Gå til indhold

Udnyt din praktikant!

· Martin Thorborg

Praktikanter i små virksomheder var emnet, da jeg hørte et radioprogram i august 2012. På Amino havde vi to praktikanter, og jeg ville fortælle om nogle af de opgaver og erfaringer, vi arbejdede med.

Praktikanter i små virksomheder med konkrete opgaver

Jeg fortæller om arbejde med et opskriftssite, hvor en praktikant var med til at tænke over konceptet og kontakte kokke om bidrag.

Jeg nævner også markedsundersøgelser, konkurrentanalyse og spørgeskemaer som opgaver, der kunne være interessante både for virksomheden og den studerende.

Der skulle være noget at lære

Jeg var optaget af at vise, hvordan en lille virksomhed fungerede i praksis. En praktikant kunne få indblik i en arbejdsplads, møde mennesker og få sparring på egne idéer. Læs også Min vej som leder om mine erfaringer med at udvikle mennesker og lede en virksomhed.

Jeg fortæller om at diskutere et iværksætterprojekt med en af praktikanterne. For mig var det en mulighed for at give noget tilbage ud over de daglige opgaver.

Virksomheden skulle også få værdi ud af forløbet

Min kommentar var meget provokerende. Jeg argumenterede for, at en lille virksomhed også skulle kunne få hjælp til rigtigt arbejde, hvis den skulle have tid og overskud til at tage en praktikant ind.

Jeg mente samtidig, at man skulle opføre sig ordentligt og give praktikanten noget relevant med. De grove ord i videoen er min retorik fra debatten.

Historien er fra 2012. Den fastlægger ikke regler om løn, arbejdsopgaver eller praktik og er ikke en vejledning til at bruge en bestemt praktikordning i dag.

Radioen fik mig til at tænke på praktik

Jeg sad og lyttede til Radio 2 og lavede en lille joke om, at hvis de var i tvivl om, hvem deres lytter var, så var det mig. Et program om praktikanter fik mig til at tænke på en mulighed, som mange iværksættervirksomheder måske ikke fik øje på. Jeg havde heller ikke selv tænkt så meget over den tidligere.

Jeg talte om længere praktikforløb på en, to eller tre måneder som en del af en uddannelse. Jeg nævnte grafiske fag, programmering og andre uddannelser med praktik. Det var ikke en præcis oversigt over ordninger og betingelser.

Den korte erhvervspraktik på en uge var noget andet. Jeg fortalte om min egen uge i en dyrehandel, hvor jeg gjorde rent i akvarier hele ugen. Det var en forfærdelig oplevelse, som i hvert fald ikke gav mig lyst til at blive dyrehandler.

Jeg sagde ikke, at ingen skulle tage elever ind i en uge. Men det var de længere forløb, jeg ville diskutere, fordi de kunne give både virksomhed og praktikant mere tid til at få noget ud af samarbejdet.

To praktikanter i en lille virksomhed

Vi havde på det tidspunkt to praktikanter på Amino. Jeg beskrev os som en lille biks med seks ansatte. Vi var altså ikke en stor virksomhed med en kæmpe organisation omkring forløbene.

Jeg hørte igen og igen, at virksomheder ikke havde tiden eller ikke gad tage praktikanter. Som iværksætter syntes jeg, at man kunne gå glip af en fantastisk mulighed, hvis det var det eneste, man så.

Vi havde været heldige med to søde og kvikke praktikanter. Jeg mente, at mennesker under uddannelse ofte havde et drive, som var spændende at få ind i virksomheden. Det var mit positive udgangspunkt.

Jeg brugte samtidig en meget grov formulering: Praktik var efter min mening en blanding af at skulle lære noget og af det, jeg kaldte slavearbejde. Jeg mente, at der også skulle løses reelle opgaver, hvis virksomheden skulle kunne få forløbet til at hænge sammen. Ordet var min provokation i debatten, ikke en beskrivelse af en tilladt ansættelsesform.

Et opskriftssite gav en konkret opgave

En af praktikanterne arbejdede med et opskriftssite i forbindelse med Min Mave, som vi også var involveret i. Han var med til at undersøge og udvikle idéen og til at tænke over, hvordan hjemmesiden skulle se ud.

Han havde indflydelse på konceptet og tog kontakt til kendte kokke og restauranter for at høre, om de ville bidrage med opskrifter. Jeg nævnte blandt andre Nicolai Kirk som en af dem, han skrev til.

