Kai driver hotel på sin egen ø i Australien

Kai på Goat Island viste mig en meget anderledes iværksættertilværelse, da jeg besøgte ham med familien i januar 2012. Han boede på sin ø ved Adelaide River nær Darwin og drev et lille hotel.

Kai på Goat Island havde valgt sit eget liv

Vi gik rundt ved værelserne, restauranten og molen. Kai tog imod gæster og solgte også mad og drikke til lystfiskere, som kom forbi.

Jeg fortæller om fiskeriet efter barramundi og krokodillerne i floden. Det var en del af oplevelsen dengang, og omgivelserne gjorde stort indtryk på os.

For mig var succes ikke kun et spørgsmål om en stor omsætning. Kai levede et liv, han havde valgt, og jeg oplevede ham som glad for både stedet og sine gæster.

Oversvømmelser krævede, at han byggede op igen

Under besøget fortalte Kai om regnsæsonen og de store oversvømmelser, som med mellemrum kunne ødelægge meget af det, han havde bygget.

Han viste, hvor højt vandet tidligere havde stået. Udstyr, værelser og planter skulle reddes, og bagefter var der et stort arbejde med at få stedet på fode igen.

Jeg var imponeret over, at han blev ved med at finde energi til det. Frekvensen og skaderne i videoen er vores fortælling fra besøget.

Et livsvalg havde også omkostninger

Jeg fortæller, at tilværelsen på øen også havde haft en pris i hans privatliv. Historien var ikke kun romantikken ved at eje en ø.

Det, jeg tog med mig, var hans vilje til at gøre noget konkret ved det liv, han ønskede. Han havde taget chancen og levede med både glæderne og arbejdet.

Videoen er en historisk rejsefortælling fra 2012. Den beskriver ikke stedets nuværende drift, tilbud eller sikkerhedsforhold.

Læs også om den senere samtale om indstillingen til livet.

Hos Kai på Goat Island, langt fra alting

Vi står ved Adelaide River, omkring to timer fra Darwin. Det er i forvejen der, hvor kragerne vender. Jeg besøger Kai på Goat Island som en del af turen med familien, hvor jeg møder spændende danske iværksættere i udlandet.

Kai har boet i Australien i næsten 40 år og fortæller, at han overtog stedet i 2002. Nu driver han sit hotel på en lille ø langt fra alting. Det er primitivt, men der er værelser, bad, morgenmad, frokost og aftensmad. Når man tænker på beliggenheden, er det faktisk ret luksuriøst.

Han bor her med sine to hunde. En af dem hedder Hotdog. Der er også høns, og på molen møder vi et skilt med en australsk hilsen og beskeden om, at der er åbent.

Ud over hotellet sælger Kai hotdogs, øl og burgere til lystfiskere, der kommer forbi. De kommer blandt andet for at fange barramundi. Jeg fortæller i videoen, at fiskere fra hele verden tager hertil for den fisk, og jeg er tydeligvis begejstret for omgivelserne.

Fred ligger lige uden for huset

En anden attraktion er krokodillerne. Dagen før har vi været på en tur for at se springkrokodiller. Nu ser jeg en mindre krokodille ude i vandet tæt ved Kais hus. Han kalder den Fred efter kronprins Frederik. Jeg vurderer den til omkring to en halv meter.

Så forsvinder den under vandet. Det er altid rart at vide, at krokodillen, som lige lå foran en, ikke længere kan ses. Jeg joker med, at den sikkert holder øje med os og er på vej hen for at tage et kig.

Kai har sat et lille net op ved molen. Han fortæller, at en af hundene stod tæt ved vandet, og at krokodillen sprang op for at nappe den. Hunden slap fra det. Det gør indtryk, når man står det samme sted.

Jeg fortæller også om en større krokodille, som indimellem kommer tæt på, og om en hun, der ligger på æg. I min begejstrede beskrivelse nævner jeg, at de store dyr kan være op mod fem en halv meter og veje omkring halvandet ton. Det er de størrelser, jeg fortæller om i optagelsen, og ikke en vejning eller opmåling af Fred.

