Gå til indhold

Hvor er du smuk

· Martin Thorborg

Ros andre mennesker, når du oprigtigt synes, de gør noget godt. Efter mine år i USA ville jeg tage lidt af den rosende kultur med hjem. I videoen fra 2012 fortæller jeg, hvorfor.

Ros andre mennesker uden at ville have noget igen

Min kone og jeg havde været på restaurant. Ved et andet bord sad to drenge, som opførte sig rigtig pænt. Jeg fik lyst til at sige til deres forældre, hvor søde børn de havde.

I USA havde vi mange gange oplevet, at fremmede kom hen til os på en restaurant og roste vores børn. Andre kunne kommentere en flot ring eller en bil, de godt kunne lide.

Jeg oplevede det som ægte ros. De ville ikke bagefter låne penge eller have noget ud af kontakten. De ville bare sige noget venligt, og det gjorde os glade.

Det kan også gøre dig selv glad

Jeg havde lovet mig selv at prøve det i Danmark. Først kan det være lidt pinligt at gå hen til nogen, man ikke kender. Men når man ser, at de bliver glade, kan det også give en selv en god oplevelse.

Det mindede mig om glæden ved at give en gave, som betyder noget for modtageren. Det er min personlige oplevelse af at give ros, ikke en opskrift med et garanteret resultat.

Sig, hvad du lagde mærke til

Det behøver ikke handle om udseende eller ting. Du kan også sige, at nogen stillede et godt spørgsmål, sang flot eller løste en opgave på en god måde.

Min opfordring var at lade være med kun at tænke det. Sig det, når det passer til situationen og er noget, du mener. Ikke kun til familien, men også til andre mennesker, der har givet dig en god oplevelse.

En video fra toilettet på Amino

Nu er jeg satme gået ud på toilettet. Hos Amino har vi ikke meget plads, og i dag er der full house. Der sidder seks-otte mennesker i ét lokale, fem-seks i et andet og fire-fem i et tredje. Normalt kan jeg finde et sted at være i fred, men i dag blev det altså her.

Jeg kom til at tænke på en oplevelse fra i går, hvor min kone og jeg var på restaurant. Ved siden af os sad et ægtepar med to drenge, som opførte sig rigtig pænt. To søde, lyshårede unger. Det er ikke, fordi børn kun er søde, når de er lyshårede; mine egne børn er det bare også, så det appellerer til mig.

Jeg fik lyst til at gå hen til forældrene og sige, at det kraftedeme var et par søde unger. Jeg tænkte, at de nok ville blive glade og måske lidt forvirrede, men mest glade.

Ros andre mennesker, som jeg oplevede det i USA

I USA er der efter min oplevelse en udpræget kultur for at rose. Mange gange sad jeg med familien på restaurant, hvor ældre mennesker kom hen og sagde noget i retning af: Vi troede, vores middag var ødelagt, da I kom med børn. Men hvor er de søde og velopdragne; de sidder jo stille og roligt. Tak for det.

Det oplevede jeg måske omkring tyve gange i de år. Andre kom hen til min kone og roste hendes ring eller hår. Eller de sagde til mig, at jeg havde en lækker bil.

Jeg oplevede det som ægte ros. De havde ikke en bagtanke. Bagefter bad de ikke om at låne en tyver eller få et telefonnummer. Ofte var det mennesker, vi aldrig ville møde igen. De ville bare sige noget godt.

Som forælder bliver man sgu så glad for at høre, at ens børn er søde, kvikke eller kønne. Det er en kultur, jeg godt kunne tænke mig, at vi fik mere af i Danmark. Læs også Skab din egen succes om mine tanker om at skabe et godt liv på egne præmisser.

Jeg lovede mig selv at gøre det efter hjemkomsten

Jeg lovede mig selv, at når jeg flyttede hjem, ville jeg også rose folk. Det er jeg begyndt at gøre mere systematisk, især over for ældre mennesker og børnefamilier, når jeg ser noget, jeg synes er godt.

