Guld, platin og diamant
Guld, platin og diamant lyder jo bedre end bronze, sølv og guld. Men hjælper de flotte navne altid med at sælge mere? Jeg har lagt mærke til, at amerikanerne gerne fjerner den lille størrelse og den beskedne billet fra sproget. Det synes jeg er interessant, men der er også noget ved det, jeg ikke helt forstår.
Tanken kom efter en middag med familien omkring mors dag her i maj 2010. Amerikanerne gør sindssygt meget ud af mors dag. Jeg ser også hele blomstersalget med et ret kommercielt blik: Det er i hvert fald en god anledning til at sælge en helvedes masse blomster. De fik også mig til at købe en.
Krabbeklør i mellem, stor og jumbo
Vi var ude at spise og bestilte krabbeklør. Tjeneren kom og spurgte, hvilken størrelse vi ville have. Der var tre forskellige, som jeg ville tænke på som små, mellemstore og store.
Men sådan hed de ikke. De hed medium, large og jumbo. Så selv den mindste portion fik et navn, som lød større end lille.
Det er lidt det samme, når jeg køber kaffe på Starbucks. Den lille hedder Tall. Så er der Grande og Venti. Selv den mindste kaffe får altså et navn, der lyder som noget med størrelse. Jeg joker med de store navne, men pointen er, at man ikke går ind og bestiller noget, der bliver kaldt lille.
Guld, platin og diamant som navne på billetter
Jeg lagde også mærke til det, da jeg var til Anthony Robbins i London. Der var program- eller billetniveauer med navne i retning af Gold, Platinum og Diamond. Jeg husker ikke nødvendigvis alle betegnelserne præcist, men de begyndte højt.
Det var altså ikke bronze, sølv og guld, hvor man bevæger sig op mod noget godt. Her var selv udgangspunktet allerede guld, og så gik det opad derfra.
Det er den tendens, jeg synes, jeg ser: Lille bliver fjernet, og niveauerne går fra mellemstor eller stor til kæmpestor og ualmindeligt fantastisk megastor.
I konkurrence kan navnene give en fordel
Jeg kan sagtens se idéen, når der er konkurrence. Forestil dig to krabberestauranter ved siden af hinanden. Den ene har små, mellemstore og store krabbeklør. Den anden har mellemstore, store og jumbo.
Hvis portionerne i virkeligheden er lige store, kan navnene måske alligevel få kunden til at tro, at man får mere på den anden restaurant. Det er min tanke om, hvordan sproget kan påvirke oplevelsen. Mine egne erfaringer med at drive forretning fortæller jeg om i Iværksætter til jeg dør.
På kaffemarkedet kan jeg også godt forstå det. Kunden går ikke ind og køber en lille kaffe. Han får en stor eller en kæmpe. Det kan være med til at give en følelse af, at man får god værdi for pengene.
Men kan guld også få kunden til at nøjes?
Med Anthony Robbins er jeg mere i tvivl. Jeg tænker på et arrangement, hvor man kan sidde helt foran, i midten eller bagi. Pladserne er jo ikke nødvendigvis lige attraktive.
Jeg kan godt forstå, at man ikke kalder dem dårlige billetter. Hvem gider købe en dårlig billet? Men hvad sker der, hvis den billigste billet allerede hedder Gold?
Så kan jeg forestille mig, at kunden tænker: Guld er sgu egentlig fint nok til mig. Og så stopper han dér.
Kunne man i stedet have fået flere til at købe en bedre og dyrere billet, hvis forskellen var tydeligere? Hvis man sagde, at her er den billige billet, her er den dyrere, og her er den rigtig lækre og dyre? Det er det spørgsmål, jeg sidder med.
Jeg vil gerne høre, hvad jeg overser
I et konkurrencepræget marked kan jeg se fordelen ved de flotte navne. Men jeg tænker også, at der ikke er så mange direkte konkurrenter til Anthony Robbins. Derfor forstår jeg ikke fuldstændig, hvorfor han bruger den model.
Det kan være, der er en detalje, jeg har overset. Jeg har ikke et facit eller salgstal, som beviser noget. Jeg har bare en observation fra krabbeklør, kaffe og et arrangement i London, der fik mig til at tænke.
Så giv dit bud: Hvorfor gør sådan en som Anthony Robbins det på den måde? Får navnene flere til at købe, eller kan den flotte betegnelse på den billigste billet også få nogen til at nøjes?
Hvorfor sælge sølv, når man kan kalde det guld?
Dbh Martin
Hej Martin,
Tak for din podcast.
Altså man kan vel nærmest ikke få mindre værdi end guld hos Anthony Robbins. Tror det er et signal omkring kvaliteten af hans indhold og det show han levere. Jeg har aldrig deltaget i et liveshow med ham, men er super stor fan. Manden er genial – og kan altså ikke levere ringere værdi end guld;-)