Er du kvinde og iværksætter, så lider du måske af det her

Frygt for at gøre noget forkert var det, jeg blev optaget af efter en coachingsamtale i 2012. Jeg havde regnet med at tale om en hjemmeside, men oplevede, at bekymringer for at træde ved siden af fyldte meget i projektet.

Frygt for at gøre noget forkert kan flytte fokus

Jeg fortæller om en kvindelig iværksætter, som blandt andet havde brugt penge på at få en juridisk tekst til sin blog. Jeg syntes, at en stor del af hendes energi gik til at beskytte sig mod problemer frem for til produktet.

Jeg kendte ikke nødvendigvis alle forholdene bag den konkrete rådgivning. Videoen viser min reaktion og min prioritering, ikke en juridisk vurdering af, hvad hendes hjemmeside krævede.

Min opfordring var at give idéen mere plads

Jeg ville gerne have hende og andre til også at bruge kræfter på design, netværk, markedsføring og salg. For mig var glæden ved at skabe noget en vigtig del af at komme videre.

Jeg bruger en historie om nogle norske producenter som kontrast. Jeg siger selv, at jeg hverken husker firmaets navn eller forløbet præcist. Den historie er derfor ikke en opskrift på at starte produktion eller håndtere myndighedskrav.

Et opråb fra 2012

Videoen er især henvendt til kvinder og indeholder mine generaliseringer om de samtaler, jeg havde dengang. Det er ikke en undersøgelse af, hvordan alle kvinder eller mænd driver virksomhed.

Jeg siger også, at regler skal overholdes, og at sikkerhed kræver særlig opmærksomhed, når produkter kan skade mennesker.

Min centrale opfordring var at lade arbejdet med selve idéen fylde, så bekymringer ikke overtager hele projektet. De konkrete regelhenvisninger i videoen er historiske udsagn, ikke aktuelle anvisninger.

Jeg troede, vi skulle tale om hjemmesiden

En kvik kvinde havde spurgt, om hun kunne købe en coachingtime hos mig. Jeg fortalte, at jeg på det tidspunkt tog tre tusind fem hundrede kroner plus moms. Det var min pris i 2012.

Det skete ikke så tit, for det var selvfølgelig ikke alle, der havde lyst eller råd. Men tiden med én person kunne jeg ikke samtidig bruge på Amino, videoer og alle de andre mennesker. Derfor mente jeg, at den måtte koste noget.

Hun havde et projekt, som hun ville have mig til at vurdere og hjælpe med. Jeg havde troet, vi skulle tale om brugervenligheden på hjemmesiden og den slags. Samtalen kom i stedet til at handle om noget helt andet.

Frygten for at gøre noget forkert kunne fylde det hele

Jeg sagde, at jeg ofte oplevede forskel på de spørgsmål, mænd og kvinder stillede mig om deres projekter. Mænd spurgte efter min oplevelse tit, hvordan de kunne tjene mere, sælge eller markedsføre. Hos flere kvinder oplevede jeg mere fokus på at overholde reglerne og undgå at komme galt af sted.

Jeg kaldte det meget bramfrit artige-Lise-agtigt. Jeg sagde også, at det ikke gjaldt alle kvinder, og at der fandtes nogle meget voldsomme piger. Det var heller ikke en konkurrence om, hvem der var dygtigst. Det var min generalisering om det fokus, jeg syntes at møde.

Jeg understregede, at man selvfølgelig skulle overholde loven og passe på ikke at træde mennesker over tæerne. Men hvis den største del af energien gik til angst for at gøre noget forkert, mente jeg, at man ikke kom nogen vegne.

Jeg havde lavet flere videoer henvendt til kvinder og sagde, at det ikke var en hetz. Jeg ville hjælpe med at få projekterne videre i stedet for at lade bekymringerne tage hele pladsen.

Historien om de norske cremer

Jeg kom i tanke om en artikel, jeg engang havde læst om nogle nordmænd, som ville lave creme. Jeg kunne ikke huske virksomhedens navn og sagde selv, at jeg måske huskede historien lidt forkert.

I min gengivelse begyndte de hjemme i køkkenet. De søgte lidt på nettet, lavede en creme, de selv syntes var god, og begyndte at sælge. Der kom efterhånden gang i forretningen.