Jeg indrømmer, at jeg synes, det er lidt sværere at rose piger. Det kan blive misforstået, og det har jeg svært ved. Men der er mange andre situationer, hvor jeg kan sige noget venligt om en indsats eller noget, jeg lægger mærke til.

Folk bliver simpelthen så glade. De kan se en smule forvirrede ud, fordi vi ikke gør det så meget i Danmark. Og det er faktisk også lidt skræmmende de første gange at gå hen til en fremmed. Man tænker, at det er pinligt.

Glæden ved at give noget uden at få noget igen

Når man først har overvundet sig selv og ser, hvor glad den anden bliver, gør det også noget ved ens eget humør. Jeg føler et personligt overskud ved at gøre andre glade.

Det minder om, når ens børn pakker en gave op. Eller da jeg forleden gav mine børns oldefar en flaske Tokaj. Han blev så glad, at jeg nærmest blev gladere, end hvis jeg selv havde drukket den. Den følelse kender du måske.

Sådan oplever jeg også komplimenter: De kan styrke glæden ved livet og ens selvværd, både når man giver og får dem. Jeg synes også, man viser sig som et menneske med brede skuldre og overskud, og at det kan tiltrække andre spændende mennesker.

Det lyder helt religiøst, når jeg siger, at det tiltrækker god energi. Jeg er ikke religiøs. Det er bare min måde at beskrive den oplevelse på.

Et godt spørgsmål fortjener også ros

Hjælp mig med at tage den kultur med ind i Danmark. Ser du nogen med flot hår, et pænt smykke, en flot frakke, en lækker bil eller nogle søde børn, så sig det, hvis du mener det.

Det kan lige så godt være en, der siger noget klogt, stiller et godt spørgsmål, synger flot eller løser en opgave på en god måde. Lad være med bare at stå og kigge. Gå hen bagefter og sig, at vedkommendes sang gav dig en god oplevelse, eller at spørgsmålet var virkelig godt.

Jeg tror, vi kan få en gladere kultur ud af det. Ros ikke kun familien, men også andre mennesker. Prøv det. Det har en sjov effekt, og jeg bliver selv knaldhamrende glad i låget af det.

I morgen er der en fridag, som jeg ikke rigtig har styr på navnet på. Jeg joker med, om jeg burde sidde med foldede hænder eller mindes faldne soldater. Jeg vil i hvert fald bruge dagen med familien og hygge mig og tænke gode tanker til Amino. Giv den gas og hav det godt.

Hør mine erfaringer:

Og rigtig god fridag 🙂

De bedste hilsner

Martin

 

Kommentarer

  1. Sådan !! Det er fanme lokums-snak der giver mening !!

    Det er nemlig en super fed følelse at rose andre, man bliver så glad af at se andre personer blive glade, og hvor er der bare mange der glemmer at rose 🙁

    Så du har et medlem til din bevægelse her 🙂

  2. 100% enig, og det er helt sikkert en af de ting jeg ogsaa elsker ved at bo i USA. Jeg er utroligt heldig at have en naer kreds af gode veninder, og ud over at vi kan give hinanden oprigtig ris og ros, saa er det sgu’ ogsaa dejligt naar ens veninder siger "I love you", og man selv siger det tilbage. Min mand griner og kalder det "organized sister-hood" 🙂

  3. Fedt at høre Martin 🙂

    Og ja hvis man gerne føle en god følelse, så kan man jo starte med at give den videre til en anden, så er den der allerede.. skide smart 🙂

    Da jeg har grovrost både dig og Rosenstand ( som er her i tråden ), så ved du hvor meget det også betyder for mig. I forgårs sagde jeg tak til min bror`s kone fordi hun er så god for min bror og deres barn . Det var noget hun kunne lide 🙂 Og så er verdenen allerede et lidt bedre sted.

