Aske og Skype

Videokonference kan spare os for en hel masse rejser, tid og penge. Det blev jeg igen mindet om her til morgen, da jeg sad i USA og talte med en klasse på en handelsskole i Jylland over Skype. En time med spørgsmål, diskussion og udsigt til min have. Det var faktisk rigtig, rigtig sjovt.

Og midt i det hele kom jeg til at tænke på askeskyen, som i disse aprildage i 2010 har lukket ned for flytrafikken rundt omkring i Europa. Der er noget, vi kan lære af at være nødt til at blive, hvor vi er.

En handelsskole i Jylland kom på besøg over Skype

En rar handelsskole havde spurgt, om jeg ville være med til at lave noget undervisning og lidt sjovere ballade med deres spændende elever. Vi aftalte det, og i morges havde vi den første omgang. Læreren, Hans, satte et kamera op i klassen, så jeg også kunne se dem.

Vi talte blandt andet om CRM, autorespondere og action-mails, om forskellen på Danmark og USA og om sociale medier. Eleverne kunne stille spørgsmål undervejs, og vi brugte omkring en time på det. Det fungerede fantastisk godt.

Jeg har lige fået en tilbagemelding om, at de også syntes, det var sjovt at se haven, udsigten og den kæmpestore båd hos naboen, som ejer vores hus. De fik altså også et lille indblik i, hvordan vi går og lever herovre.

Jeg slap for en kæmpe tur til Jylland, hvor det faktisk sneede. De fik stadig mulighed for at tale med mig og spørge ind til tingene. Jeg håber, de cirka 25 elever havde det lige så sjovt som jeg. Sådan som jeg ser det, vandt vi alle sammen på det.

Askeskyens besvær kan lære os noget

Europa har nu været ramt af det her askecirkus i fem dage. Jeg kan godt forstå de mennesker, der er frustrerede over at sidde fast. Skal man hjem til sin familie eller passe sin virksomhed, er det selvfølgelig ikke sjovt. Jeg ville selv blive rygende arrig. Sikkert endnu varmere end vulkanen.

Men jeg er optimistisk af natur, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan alle de mennesker, der pludselig ikke kunne rejse, har klaret sig. Er verden gået helt i stå? Nej. Nogle virksomheder kan være hårdt ramt, men der bliver stadig arbejdet og fundet løsninger.

Mit håb er, at askeskyen får flere til at opdage, hvor meget man faktisk kan klare med video. Den kan tvinge os til at prøve en anden måde at holde møder på, som vi bagefter opdager, at vi slet ikke behøver at opgive igen.

Videokonference virkede allerede hos Lycos

Jeg prøvede professionel videokonference første gang hos Lycos, efter at de købte Jubii omkring år 2000. Vi havde sindssygt mange møder på tværs af landene. Og ved du, hvornår vi for alvor begyndte at bruge video? Da Lycos begyndte at mangle penge og ikke længere havde råd til at flyve folk rundt hele tiden.

Et typisk møde kunne være tre mennesker fra hvert af fem lande i Paris. Så sad de tre i Frankrig allerede dér, mens de andre skulle komme fra Stockholm, Oslo, København, Hamburg og andre steder.

Prøv at tænke på regningen, når et dusin mennesker skal flyve på business class, bo på hotel og bruge tid på turen. Mit grove regnestykke dengang var omkring 65.000 kroner alene til flybilletter, og før man så sig om, kunne sådan et møde løbe op i noget i retning af 200.000 kroner. Det er mange penge at bruge på at få folk ind i samme lokale.

Da der ikke længere var råd til det, brugte vi videokonference. Og det fungerede. Ja, det kunne tage et kvarter eller tyve minutter at komme i gang, fordi et kamera ikke virkede, eller der var et andet teknisk problem. Men vi havde også møder, hvor vi sad og arbejdede i fem timer i træk.

Efter de første ti minutter kunne jeg glemme, at vi ikke sad lige over for hinanden. Selvfølgelig kan video ikke erstatte alt ved at mødes, give hånd og være i samme rum. Men hvis du aldrig har prøvet Skype med video eller ordentligt videokonferenceudstyr, så prøv det, før du afskriver det.

USA føles ikke så langt væk

Folk kan godt tænke, at det må føles langt væk at bo i USA. Det synes jeg ikke, det gør. Jeg kan tale med mine forældre, min familie og mine venner over Skype. Vi kan sende beskeder og mails. Og jeg arbejder dagligt med to-tre virksomheder i Danmark.

Jeg læser stadig Berlingske, Børsen og lidt Politiken. Jeg har de samme venner derhjemme og har også fået nogle nye, spændende venner her. Når jeg kommer til Danmark omkring fire gange om året, ser jeg dem, jeg plejer at se. En flybillet til tre-fire tusinde kroner, som jeg beskriver det her i 2010, gør også afstanden overkommelig.

Jeg kan faktisk forestille mig at føle mig mere isoleret på Bornholm. Det er ikke en kritik af Bornholm. Jeg elsker øen, har sommerhus der og har netop valgt den, fordi der er ro. Men her bor jeg et sted med fuld knald på, godt vejr og butikker, der har åbent døgnet rundt. Jeg keder mig ikke, og forbindelsen til Danmark er der stadig.

Brug værktøjerne til at spare tid og penge

Askeskyens regning for flyselskaberne er frygtelig. Jeg ved ikke, hvor mange milliarder det drejer sig om. Men jeg håber, at noget af det, de taber, bliver til fremgang for Skype og andre virksomheder, der hjælper os med at mødes uden at rejse. Og færre flyveture må også være en gevinst for miljøet.

Det virker altså unødvendigt at sætte sig i et fly hver eneste gang, man skal tale med nogen eller lave en aftale. Det koster virksomheden penge og kan sluge flere dage. For mange møder oplever jeg, at man kan åbne Skype og få noget, jeg ville kalde 95 procent af oplevelsen, til en brøkdel af prisen. Det er min oplevelse, men pointen er enkel: En stor del af arbejdet kræver ikke en flybillet.

Som iværksættere skal vi bruge de muligheder, vi har, for at være mere effektive og spare penge. Hvis du endnu ikke bruger videokonference til noget fornuftigt i din virksomhed, så prøv det for fanden. Der kan være bunker af tid og penge at hente.

Vi kan ikke fjerne askeskyen ved at være positive. Men vi kan prøve at få noget godt ud af det, den tvinger os til at gøre anderledes. Min time med eleverne i Jylland var i hvert fald en god påmindelse om, hvor meget vi kan få ud af at mødes gennem en skærm.

De bedste hilsner

Martin

Location:NE 5th St,Boca Raton,USA