. Man kan også købe brødet med hjem, selv om det tit bliver udsolgt. Det er egentlig idiotisk, at jeg fortæller om det, for så bliver der måske endnu mere rift om det.
Deres pandekager og deres surdejsbrød med smør, ost og små saltkorn er virkelig godt. Når vi så går en kilometer hver vej, kan vi jo bilde os ind, at det opvejer morgenmaden. Det er sikkert noget forbandet pjat, men hyggeligt var det.
79 millioner på bunden og verdens bedste team
En anden grund til den gode morgen er, at Dinero kommer ud med årsregnskabet i dag. Vi har en omsætning på den gode side af 160 millioner kroner og et overskud før skat på 79 millioner.
Børsen mindede mig om, at jeg tidligere havde sagt, at jeg regnede med 80 millioner på bunden. Det er fuldstændig korrekt. Jeg havde bare ikke forventet, at Danmark i 2023 for første gang i mere end 25 år ville have negativ vækst i antallet af virksomheder. Det var den udvikling, jeg henviste til, da jeg forklarede, hvorfor vi endte på 79.
Hvis Elon Musk kan slippe af sted med at love selvkørende biler år efter år, kan jeg vel også slippe af sted med at ramme en million ved siden af.
Mit mål for 2024 er en lillebitte kvart milliard i omsætning og hundrede-et-eller-andet millioner på bunden. Det må Børsen gerne holde mig op på og daske mig med, hvis teamet og jeg ikke når det.
Jeg har verdens bedste team. Alligevel er der nærmest ikke en dag, hvor jeg møder på arbejde uden et lille anfald af imposter syndrome: Martin, for helvede, det er jo alle de andre, der laver det fede. Du sidder bare og spiser BMO og går rundt og hyggesnakker med folk.
En eller anden klog mand sagde engang, at en administrerende direktørs job er at tage to gode beslutninger om dagen. Det bliver jeg glad af at tænke på, for jeg synes faktisk, at jeg sammen med mit team tager mindst to gode beslutninger om dagen. Så vælger jeg at tro på, at jeg også skubber lidt bagpå.
Men det er mine dygtige medarbejdere, der trækker. Jeg har et stærkt managementteam, som driver forretningen og har ansat nogle vanvittigt dygtige og dedikerede mennesker.
Resultater skal også kunne mærkes af medarbejdere og kunder
Vores gennemsnitlige eNPS sidste år var 86 på en skala fra minus 100 til plus 100. Det er vi rigtig stolte af. Jeg synes, det er fedt at have en måling på, at vi behandler folk ordentligt og passer på dem. Det skal være mere end bare: Wow, vi har tjent en masse penge.
Vi har også en høj kundetilfredshed. Ja, det kan godt se semigrådigt ud med så stort et overskud, men jeg synes samtidig, at kunderne får meget for pengene. På det her tidspunkt får de for under 300 kroner om måneden et moderne regnskabsprogram med automatisering og adgang til at stille spørgsmål til en bogholder, også sent om aftenen og 365 dage om året. Ikke 24 timer i døgnet, men mange timer.
Og omkring 40–45 procent af vores kunder har aldrig lagt en krone. De bruger bare programmet gratis. Det er også en del af historien.
Jeg opdagede ikke selv, at energien var forsvundet
Jeg vil også give en status på det, jeg har kaldt mit mandlige overgangsaldercirkus. Over de sidste to år var jeg stille og roligt blevet mere træt og mismodig. Jeg tog ikke rigtig initiativ til noget, og energien var på en nedadgående kurve. Det skete så gradvist, at jeg ikke selv bemærkede det.
Det gjorde min søde kone Jannie til gengæld. Hun sagde: Der er ikke nogen samtaler længere. Er du træt af mig?
Vi kunne være ude at spise, og jeg var meget stille. På ferie var der også noget, som ikke var, som det plejede. Først blev jeg selvfølgelig pissesur over at få at vide, at jeg ikke startede samtaler. Jeg er jo vant til nærmest at overdøve dem.
Men på et tidspunkt måtte jeg erkende, at hun faktisk havde ret. Det var en stor mundfuld at tage ind.
Jeg gik til min læge og tog en test, som pegede på en let depression. Han foreslog antidepressiv medicin. Det syntes jeg umiddelbart var voldsomt. Senere lyttede jeg til en bog af Manu Sareen om mænd midt i livet, og den fik mig til at undersøge, om der også kunne være en fysisk forklaring på, hvordan jeg havde det.