Men det her handler egentlig ikke om at være dus med dyrene. Det handler om noget, jeg lægger mærke til, når jeg besøger iværksættere: Forskellen på dem, der gør noget ved deres liv, og dem, der bliver siddende og drømmer.

Hvad vil det sige at have succes?

Man kan diskutere, om Kai har succes. Det synes jeg, at han har. Han har sin egen ø, en livsstil, han kan lide, og mange gæster, som han elsker at være sammen med. Han nyder livet herude. For mig er det en stor succes. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og skabe et liv på egne præmisser.

Det afgørende er, at han har taget chancen. Han lever et liv, som mange andre mest ser på fjernsyn. Jeg sammenligner ham med Crocodile Dundee, når han går rundt med en stor machete og har historier om krokodiller og alt det andet herude.

Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger. Jeg fortæller, at hans kone hellere ville bo i en større by og blev træt af livet på en kilometerlang ø. De gik fra hinanden. Det er også en del af historien om at vælge den tilværelse, man vil have.

Regnsæsonen kan ødelægge det, han har bygget

Vi er på vej ind i den våde sæson, og vandet begynder at stige. Kai viser, hvor højt det har stået tidligere: Op til underkanten af bygningen. Restaurantområdet kan blive oversvømmet, og ude foran bliver det hele til en brusende flod.

Det rammer generatoren, værkstedet, gæsteværelserne og planterne. Meget bliver skyllet væk. Han fortæller blandt andet om en mistet bådmotor og om, at halvdelen af hans pram blev ødelagt. I vores samtale siger han, at de helt voldsomme oversvømmelser kommer omkring hvert fjerde år.

Prøv at forestille dig det. Det, du har bygget med dine egne hænder, bliver mere eller mindre smadret, og bagefter skal du bygge det op igen. Kai er omkring 60 år og står med meget af arbejdet alene.

Jeg har lavet et længere interview med ham på omkring en time og tyve minutter. I videoen siger jeg, at det senere skal komme på Amino TV. Dengang regner jeg med, at der vil gå fire til seks uger. Det er altså en plan, jeg fortæller om på besøget.

Jeg spørger ham, hvor han finder energien. Hans svar gengiver jeg sådan: Nogle gange bider man over mere, end man kan tygge. Så må man bare tygge ekstra hårdt og ekstra meget. Det er præcis den indstilling, jeg er imponeret over.

Planter, værelser og en frokost midt i det hele

Vi går videre rundt på stedet. Kai har omkring 200 potteplanter, som skal flyttes, når regnsæsonen for alvor går i gang. Gæsteværelserne kan blive oversvømmet, jacuzzien bliver fyldt med muddervand, og hans Bobcat skal også flyttes i sikkerhed.

Inde i spisestuen siger vi hej til Kai. Der er frokost med rugbrød og pålæg, et lille fjernsyn og det, der skal bruges. Emma synes, det er hyggeligt. Mads har fået min Crocodile Dundee-hat på, og Camilla sidder og laver mad på samlebånd.

Det gør historien konkret. Vi står i et hyggeligt sted med mad og gæster, og han ved, at meget af det kan blive smadret og skyllet væk. Når vandet kommer, redder han det, han kan, søger op i den høje del og håber, at det hele bliver stående.

Tænk på Kai, når det hele virker besværligt

Jeg bruger besøget som en påmindelse, når man hjemme i Danmark synes, at alt er hårdt. Der skal laves momsregnskab. Man skal op på cyklen, fordi der ikke er råd til den store bil. Der er altid et eller andet, man kan være træt af.

Så tænk på Kai, som igen skal genopbygge værelser, motorer, pram og alt det andet. Han har valgt livet herude og møder det med et stort smil.

Jeg beskriver øen som langt fra civilisationen. De nærmeste naboer ligger ifølge fortællingen omkring 15 kilometer væk gennem vildnisset. For at komme ind og handle må Kai tage sin lille båd til et sted, hvor varevognen står, og derefter køre videre mod Darwin.

Mit budskab er: Lad være med at have så ondt af dig selv. Giv den gas og oplev livet. Du lever kun én gang. Og skulle det være forkert, så tag det ekstra liv som en bonus. Lad ikke frygten afholde dig fra at tage chancen.

De bedste hilsner

Martin