Iværksætter-spørgsmål og svar lavet Live 3

Iværksætter markedsføring begynder for mig med at forstå kunderne og deres behov. I denne tredje liveudsendelse svarer jeg også på spørgsmål om service, forretningspartnere, familie, teknologi og om at bygge en virksomhed uden at lade de faste omkostninger løbe fra sig.

Videoen blev lagt på YouTube den 26. juli 2017. Vi sidder på Dineros kontor på Rådhuspladsen, hvor der bliver programmeret, lavet markedsføring og hjulpet kunder, mens vi taler. Rasmus samler jeres spørgsmål fra Facebook, og jeg gentager dem, så alle kan høre, hvad jeg svarer på. Priser, virksomhedstal og forventninger nedenfor er fra samtalen i 2017.

Iværksætter markedsføring: Dæk et behov, der allerede findes

Jeg synes, man som iværksætter skal være forsigtig med at bruge mange penge på branding og på at skabe et helt nyt behov. Der er forskel på at hjælpe mennesker med noget, de allerede leder efter, og først at skulle lære dem, at de overhovedet har et problem.

At ændre folks vaner kan være dyrt og tage lang tid. Jeg nævnte Storebæltsbroen, Dankortet og netbank som billeder på, at selv noget nyttigt ikke nødvendigvis bliver taget i brug med det samme.

Jeg ville hellere prøve at være til stede, når nogen efterspurgte det, jeg kunne levere. Google AdWords kunne være en vej, hvis økonomien hang sammen. Facebook kunne også være relevant, afhængigt af produktet og kunderne.

Havde jeg en lokal frisørforretning, ville jeg arbejde lokalt, både med opslag og annoncer og med at gøre folk i området opmærksomme på forretningen. Jeg nævnte også flyers som noget, jeg selv havde brugt. Pointen var at komme ud til den konkrete målgruppe, frem for at tale til alle.

Vær nyttig for målgruppen, før du forventer opmærksomhed

En blog eller en Facebook-profil kan være en god måde at bygge et forhold til kunderne på. Men du skal først vide, hvem din kernegruppe er.

Hvad gør dem klogere? Hvilke nyheder kan de bruge? Hvilken humor rammer dem? Det kan være en spændende artikel, en lille observation eller et billede af noget, som du ved, at de interesserer sig for.

Jeg ville blive ved med at have målgruppen i baghovedet. Går jeg forbi noget, som de kunne have glæde af at se? Læser jeg noget, som hjælper dem videre? Så kan det blive til et opslag.

Men jeg ville regne med et langt arbejde. Jeg nævnte to-tre år som en mulig tidshorisont for at bygge en stærk blog og profil. Det var en forventning til den vedholdenhed, der kunne være nødvendig, ikke et løfte om et bestemt antal følgere. Få reaktioner i den første uge siger ikke alt om, hvad det kan blive til.

Et bredt søgeord kan være dyrt og ramme forkert

Hvis du sælger cykler og køber ordet cykel, konkurrerer du med mange andre, som har fundet præcis det samme ord. Samtidig er det ikke alle, der søger, som vil købe en cykel.

Nogen leder efter hjælp til at reparere deres egen. Andre vil finde et billede til en skoleopgave. Det kan give mange klik og få kunder.

Jeg ville derfor undersøge de mere præcise vendinger: en bestemt type racercykel, et område, levering og andre konkrete behov. Jeg beskrev det som long tail, altså de længere og mere specifikke søgninger.

Jeg havde siddet i bestyrelsen for en dansk virksomhed med VVS-udstyr, som efter min erindring havde omkring 300.000 ord og vendinger i sine kampagner. Det var et eksempel på, hvor grundigt man kunne arbejde med området, ikke et antal, alle virksomheder skulle kopiere.

Landingssiderne skulle også testes. Lav to udgaver, se hvilken der fungerer bedst, og prøv derefter en ny forbedring. Hvis konkurrenterne hele tiden arbejder på både søgninger og sider, er det svært at tjene penge ved bare at vælge nogle få oplagte ord og lade det stå.

En restaurant var ikke noget, jeg selv ville starte

Jeg ville ikke begynde i restaurationsbranchen. Jeg havde respekt for arbejdet, men det tiltalte mig ikke, og jeg syntes ikke, at jeg forstod forretningen godt nok.