Det var ikke bare en løs opgave uden forbindelse til noget. Han skulle finde mennesker, kontakte dem og være med til at forme et website. Jeg syntes, det var en måde at give ansvar og lade en praktikant opleve, hvordan en idé blev til noget konkret.

Jeg gav også sparring på praktikantens egen idé

En anden praktikant kom til mig og spurgte, om jeg havde lidt tid. Så præsenterede han sit eget iværksætterprojekt.

Jeg kritiserede projektet, gav det nogle tæsk, som jeg kaldte det, og kom med input og idéer. Det var min måde at hjælpe ham med at komme videre, mens han var hos os.

Jeg satte i videoen først tallene meget firkantet op: Måske gik 90 procent af tiden med indtastning og andet arbejde, vi ellers selv skulle lave eller købe ude i byen, og ti procent med det meget studierelevante.

Men jeg rettede også mig selv. Ti procent var måske for lavt sat, og jeg vidste ikke, om det snarere var ti, tyve eller fyrre procent. Tallene var ikke et opmålt regnskab over praktikanternes tid og heller ikke et forslag til en fast regel.

Min pointe var, at hverdagens opgaver og læringen kunne være blandet sammen. Jeg mente ikke, at noget kun var værdifuldt, hvis det hele tiden lignede en opgave fra skolen.

Man oplevede også en rigtig arbejdsplads

Jeg argumenterede for, at en praktikant kunne få et realistisk indblik i at være en del af et team. Jeg sagde meget bramfrit, at en ny ung medarbejder også kunne være den, der bryggede kaffe, fejede på lageret og tog andre praktiske opgaver.

Jeg mente, at man som ny nogle gange måtte løbe lidt stærkere. Det var mit syn på at begynde i en virksomhed, ikke en gennemgang af hvilke opgaver en bestemt praktikordning måtte indeholde.

For mig var netværket en del af værdien. Man lærte mennesker og virksomheder at kende, fik en idé om det, der foregik, og begyndte at se arbejdslivet indefra.

Jeg ville også give praktikanterne tro på, at de selv kunne skabe noget. Hvis skolen føltes kedelig, behøvede det virkelige arbejde ikke at være det.

Jeg blev utålmodig med teori om innovation

Jeg fortalte om noget materiale fra en ny iværksætterbog, hvor innovation blev delt op i faser og begreber. Jeg kunne ikke engang holde orden på ordene og reagerede med et meget kontant: Hold nu kæft for helvede.

En praktikant sagde, at det lignede det, de lærte i skolen. Min reaktion var, at jeg syntes, man kunne bruge alt for meget energi på at definere innovation i stedet for at få idéer, skrive dem ned og få dem solgt.

Jeg sagde groft, at skolebøgerne stank, men også, at han selvfølgelig skulle læse dem og bestå sine eksamener. Det var min frustration over afstanden mellem undervisning og handling, ikke en opfordring til at droppe uddannelsen.

Jeg mente, at vi som iværksættere kunne give en pause fra den måde at tænke på og vise noget af virkeligheden. Jeg var meget hård i min vurdering af forbindelsen mellem skole og virksomhed. Det var den energi og handlekraft, jeg gerne ville give videre.

Markedsundersøgelser kunne gavne begge parter

Et andet eksempel var en markedsundersøgelse for et nyt produkt, vi overvejede. Det var noget, en af praktikanterne gerne ville arbejde med, og så syntes jeg, at han skulle have lov til det.

Han kunne undersøge konkurrenterne og lave spørgeskemaer blandt Aminos brugere om deres holdning til bestemte ting. Vi kunne få viden om markedet, og han kunne få en opgave, som var relevant for hans studie.

Jeg nævnte også en designstuderende, der kunne arbejde med et website, og en programmør, der kunne lave en database. Der var mange slags opgaver i en lille virksomhed, og jeg syntes, det var værd at tænke over, hvor en studerendes interesse kunne passe ind.

Man skulle efter min mening ikke kun sidde og nusse om en praktikant. Vedkommende kunne bidrage med et reelt stykke arbejde. Jeg brugte også et provokerende eksempel med 80 procent mindre studierelevant arbejde. Det var endnu et retorisk tal i videoen, ikke dokumentation eller en anbefalet fordeling.

Jeg ville tale om virksomhedens økonomi

Min kritik var rettet mod tanken om, at man kunne få virksomheder til at tage praktikanter alene ved at appellere til samfundsansvaret. Jeg mente, at virksomhederne også skulle kunne se en økonomisk værdi.

