Blog1 1

Min oplevelse med credit score i USA får mig til at ryste på hovedet. Vi overvejer at købe et hus, men jeg får at vide i banken, at jeg først skal opbygge en kredithistorik. Og den vej, bankrådgiveren foreslår, er at skaffe en masse gæld, jeg egentlig ikke har brug for.

Videoen er fra december 2008. Jeg fortæller om en konkret samtale med min bankrådgiver under finanskrisen og reagerer på de råd, jeg oplevede at få dengang.

Vi begynder at vænne os til USA

Vi har det godt herovre og glæder os over mange ting. Efterhånden undrer jeg mig lidt mindre over de mærkelige ting, amerikanerne finder på.

Noget af det har jeg allerede undret mig over så mange gange, at jeg ikke kan blive ved. Og noget vænner man sig ganske enkelt til. Man bliver lidt mere amerikansk indstillet.

Hvis jeg ser en af de store amerikanske biler herovre, tænker jeg ikke længere særligt over det. En Audi Q7 kan ligefrem se ud som en sød lille bil.

Da jeg var i Danmark omkring en måned tidligere, reagerede jeg helt anderledes på den samme bil: Hold kæft, hvor er den stor! Det siger noget om, hvor hurtigt man indstiller sig på de omgivelser, man lever i.

Jeg spørger banken om et hus

Vi går og overvejer at købe et hus. En dag er jeg i banken for at indløse en check, og jeg spørger min bankrådgiver, hvordan banken vil stille sig til det.

Han skal selvfølgelig undersøge det nærmere. Men han siger også, at det er vigtigt, at jeg får opbygget en credit rating, eller credit score.

Som han forklarer mig det, handler det om en historik, der viser, hvordan jeg betaler min gæld og mine regninger. Problemet er, at jeg er flyttet til USA uden en amerikansk kredithistorik, og det gør det svært at få et lån.

Så jeg spørger: Hvordan får jeg opbygget den, så jeg kan låne til et hus?

Hans svar er, at jeg skal skynde mig at få noget gæld.

Credit score i USA og bilen, jeg købte kontant

Det synes jeg er en mærkelig besked. Skal jeg virkelig ud og gældsætte mig for senere at kunne låne til et hus?

Jeg fortæller ham, at jeg allerede har købt min bil kontant. Det var efter hans opfattelse en stor fejl. Jeg skulle have købt den på klods.

Jeg prøver at forstå logikken: Ville jeg være en bedre kunde, hvis jeg havde lånt penge til en dyr rente for at købe en lækker bil?

Ja, siger han. Det ville gøre tingene nemmere.

Men nu er bilen altså betalt. Så hvad foreslår han, at jeg gør i stedet?

Kontokort i Macy’s og Victoria’s Secret

Han foreslår, at jeg går ned i Macy’s og får et kontokort. Macy’s er lidt i retning af Magasin, så det er et sted, hvor jeg kan købe ting på kredit.

Jeg nævner en rente på 25 procent om året og synes, det er vanvittigt. Det lyder ikke som en god grund til at skaffe et kort, jeg ikke har brug for.

Men hans svar er, at det er lettest at begynde dér. Derefter kan jeg gå til Victoria’s Secret og få endnu et kontokort. Og efter de første to kan jeg skaffe flere.

Den plan, han beskriver for mig, er at bruge kortene meget og betale pænt af. Når jeg har gjort det i nogle måneder, kan banken begynde at stole på mig og give mig et kreditkort dér.

Også det skal jeg efter hans råd bruge flittigt og betale tilbage på. Det er især hans besked om at trække kortene helt op, som får mig til at undre mig.

En masse kreditkort, jeg ikke har brug for

I samtalen kommer vi også ind på, hvor mange kreditkort amerikanerne har. Jeg bliver præsenteret for tallet otte for den gennemsnitlige amerikaner, og jeg er mildest talt forbavset.

Min oplevelse af rådet er, at jo mere gæld jeg skaffer og demonstrerer, at jeg kan betale af på, desto mere kreditværdig bliver jeg i bankens øjne.

Det føles helt bagvendt. Jeg har forsøgt at købe ting, jeg har råd til, og betale dem. Nu bliver jeg fortalt, at jeg i stedet skal skaffe seks-syv kreditkort, kontokort og måske benzinkort, som jeg ikke behøver, for at gøre mig interessant som lånekunde.

Jeg kan næsten kun smile og spørge, om de er fuldstændig vanvittige.

Har de ikke lært noget af subprimekrisen?

Bankrådgiveren mener, at systemet fungerer godt. Jeg tænker mit og ser på, hvordan de amerikanske banker har det lige nu.

Vi står midt i subprimekrisen. Mennesker går fra hus og hjem og kan ikke betale deres lån og kreditkort. De har gældsat sig voldsomt, og nu kan deres økonomi ikke hænge sammen.

Så min reaktion er: Har I ingenting lært?

Jeg oplever stadig at få et råd, der går ud på at købe på klods, skaffe mange kort og stifte gæld for senere at kunne få lov at låne mere. Det er den konkrete samtale, jeg reagerer på her. Og set fra min stol er det svært at få den til at give mening.