    Jeg er begyndt på, hver morgen, når jeg enten går eller løber, at tænke bevidst på alle de smukke ting og mennesker i livet,som jeg er taknemmelig for, det er altså bare en powerstart på morgenen der vil noget.

    Igen ikke noget religiøst, bare good vibes.

    Ps: det smitter også af når jeg snakker med potentielle nye kunder. Min glæder og taknemmelighed for at de vælger mig skinner simpelthen igennem, og de kan mærke det. Så der er såmænd også gode penge i det

  4. Fedt at høre Martin 🙂

    Og ja hvis man gerne føle en god følelse, så kan man jo starte med at give den videre til en anden, så er den der allerede.. skide smart 🙂

    Da jeg har grovrost både dig og Rosenstand ( som er her i tråden ), så ved du hvor meget det også betyder for mig. I forgårs sagde jeg tak til min bror`s kone fordi hun er så god for min bror og deres barn . Det var noget hun kunne lide 🙂 Og så er verdenen allerede et lidt bedre sted.

    Jeg er begyndt på, hver morgen, når jeg enten går eller løber, at tænke bevidst på alle de smukke ting og mennesker i livet,som jeg er taknemmelig for, det er altså bare en powerstart på morgenen der vil noget.

    Igen ikke noget religiøst, bare good vibes.

    Ps: det smitter også af når jeg snakker med potentielle nye kunder. Min glæde og taknemmelighed for at de vælger mig, skinner simpelthen igennem, og de kan mærke det. Så der er såmænd også gode penge i det

  5. Helt enig, jeg forsøger også at rose folk, og det udspringer af at jeg selv har mærket hvordan det føles, især når man ikke er vant til det. Wow!

    Manglende ros er qua min erfaring, og det jeg hører rundt omkring, det største problem på det danske arbejdsmarked.

  6. Ja helt enig, men det handler jo om et opgør med janteloven, jeg roser selv folk, og de bliver så overrasket når man roser dem. Det er ret underligt, når man tænker på at det er noget man bare burde gøre.

  7. Fedt at du bruger dine muligheder på sådan et emne..
    Det er så vigtigt. Særligt her hvor det hele foregår digitalt. Man "liker" hinanden på Facebook oftere end i virkeligheden.. Dejligt, at du bruger din person og troværdighed på at sætte fokus på det.. Endelig 🙂

  8. Det der er jeg bare pisse dårlig til.

    Jeg har ikke set min kollega Mick som jeg driver Webcoders sammen med i over et år. Vi har boet sammen, er bedste venner, og gennemgået meget sammen, men her for en måned siden var det første gang vi talte om at vi faktisk savnede hinanden. Jeg har tænkt på det flere gange, bare ikke sagt noget 🙁

    Nogen gange går det hele bare op i arbejde, hvor vi er gode til at rose hinanden, men på det personlige plan halter vi nok lidt. Det er på en eller anden måde lettere at rose en person for hans WordPress egenskaber, end hans personlige egenskaber.

    Tak for en opsang, der er nogle ting jeg lige må tænke igennem.

    Ved sgu ikke hvad der er med mig, jeg sidder lige nu og gerne vil komme med et kompliment, altså ikke gøre det bare for at gøre det, men fordi jeg har rigtigt meget lyst til det, men skrækken er måske at dem man giver et kompliment ikke giver noget tilbage, eller at man virker lidt latterlig.

    Nå men jeg prøver alligevel. Jimi jeg er virkelig glad for at have lært dig at kende, selvom vi kan have nogle halvdrabelige diskussioner på G+ 🙂 Du er sådan en rigtig guttermand.

    Dengang jeg startede på Amino var der to personligheder der slog mig med det samme som nogle jeg fandt virkelig spændende, den ene var dig og den anden var Michael "Wonderboy" Warren.