Jeg satte det meget groft op: Gav det noget på bunden at tage en praktikant, eller var det bare en ekstra belastning? For en lille virksomhed, som var på røven og manglede ordrer, handlede det om at holde hovedet over vandet.

Jeg lavede et tænkt eksempel om en dyr oplysningskampagne med Lars von Trier, en film på TV 2 og 50 millioner kroner. Det var min overdrivelse for at gøre pointen tydelig, ikke en omtale af en faktisk kampagne til den pris.

Jeg sagde, at virksomheder godt kunne svare pænt i et spørgeskema eller en forsamling, fordi de gerne ville være ordentlige mennesker. Men i den pressede hverdag mente jeg, at de også måtte se på tid, opgaver og penge.

Derfor kaldte jeg praktikanter billig arbejdskraft og argumenterede for, at man skulle turde tale om det. Samtidig understregede jeg, at man selvfølgelig skulle være ordentlig og give praktikanten noget relevant med. Videoen fastlægger hverken løn eller rettigheder i et praktikforløb.

Jeg bad om ordninger og om praktikanternes egne tilbud

Jeg sluttede med at bede seerne om at dele links til praktikordninger i kommentarerne på YouTube, Thorborg TV, Facebook eller dér, hvor de så videoen. Jeg ville gerne vide, hvor man kunne søge praktikanter.

Til praktikanterne sagde jeg: Fortæl, hvad du kan, hvornår du skal i praktik, og hvad du kan give en virksomhed. Jeg foreslog dengang, at man kunne lave en tråd på Amino, hvis man gerne ville ind i en iværksættervirksomhed.

Jeg brugte en meget grov, humoristisk formulering om at lade sig udnytte og ville lave hvad som helst. Det var mit skub til at præsentere sig med energi og lyst til at bidrage, ikke en opfordring til at opgive sine rettigheder.

Det, jeg håbede på, var, at flere praktikanter og virksomheder kunne finde hinanden. Virksomheden skulle få hjælp, og praktikanten skulle få erfaring, sparring og tro på egne evner. Begge dele lå i mit meget provokerende indspark fra 2012.

Læs også om at tænke længere frem i sin karriere.

Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

Martin

Kommentarer

  1. Cph business acedemy (www.cphbusiness.dk) har halvårlige hold med studerende som SKAL i praktik i en periode på 3-4 måneder + Hovedopgave. Det er ulønnet praktik indenfor fagene marketing, logistik, økonomi, service, multimedie og IT.

    Derudover har KEA (www.kea.dk) design studerende.
    Folk kan kontakte skolerne som kan formidler praktik opslag. Det er meget bedre end jobcentrene.

  2. Jobcentre??? Gå nu ud i virkeligheden og find jer et praktiksted! ..også hvis det ikke er en del af en uddannelse.

  3. Jeg havde fat i Københavns jobcenter for nogle måneder siden. De mente dog ikke at der var nogle ledige der var interesserede i at rykke ud hvis ikke der var udsigt til et fast job eller som minimum et job med løntilskud efterfølgende. Så der var ingen hjælp at hente. Det rystede mig, mildest talt, en del!

    Og det på trods af at vi kunne tilbyde en kontorplads i et kontorfællesskab sammen med 400 andre iværksættere, gratis kaffe, frokostordning mv. Vores virksomhed er en lille startup med kunder i 18 lande, så vi synes da selv at vi har noget at byde på. Og vi har i den grad brug for hjælp til de 10.000 opgaver som vi ikke selv når.

    Vi fandt dog selv en praktikant som lige var blevet færdig fra IT-universitetet, og havde stor glæde af ham i 4 uger (og han var også særdeles tilfreds med opholdet).
    Og det kunne vi bestemt godt finde på at gøre igen.

    Så ja, der er et kæmpe potentiale i at koble iværksætter virksomheder (som endnu ikke tjener så mange penge) sammen med dygtige ledige eller studerende.

  4. Til virksomheder, der mangler praktikanter (billag arbejdskraft):

    Som Mads Boesen også nævner, kan jeg kun anbefale Cph Business Academy (www.cphbusiness.dk)
    Her finder I praktikanter til et hav af forskellige stillinger, og derved studerende med forskellige kompetencer.
    De studerende kommer med "praktisk erfaring" i form af underviserne som MODSAT CBS, IKKE er proffessorer, men derimod undervisere der kommer direkte fra tidligere jobs i erhvervslivet.