Jeg havde selv været opvasker i et par år. Jeg kendte noget til, hvor hårdt, varmt og fugtigt arbejdet i et køkken kunne være. Det var ikke den romantiske forestilling om at stå og hygge med lidt mad, mens gæsterne klappede.

Jeg ville også være bekymret for letfordærvelige varer og for at finde de rigtige mennesker til at give god service. Jeg vidste, at nogle restauranter kunne gøre det rigtig godt. Men hvis man drømte om at åbne en, ville jeg begynde med at opleve et travlt køkken i virkeligheden.

Brug forretningsplanen til at opdage uenighed tidligt

Jeg så først og fremmest en forretningsplan som en huskeliste. Find en, der kommer godt omkring finansiering, markedsføring, målgruppe og de andre ting, du skal overveje.

Har du en partner, er arbejdet med den et godt samtaleemne. Måske har I helt forskellige opfattelser af, hvad forretningen skal være, eller hvornår den skal tjene penge. Det er bedre at opdage, før I har lånt penge og brugt lang tid sammen.

Men jeg ville ikke følge den færdige plan blindt. Efter få måneder kunne omsætning, omkostninger eller målgruppe allerede se anderledes ud end forventet.

Jeg sammenlignede det med en jæger, der sigter mod en hjort, lader geværet stå og først vender tilbage fjorten dage senere for at trykke på aftrækkeren. Man kan ikke regne med, at hjorten stadig står der. Verden omkring virksomheden flytter sig også.

Dinero var den virksomhed, jeg syntes var mest vellykket

Da jeg blev spurgt om min største succes, pegede jeg på Dinero. Jeg havde været iværksætter i mange år og begået mange dumheder undervejs. Det gav erfaring, som vi kunne bruge i den virksomhed.

Jeg var især stolt af rosen fra kunderne og af, at vi samtidig havde et godt overskud. Jeg nævnte vores anmeldelser og kundernes tilbøjelighed til at anbefale os. De konkrete bedømmelser var dem, jeg talte om dengang.

For mig var det en vigtig kombination: noget, kunderne var glade for, og en forretning, som kunne tjene penge og udvikle sig videre.

En god service bliver en del af din markedsføring

Ud over produktet ville jeg i de fleste tilfælde vælge service som det vigtigste. Tidligere havde jeg nok svaret markedsføring. Men jeg havde ændret mening.

Jeg kunne ikke forstå virksomheder, som skrev, at de ville svare om mange dage. I Dinero havde vi valgt support fra klokken 9 til 22 hver eneste dag, også juleaften. Folk skulle kunne få hjælp, når de sad med deres regnskab.

Den gode oplevelse blev ikke kun mellem os og kunden. Når folk var glade, fortalte de det til venner og bekendte og skrev om det på sociale medier og anmeldelsessider.

Dermed blev hjælpen til kunden en del af marketingmotoren. Jeg mente, at det var blevet vanskeligere at skjule et dårligt produkt bag et flot brand, fordi kunderne kunne læse hinandens erfaringer.

Hold fast i, hvem produktet er lavet til

Dinero var lavet til de små virksomheder. Jeg beskrev målgruppen som typisk op til fem medarbejdere, uden behov for avanceret lagerstyring og mange af de funktioner, som større virksomheder kunne have.

Det kunne være svært for en glad kunde, der senere voksede og fik nye behov. Kunden ville gerne blive, og jeg kunne godt forstå det. Men hvis vi hele tiden byggede mere avancerede funktioner på, kunne det blive vanskeligere for de nye og små at bruge programmet.

Så risikerede vi at miste vores eget udgangspunkt og give plads til en anden, som kunne gøre det enkelt igen. Jeg ville hellere være meget bevidst om målgruppen, selv om det også betød, at nogle kunder på et tidspunkt måtte vælge et andet system.

Jeg nævnte e-conomic og andre programmer som muligheder i et andet segment. Det var ikke et spørgsmål om, at den samme løsning skulle passe til alle virksomheder.

Små forbedringer kan fjerne store irritationer

Da jeg blev spurgt, om Dinero ville blive dyrere, sagde jeg, at jeg ikke forventede det. Jeg syntes, vi havde fundet en pris, som gav kunderne meget værdi og samtidig gav os en god forretning.