    Og Martin et stort kompliment herfra for at kunne takle brokhovederne på Amino. Det kræver virkelig professionalisme ikke at koge over og bede dem lukke røven eller skride når de for syttende gang klager over hastigheden, som de udmærket ved der bliver arbejdet på.

  9. Rigtig godt indslag! Du har fuldstændig ret, vi burde alle sammen blive bedre til at rose hinanden, – bare lige give et positivt ord med på vejen.

    Jeg kommer fra en familie hvor vi roser, kysser og krammer meget. Min bror på 19 år sagde til mig for ikke så lang tid siden, "Jeg er fandme så stolt af dig,- jeg blære mig tit til mine venner"… En ældre dame ved et busstoppested sagde også til mig "Du ser rigtig nydelig ud"… Man bliver så glad, og det bedste af det hele er, at man ender med at give det hele videre til en anden.

  10. Tak Thomas, nu bliver jeg helt i varm i hovedet ( ja bare rolig , ikke i trussen ! )

    Jeg tror også på at hvis man selv er dårlig til at tage imod ros, så er det heller ikke nemt at give den selv. Jeg synes næsten det er værre ikke at kunne føle ros. Det kunne jeg ikke i mange år, men det kan jeg nu. Nogle få gange har jeg siddet og tudet af glæde fordi der er blevet skrevet noget godt om mig på nettet. Ikke fordi jeg skal være stor og smart, men fordi det betyder noget at andre kan lide en. Jeg er sådan en fætter, med en opvækst som har gjort at jeg har svært ved at tro at nogen virkelig kan lide mig, sådan rigtigt. Den dag det gik op for mig, at det var der nogen der kunne, sådan rigtigt, så tudbrølede jeg 🙂 Af glæde..

    Du er også super fed Thomas. Jeg er en intens fyr, og derfor tror folk enten at jeg er megasur eller ude af kontrol, men det er jeg faktisk sjældent, jeg er bare vildt passioneret. Og der er du god, andre folk på nettet skærer mig af, og tror jeg er crazy, men du kan se noget andet, og tror på noget andet. Det er smukt. Så tak for det 🙂 Og tillykke med at du har slået dit navn fast i den danske seo-verden, for det har du.

    Ps: Jeg var et tidspunkt kæreste med en fra Amino ( gider ikke nævne hendes navn her ) Hun nævnte at du vidst godt kunne lide mig som person på Amino. Det fattede jeg ikke, eller havde lagt mærke til. Så jeg er stadig nogle gange for intens til at se the good vibes. Jeg har noget at lære stadig… heldigvis.

    Peace and love to all of you. Og tak for alt Martin, du mit idol.. ja gu du så 🙂

    ( der røg det potentielle venskab )

    🙂

  11. @Jimi

    Ja selvfølgelig viste du ikke noget, jeg nævnte jo kun overfor andre jeg kunne lide dig, ikke overfor dig :D.

    Det er i øvrigt sjovt så meget selvudvikling der følger med når man læser og følger med i de cirkler der er omkring den her kerne af internetmarketing-folk som vi er en del af.

    Man skulle nok tro det kom til at handle meget om alt muligt teknisk, men det er alligevel tit der lige kommer et lille guldkorn fra Rosenstand, Thorborg eller andre, som man kan bruge på det personlige plan.

  12. Jeg har talt om dette emne så mange gange med min kæreste for jeg synes der går så mange pæne mennesker rundt, men jeg er bange for at hvis man komplimenterer dem at de opfatter det negativt.
    Men jeg vil nu springe ud i det og udvide min grænse til at røse andre end venner og bekendte.
    God karma til jer alle

  13. Hej Martin.

    Tak for dit indlæg! Det er skøønt at høre sådan en som dig bringe netop dette emne op! Det er så utroligt vigtigt at rose og tiltrække og give gode energier – vi får styrket vores eget selvværd, og at vi samtidig kan gøre en god gerning for et medmenneske er jo bare mere end dobbelt op!
    Tak for det!