For mig handlede det om flere ting end testosteron
På en klinik i Hørsholm fik jeg taget blodprøver. Der fik jeg at vide, at mit testosteron, pregnenolon og stofskifte lå lavt, og at der også var noget at se på med B12 og andre værdier.
Jeg er hverken kemiker eller ekspert i kroppens samspil, så jeg skal lade være med at forklare det mere detaljeret, end jeg forstår det. Men i mit forløb blev det tydeligt, at det ikke bare handlede om én ting.
Derfor skal man heller ikke bare få et skud testosteron, fordi man synes, at min historie lyder bekendt. Jeg har fået undersøgt flere forhold og er i gang med et konkret forløb.
Jeg oplevede også, at vurderingen af mine B12-værdier var forskellig, alt efter hvilke referenceområder der blev brugt. Min egen læge har været hjælpsom og god at tale med, men sagde også, at han har en lægehåndbog, han skal følge. Han kan ikke bare begynde at følge alle mulige idéer fra USA. Det har jeg respekt for.
Det koster penge, og jeg prøver at forstå mit eget forløb
Lige nu tager jeg omkring 25 forskellige piller og kosttilskud om dagen. Det er ikke super sjovt, og det koster fucking kassen. Med undersøgelser og det hele er jeg på den gode side af 3.000 kroner om måneden.
I en tidligere podcast regnede jeg med, at det ville koste omkring 20.000 kroner. Nu tror jeg nærmere, at jeg kommer op på 30.000 kroner frem til sommer.
Jeg vil gerne forstå, hvad jeg tager, og hvad der er relevant fremover. Jeg kan godt lide selv at have foden på speederen og hånden på rattet, selv om jeg ikke er ekspert. Hvis der er fire-fem af de dyrere kosttilskud, jeg skal fortsætte med, kan det måske ende på et par tusinde kroner om måneden. Det er et foreløbigt skøn, og jeg er helt med på, at det er mange penge, som ikke alle har mulighed for at bruge.
Jeg tænker også på de mere almindelige ting: vitaminer, fiskeolie, søvn, at få pulsen op og styrketræning. Det er en del af, hvordan jeg selv arbejder med mit helbred. Det her er ikke en færdig opskrift til andre.
Jannie kunne mærke den gamle Martin igen
Jeg har været i gang i omkring en måned. For nogle uger siden tog jeg fat i min nye health coach, fordi jeg var lidt skuffet over, hvordan jeg havde det. Derefter blev mit testosteron justeret.
Det var faktisk min kone, som først satte ord på forandringen: Nu begynder du at råbe i trafikken igen. Nu kan jeg mærke dig igen.
Hun kunne genkende mit gamle humør, mit temperament, mine udfald og min lyst til at blande mig i samtaler. Mit til tider irriterende væsen var på vej tilbage. Og da hun sagde det, kunne jeg godt selv mærke det.
Det er svært at registrere, at noget vender tilbage, når det har været en del af én hele livet. Derfor er jeg også lidt forbeholden med at sætte meget præcise ord på det.
Hvis jeg bruger en skala fra nul til hundrede og siger, at jeg før var på hundrede, så var jeg måske nede på 40–50, før jeg begyndte. Nu føler jeg mig omkring 80. Det er ikke en måling, men min egen oplevelse.
Der er lang vej fra 40–50 til 80. For mig føles det som nat og dag. Jeg ser stadig frem til, hvad resten af forløbet betyder, men allerede nu føles det på en måde som at få mit liv tilbage.
Før orkede jeg ikke tanken om at starte nye virksomheder. Jeg var træt af mine investeringer, selv om der ikke var noget særligt galt. Der er selvfølgelig altid noget at tage sig af i investeringer, men min energi var bare ikke rigtig til noget som helst. Det bliver man ked af.
Nu føler jeg mig mere optimistisk og gladere. Initiativet er på vej tilbage. Jeg har igen lyst til at starte ting og fornøjelse af at tale med mennesker. Det er en kæmpe forskel for mig.
PR-arbejdet skal Henrik have lov at passe
Nu er jeg nået frem til Dinero. Jeg har givet interview til Børsen og Computerworld, og ITWatch har også taget historien op. Det er super fedt.
Nogle gange bliver andre medier lidt tøsefornærmede, hvis min PR-mand har givet en historie eksklusivt til et medie. Hvorfor ringede vi ikke til dem?
Det lader jeg Henrik styre fuldstændig. Han er en benhård mand, og jeg blander mig uden om hans arbejde. Ellers bliver han bare demotiveret. Han skal have lov til at gøre det, han er god til, og medierne får en fin historie.
