Skylder folk dig penge? Så brug terror :-)
Hvis folk skylder dig penge, er min erfaring, at det kan betale sig at følge op på dårlige betalere. Jeg har selv været godt og grundigt irriteret over kunder, som hverken betalte eller svarede. Men min kone har vist mig, hvor meget vedholdenhed kan flytte. Her i august 2010 er et forsøg, jeg ellers havde afskrevet, endt med, at langt flere faktisk har betalt.
Mit forsøg med e-pusher på afbetaling
Jeg lavede på et tidspunkt et tilbud, hvor man kunne købe E-pusher på afbetaling. Ideen var, at man betalte 500 kroner først og fik mulighed for at finde ud af, om bogen var noget for en. Hvis man ikke kunne lide den, kunne man vende tilbage og sige det. Hvis man kunne lide den eller ikke vendte tilbage, skulle resten betales, så prisen blev de 1.500 kroner, bogen normalt kostede.
Det var en aftale, hvor jeg gav folk noget tillid. Jeg ville gerne gøre det lettere at komme i gang, og jeg syntes selv, at vilkårene var fair.
Så vidt jeg husker, var der omkring 30, der købte. Efter en måned skrev jeg til dem: Vi har en aftale. Kan du lide bogen?
To vendte tilbage og sagde nej. Det var faktisk første gang, jeg oplevede den reaktion, men det var helt i orden. Det var jo netop den mulighed, jeg havde tilbudt. To andre betalte. Fra resten hørte jeg ikke en lyd.
Det vil sige, at omkring 26 mennesker hverken betalte eller svarede. Jeg sad tilbage med følelsen af, at det eksperiment ikke var særlig vellykket. Og jeg var sgu skuffet.
Det mindste er at svare
Det, der gik mig på, var også tavsheden. Jeg havde selv skrevet til hver enkelt. Det var mig, der sendte mailen og fulgte op på den aftale, vi havde lavet.
Hvis pengene er små lige nu, så sig det. Hvis du vil betale, så betal. Meld dog et eller andet tilbage. Jeg synes, det mindste, man kan gøre, er at svare den, man har indgået en aftale med.
Min kone er meget ærekær. Det er jeg også på min måde, men jeg har samtidig rigtig meget at lave. Hun ville ikke bare lade den sag ligge, så hun gik i gang med at skrive til dem.
Hun fulgte op cirka en gang om ugen, og stille og roligt begyndte pengene at komme. Der var ikke nogen af dem, hun fik fat på, som sagde, at de ikke kunne lide bogen. Det passer også med den tilbagemelding, jeg ellers får: Det er en god bog. De skulle bare have betalt.
Efterhånden nåede vi op på, at omkring halvdelen havde betalt. Men der var stadig omtrent 15, vi ikke havde hørt fra.
Sådan fulgte min kone op på dårlige betalere
Så begyndte hun at finde dem andre steder. Hun kontaktede folk på LinkedIn og Facebook. Hun fandt mobilnumre på Krak, sendte sms’er og ringede.
Det var stille og roligt og venligt: Vi har ikke hørt fra dig. Godt, jeg fandt dig her, så vi kan få styr på din regning.
Og det virkede. Da jeg fortæller historien her, tror jeg kun, der er fem-seks stykker tilbage, som vi ikke har kunnet få fat på. Jeg mener, at antallet af betalere er kommet op i begyndelsen af tyverne, måske 22-23. Det er omtrentlige tal, men forskellen fra de første to betalinger er til at få øje på.
Hun ved stadig, hvem de sidste er, og hun bliver ved med at følge op. Hun synes faktisk, det er meget sjovt. Jeg synes, det er godt gået at få vendt noget, jeg ellers var ved at opgive.
En mail er let at ignorere
Min pointe er, at man ikke skal give op alene, fordi folk lader være med at svare. Nogle tror, at regningen går over, hvis de bare gemmer sig. Andre får det ikke gjort og lader sagen ligge.
En mail kan man lade, som om spamfilteret har taget. En sms opleves anderledes. Telefonen siger blip, mens man sidder sammen med familien, og pludselig bliver man mindet om den aftale, man ikke har fået afsluttet.
Jeg bruger et lidt groft ord for den vedholdenhed i overskriften. Det, jeg beskriver, er den høflige, men bestemte opfølgning, som min kone brugte i vores konkrete sag. Når man bliver ved med at blive mindet om regningen, kan den rykke op på listen over det, man får ordnet.
Der er også sager, hvor opfølgning ikke er nok
Det er selvfølgelig noget andet, hvis folk siger, at de ikke har nogen penge, eller hvis de er helt umulige at have med at gøre. Dem løser man ikke nødvendigvis med endnu en besked.
I videoen henviser jeg også til Christian Holtes indlæg på Aminos ekspertblog om småretssager. Dengang, i 2010, beskrev han en enkel måde at inddrive beløb under 60.000 kroner på. Det var den historiske mulighed, jeg pegede på for dem, der havde brug for at gå videre med en sag.
Men min egen historie handler om alle dem, der bare ikke svarer. Har du en vedholdende ægtefælle eller en anden, der kan hjælpe med at følge op, så kan det gøre en stor forskel. Jeg havde travlt og var skuffet. Min kone tog fat og blev ved.
Det er rart at få sine penge. Men det er også rart at opleve, at der kommer lidt retfærdighed i en aftale, som ellers bare blev ignoreret.
Der er ikke noget så irriterende som dårlige betalere.
Hør her hvordan min kone fik 20 sjufter til at smide Dankortet i maskinen.
Dbh Martin
Husk at få mine 100 bedste gratis råd til mere omsætning i din webshop – Klik her
Fedt at I ikke bare har ladet skyldnere gå. Jeg tror ofte, at man opgiver, fordi det er for besværligt.
Det har nok krævet en masse tid, specielt fra din kone, men hvis I har fået ca. 20 x 1.500 kr. ekstra ind, så kan man jo også bruge lidt tid på det.
Og sjovt at se, at du er blevet rigtig amerikaner. Hornet sidder temmelig løst i slutningen af klippet 😉