    Mange hilsner
    Sana Sofia

  14. Du har fuldstændig ret, Martin.

    Jeg har også gjort det til min egen lille sport, at give folk komplimenter og hilse til folk med et smil og en glad bemærkning.
    Sporten er at ramme dem der har behov…
    Præcis som når jeg skal sælge annoncer til mine e-magasiner.
    RAM DEM DER HAR BEHOV…
    Skidt med dem der har rigeligt om ørene… for dem er det bare en pine i røven.
    Men den lille iværksætter i ejendommen, der måske ikke har snakket med nogen hele dagen, og hvis firmabil ikke har været ude af indkørslen… For ham er det måske lige præcis dét der gør at hans dag ikke går hen og bliver den sidste som iværksætter.
    Og de gamle på plejecentret overfor hvor jeg bor… Det "Hej" og en lille glad replik kan være det er det eneste andet menneske de har hørt den dag.

    Det er pissesjovt, og en god måde at møde mennesker på, og man bliver selv mere glad… og så koster det ikke en krone.

    God dag til alle… Og stor tak til Martin for at skubbe det i gang

  15. Hej Martin
    ENIG ENIG ENIG

    Dagens ros skal gå til Martin.

    Vi er tilflyttere til Sjællands odde fra Kbh. omegn.
    Dvs. udkants Danmark, men når jeg lytter til dig Martin og
    læser kommentarene, er det lige som at være en del af
    resten af Danmark.
    Håber du bliver vores kommende statsminister.

  16. velkommen hjem Martin og tak for dine altid gode input til os forkælede danskere..ja.forkælede på det martrielle men ej mentale

  17. Hej!!
    Jeg kom hjem til DK for ca. 4 år siden fra steder som Tyskland, Asien, Australien, NZ og USA og var blevet vant til den høflige, og yderst venlig omgangstone(også fra de kære sydtyskere ;o)), og oprigtige rare bemærkningerne fra vildt fremmede – så det var lidt af en omvæltning at komme hjem til DK og selv sige venlige ting, eller noget som simpelt at holde døren og sige ‘ ha en god dag, eller lade folk komme foran i køen…og så blive kigget på som om at man gjorde disse ting med en slet skjult bagtanke – noget af en omvæltning, så Martin, tak for at du tager fat i emnet – næstekærlighed og samhørighed, en meget vigtig del i vores hverdag og noget som vi mangler i det her samfund!!! Du er en fantastisk inspirerende person og en forbandet dygtig iværksætter og fedt du har så meget succes og endnu federe at du deler din viden, tanker og ideer med os andre!!! TAK for det og hav en skøn weekend i det dejlige danske vejr!!
    kærlig hilsen
    kirsten :o)

  18. Hvor er du god til af snakke 🙂 Kan du ikke komme og bakke mig op næste gang jeg skal diskutere med konen – Så får hun da ikke et ben på jorden HAHA

    HAr ikke været USA Endnu men du fik mig da lige til af glæde mig til Brullups rejsen endnu mere, NEW YORK here we come!

  19. Super indspark Martin!

    Jeg synes selv jeg er rimelig god til det med folk jeg kender, men skal blank erkende, at jeg ikke er god nok når det kommer til at rose fremmede.

    /Mikael

  20. Jep – har selv lige oplevet under ferie i Florida – under et besøg i Publix (et af de bedre IRMA agtige supermarkeder) – at et ældre ægtepar stoppede op og roste min hustru og jeg ala "wauw – you guys are so sweet and good looking…". Og den gik bare rent ind og løftede dagen endnu mere – og nej det har vi aldrig oplevet i DK. Da vi landede i CPH og trak kufferterne ud til metroen var den første danskerkontakt – en sur ældre mand, som skulle forbi med sin cykel og indrømmet vi fyldte meget på perronen – men meget grim måde han sagde det på – så nedslående og rammende hjemkomst.

    Danskere – DET KAN GØRES BEDRE!