Så kom problemerne. Jeg fortalte om manglende deklaration og om myndigheder, som stillede krav til stedet, hvor cremen blev produceret. Jeg nævnte blandt andet fliser som noget fra den historie, jeg huskede. Det var ikke en præcis gennemgang af norske produktionskrav.

Da salget var i gang, kunne de efter min fortælling betale for et egnet produktionslokale. Senere begyndte de at eksportere til Danmark og stødte også her på problemer med deklarationer og godkendelser, som de måtte få styr på.

Jeg brugte historien til at illustrere en handlekraft, der fascinerede mig. Få produktet lavet, få svisken på disken, og tag fat. Men jeg fremlagde ikke dokumentation for forløbet og kendte ikke de konkrete regler eller hele virksomhedens situation.

Jeg satte handlekraft op mod at regne projektet ihjel

Jeg forestillede mig det modsatte forløb: Man satte sig ned og undersøgte alle kravene, så en udgift på ti tusind kroner om måneden til et lokale og en lang række tilladelser. Så tænkte man, at man ikke havde pengene og ikke kunne overskue reglerne. Og projektet døde, før det rigtig var begyndt.

Det var et tænkt eksempel, og jeg satte det provokerende op som en forskel mellem drenge og piger. Min frustration var, at nogen med gode idéer kunne tænke så meget over alt det vanskelige, at de aldrig kom af sted.

Det var den energi, jeg ville ændre. Jeg ville have mere glæde ved produktet og mere lyst til at prøve noget, frem for kun at se alle steder, hvor det kunne gå galt.

Advokatens disclaimer gjorde mig vred

Kvinden, jeg havde talt med, havde efter det, hun fortalte mig, brugt tusindvis af kroner på en advokat for at få lavet en disclaimer til en almindelig blog.

Det blev jeg meget ked af og vred over. Jeg syntes, det var skandaløst, at advokaten overhovedet tog pengene, når jeg mente, de kunne være brugt på at markedsføre siden i stedet.

Det var min vurdering i samtalen, ud fra det jeg fik fortalt. Jeg gennemgik ikke bloggens konkrete indhold eller en juridisk analyse i videoen.

Hvis man hele tiden tænkte på disclaimeren og på ikke at overtræde en regel, mente jeg, at energien forsvandt fra det, som skulle få projektet til at leve: at udvikle og markedsføre et produkt.

De færreste fik efter min mening en enorm glæde af at skrive forbehold og søge tilladelser. Jeg kaldte det negativ energi, som kunne dræbe et projekt.

Jeg sagde også, at sikkerhed og lovgivning betød noget

Jeg sagde udtrykkeligt, at det ikke var en opfordring til at bryde alle regler og være ligeglad. Jeg ville have folk til at bruge mere af deres kreative energi på produktet, få det på markedet og have det sjovt med at være iværksætter.

Jeg formulerede mig meget løst om, at hvis man kunne se sig selv i øjnene og syntes, det var fair, forsvarligt og sikkert, så var det sikkert også okay. Det var min bramfri mavefornemmelse i videoen, ikke en juridisk vurdering af, hvad der faktisk var tilladt.

Jeg pegede samtidig på fødevarer, piller og andre ting, mennesker skulle indtage. Hvis man kunne skade eller tage livet af folk, skulle man selvfølgelig have rigtig godt styr på det, man lavede. Jeg advarede også mod spam og sagde, at det kunne koste mange penge.

Jeg ville have glæden ved produktet tilbage

Min afslutning var et skub til den kvinde, der havde et projekt og en masse kreativ energi: Få kærligheden til produktet frem. Design, netværk, hyg dig med arbejdet, og få solgt noget. Læs også Iværksætter til jeg dør om mine erfaringer med at få idéer til at blive til virksomheder.

Jeg syntes, det var ærgerligt, hvis frygten for at gøre noget forkert tog glæden og handlekraften, før andre mennesker overhovedet havde mødt produktet.

Det var den balance, jeg talte om fra mit perspektiv i 2012. Jeg ville have folk i gang og få dem til at nyde iværksætteriet, samtidig med at jeg selv nævnte både loven, hensynet til andre og sikkerheden. Kom i gang for helvede, som jeg sluttede.

Læs også at bygge virksomheden trin for trin.

De bedste hilsner

Martin