Halver sommerferien og få bedre lærere

Halver sommerferien og få bedre lærere. Det var min meget kontante tanke den 2. november 2011, efter en samtale om folkeskolen i Globus på Radio24syv. Jeg var lige kommet hjem fra en løbetur og havde brug for at få tankerne ud: Hvorfor bruger vi ikke mere tid og flere penge på at uddanne børn, der kan skabe noget?

Halver sommerferien: Min tanke efter radiosamtalen

Vi havde haft en god snak om den danske skole i radioen. Jeg mente, Danmark haltede bagud på flere områder. Der var også mange skoler, som fungerede fint, og det sagde jeg gerne. Men jeg var kritisk over for selve den måde, skolen var indrettet på.

Min meget firkantede forklaring var, at den var bygget til en tid, hvor man havde brug for en masse fabriksarbejdere og kun nogle få ledere og ingeniører. Jeg brugte 95 procent og fem procent som et billede og sagde selv, at jeg ikke vidste, om regnestykket passede.

Man skulle kunne sidde stille, møde op, når klokken ringede, og lade være med at stille for mange spørgsmål til gentagne, kedelige opgaver. Jeg syntes, der lå for meget ensretning i det billede af skolen. Den diskussion havde jeg også været inde på i en tidligere video, så det var ikke hele den, jeg ville gentage.

Kina fik mig til at tænke på tiden til at lære

Jeg pegede på Kina som et land, der efter min opfattelse både kunne uddanne dygtige mennesker og skabe innovation. Jeg nævnte også patenter som et tegn på det. Min pointe var ikke, at vi skulle overtage alle kinesiske idealer, men at vi ikke bare kunne affeje deres faglige resultater.

En tanke, jeg ikke havde fået sagt i radioen, handlede om landbrug og skoletraditioner. Jeg understregede, at jeg ikke var ekspert i det, men jeg syntes, forskellen mellem risdyrkning og vores gamle landbrug var interessant.

Min forklaring var, at en rismark krævede løbende pasning og styr på vandstanden, mens meget af arbejdet i det danske landbrug før maskinerne var koncentreret på bestemte tider af året. Der skulle man bruge alle de hænder, man kunne få, også børnenes.

Jeg forbandt det med sommerferien og efterårsferien: Børnene havde skullet hjælpe med høst og andre opgaver. Om vinteren var der stadig køer at malke og forskellige sysler, men ikke det samme arbejde ude i markerne. Jeg tegnede billedet af mørke aftener, røverhistorier og tidlig sengetid før næste morgens malkning.

Det var den historiske forklaring, jeg legede med. Jeg mente, kinesiske børn havde mere end en måneds ekstra skolegang om året sammenlignet med os i den vestlige verden. Det fik mig til at spørge, hvad vi egentlig brugte vores lange pause til.

En lang ferie giver ikke alle børn de samme muligheder

I USA så jeg sommerskoler som en måde at bruge pausen på. Børn kunne komme på violinskole, sportsakademi eller et sted, hvor de arbejdede med noget, de havde svært ved, eller udviklede et særligt talent.

Men jeg var kritisk over for den sociale forskel. Min oplevelse var, at de velstillede kunne købe de muligheder, mens andre børn blev overladt mere til sig selv. Jeg sagde det meget skarpt i videoen, fordi jeg syntes, forskellen var urimelig.

Og hvad med Danmark? Jeg nævnte ridelejr, byggelegeplads og dage på mors eller fars arbejde. Der kunne selvfølgelig ske forskellige ting, men jeg syntes, seks eller syv ugers pause var meget tid, hvor vi ikke systematisk udviklede børnenes faglige muligheder.

Min provokation var, at mens vi holdt den lange ferie, sad andre børn med hovedet i bøgerne og øvede sig. Derfor foreslog jeg at lægge omkring en måneds mere undervisning ind i sommerperioden og betale lærerne en ekstra månedsløn for den ekstra måned.

Hvilke mennesker vil vi tiltrække som lærere?

Jeg kunne godt høre indvendingen: Så ville nogle ikke længere have lyst til at være lærere. Men mit svar var, at vi måske netop skulle tænke over, hvem vi tiltrak.

Jeg havde hørt venner og venners venner tale om læreruddannelsen som et hyggeligt sted og om den lange sommerferie som en vigtig grund til at vælge faget. Jeg var meget grov i min beskrivelse af den motivation. Jeg vidste også godt, at der var gode lærere.

Dem, jeg mente, vi havde brug for, var mennesker, som virkelig gerne ville have med børn og unge at gøre. Som ville udvikle dem som hele mennesker, lære fra sig, begejstre og give den en skalle.

Jeg ønskede lærere, der valgte faget for opgaven. Min tanke var, at en kortere sommerferie og mere betalt undervisning måske både kunne give børnene mere tid og ændre, hvem der syntes, jobbet var attraktivt.

Det var min vurdering af et forslag, ikke en undersøgelse af alle læreres grunde til at gå ind i faget.

Prioritér børn frem for det, der hurtigt kan indvies

Hvor skulle pengene så komme fra? Jeg foreslog at tage noget af det, vi brugte på nye veje og broer, og bruge det på uddannelse i stedet.

Jeg koblede det til min daværende bekymring for, at dyrere biler ville få danskerne til at køre mindre. Jeg spåede, at vi om fire-fem år ville have rigelig kapacitet i et ældre vejnet. Det var en meget kontant forventning, jeg havde i 2011.

Men det større spørgsmål var prioriteringen: Hvorfor var det så attraktivt for en politiker at kunne pege på en ny bro, mens uddannelse kunne være sværere at få den samme opmærksomhed omkring?

Min mistanke var, at resultaterne af bedre uddannelse tog for lang tid. Fra man bevilgede pengene, til unge mennesker kom ud og skabte innovation og solgte noget for Danmark, kunne der gå mange år. Så var ministeren måske på pension eller videre til et andet job.

Det sagde politikerne selvfølgelig ikke sådan. Men jeg oplevede, at de for ofte valgte det, hvor resultatet kunne ses her og nu, så det kunne bruges før næste valg. Jeg var vred over den kortsigtethed.

Jeg kaldte Christiansborg en opbevaringsplads, hvor politisk interesserede unge blev ensrettet til at holde fast i taburetten, drikke kaffe og diskutere tingene ihjel frem for at handle. Ja, jeg var pissehård og meget firkantet. Det erkendte jeg også.

Måske tog jeg fejl. Men jeg troede på, at vi skulle turde se på både feriens længde, lærernes motivation og den måde, vi prioriterede uddannelse på. Det var mine tanker efter radiosamtalen og løbeturen den dag.