De kalder mig racist

Jeg har ændret mening om integration. Det vil jeg gerne kunne tale om uden straks at blive kaldt racist. En debat om integration på X har fået mig til at tage emnet op: Hvad gør vi, når noget ikke fungerer, og hvordan bliver vi klogere, hvis vi ikke kan stille spørgsmål til det?

Thorborgs Dagbog · Episode 144 · 27. oktober 2026 · 17:54

Lyt til episoden

Lyt på Buzzsprout · Apple Podcasts · Spotify

Først en kort status på bogen

Jeg er ved at være færdig med min bog. Man kan forudbestille både pakken med lydbog og e-bog og papirbogen. Den bliver tæt på 400 sider, så måske har jeg overdrevet. Måske er det kun mine børn, der gider købe den. Det må jeg så leve med.

Det har været en fed proces. Jeg har fået snakket rigtig godt med min mor og tænkt mange ting igennem. Teknologisk har det også været en enorm øjenåbner at arbejde med AI og selv kunne lave ting, jeg tidligere ikke ville have kunnet finde ud af.

Men det er egentlig ikke bogen, jeg vil tale om i dag.

Jeg troede, det ville gå anderledes

Jeg har i mange år tænkt, at integrationen ville blive lettere fra generation til generation. Mennesker, der har oplevet krig og er flygtet fra deres land, kan have en masse traumer med sig. Det har jeg haft stor forståelse for.

Min forventning var, at deres børn og børnebørn, som voksede op i Danmark, gradvist ville blive en mere naturlig del af samfundet. Jeg synes også, der er mange, der er blevet det. Men jeg er bekymret for de problemer, jeg stadig oplever, og derfor har min holdning ændret sig.

Jeg fortæller blandt andet om mine egne børns oplevelser med trusler og uro til fester. Det påvirker selvfølgelig, hvordan jeg ser på udviklingen. Jeg savner, at vi tager de bekymringer alvorligt og taler om, hvad vi gør ved dem.

Debat om integration: Der skal være plads, men også krav

Jeg synes, det er fint, at vi gør plads til hinanden. Folk må have deres religion og deres traditioner. Jeg er selv ikke religiøs, men andre skal selvfølgelig kunne tro på det, de vil.

Jeg mener samtidig, at der er grænser for, hvor meget det danske samfund skal indrette sig efter forskellige ønsker. Jeg tager blandt andet fat på debatten om kønsopdelte svømmehaller, mad i institutioner og religiøse hensyn.

For mig handler det om, hvilke forventninger vi har til hinanden, og hvilke fælles værdier vi vil holde fast i.

Det er også synd for dem, der bidrager

Der er masser af søde, dygtige og velintegrerede indvandrere, som passer deres arbejde og gør en fantastisk indsats. Jeg har selv gode medarbejdere med indvandrerbaggrund i Dinero, og der er mange i Visma.

Jeg synes faktisk også, det er synd for dem, hvis vi ikke er mere konsekvente over for dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Vi skal kunne se forskel på mennesker og deres handlinger.

Jeg tager også afstand fra dem, der bare vil af med mennesker på grund af deres baggrund. Det er ikke den debat, jeg efterlyser.

Forklar mig, hvad vi har lært

En del af diskussionen på X handlede om udenlandske studerende. Jeg stillede spørgsmål til, om vi har lært nok af de problemer, der har været, før vi åbner for flere.

Jeg vil gerne kunne spørge: Hvorfor er det her en god idé? Hvad er anderledes denne gang? Hvilke rammer har vi sat op, og hvordan sikrer vi, at ordningen fungerer efter hensigten?

Hvis nogen kan forklare mig det, vil jeg gerne høre det. Jeg kan godt tage fejl. Men hvis svaret bare er, at jeg er racist, er jeg ikke blevet en skid klogere.

Selvfølgelig har jeg ændret mening

Jeg forstår ikke, hvorfor det nogle gange bliver brugt imod folk, at de har ændret holdning. Når verden ændrer sig, og man selv får nye erfaringer, skulle man da helst også udvikle sig.

Vi må gerne prøve noget og se det bedste i andre mennesker. Men når vi oplever, at noget ikke fungerer, må vi også kunne stoppe op og ændre retning. Jeg argumenterer i episoden for en timeout, hvor vi får bedre styr på problemerne og på de krav, vi stiller.

Jeg savner nysgerrighed i debatten. Spørg mig, hvad jeg er bekymret for. Forklar mig, hvis jeg tager fejl. Så kan vi måske komme videre.

Man er efter min mening ikke racist, fordi man er bekymret for integrationen. Vi skal kunne diskutere problemerne og løsningerne uden at gøre alle mennesker fra et bestemt land til ét og det samme.