Jeg nævnte dengang 197 kroner om måneden eller omkring 160 kroner om måneden ved betaling for et år. Det var de priser, vi talte om i 2017, ikke aktuelle tilbud eller et løfte om prisen i fremtiden.

Vi arbejdede meget med små forbedringer. En indstilling kunne eksempelvis huske, at fakturaen skulle sendes som PDF, så kunden ikke skulle vælge det hver gang. En lille ændring et andet sted kunne spare et klik i bogføringen.

Det er forbedringer, man måske næsten ikke bemærker, når de er lavet. Noget, som før irriterede, gør det bare ikke længere. Men mange af den slags ting kan gøre hverdagen lettere.

Vi arbejdede også på et automatisk anlægskartotek, som kunne hjælpe med afskrivninger, og på at vise mere om virksomhedens udvikling og sammenligning med andre i branchen. Det var udviklingsarbejde, jeg beskrev på det tidspunkt.

Jeg brugte et eksempel med en computer og et andet med blomster for at forklare, hvor svært det kunne være at holde styr på bogføringsregler. Formålet var at få den viden ind i produktet, så brugeren ikke selv skulle huske alt. De konkrete beløbsgrænser og momsudsagn i videoen skal forstås i deres historiske sammenhæng.

Teknologi kunne ændre alle brancher

Jeg blev spurgt, hvor den næste disruption ville komme. Mit svar var, at jeg forventede forandringer i alle brancher.

Mobilen, sensorer, machine learning, virtual reality og augmented reality kunne hver på deres måde ændre, hvordan en opgave blev løst. Jeg nævnte blandt andet platforme, der forbandt folk, og systemer, der hjalp med at planlægge eller automatisere arbejdet.

I Dinero brugte vi machine learning til at læse bilag og hjælpe med bogføringen. Min oplevelse var, at teknologien var en vigtig del af vores udvikling og af det, vi kunne tilbyde målgruppen.

Jeg syntes også, at den var blevet langt mere tilgængelig. Men det var ikke det samme som, at man som ikke-teknisk bruger bare kunne sætte det hele op selv. Der skulle stadig være mennesker, som kunne bruge værktøjerne til det konkrete problem.

Jubii kunne ikke begynde på samme måde i 2017

Nej, svarede jeg, da jeg blev spurgt, om et nyt Jubii kunne blive en tilsvarende succes i 2017. Det tidlige internet havde givet nogle helt særlige muligheder.

Jeg huskede tiden omkring Cybernets begyndelse som et internet med meget få danske hjemmesider. Der var langt mindre at vælge imellem. Vi kunne samle mange services i en portal, og en middelgod løsning kunne være langt bedre end slet ingen løsning.

Senere kom specialisterne. Google blev stærk på søgning, andre på dating, Facebook på det sociale og Hotmail på mail. Vores brede portal blev udfordret stykke for stykke.

Jeg så stadig mennesker bruge Jubii-mail, og det syntes jeg var hyggeligt. Men jeg troede ikke på, at man bare kunne gentage den brede portalmodel i et modent marked.

Hvorfor Amino kunne have en anden rolle end Facebook

Amino var lavet som et sted, hvor iværksættere kunne finde hinanden og få hjælp. Det havde også været grobund for virksomheder som Dinero, Ageras og Saxis.

I 2017 var der kommet gode Facebook-grupper, som dækkede nogle af de samme behov. Det var jeg ikke ked af. Formålet havde været at give iværksættere et samlingssted, og det var godt, at der fandtes flere muligheder.

Jeg fortalte, at Amino stadig havde mange daglige besøgende, men at der var mindre debat end tidligere. Mange kunne bruge det store arkiv af indlæg som et opslagsværk. Jeg sammenlignede det lidt med et Wikipedia for iværksætteri.

Der var også fortsat Amino Kapital og Amino Freelance. Og selve debatten kunne have en særlig værdi, når nogen ville spørge anonymt.

Hvis en virksomhedsejer eksempelvis ville spørge om en vanskelig personalesituation, var en åben Facebook-profil ikke nødvendigvis det bedste sted. Jeg troede, at Amino kunne blive ved med at have en rolle netop dér og i den viden, som allerede lå på siden.

Jeg skrev ikke en ny bog på det tidspunkt

Der kom også et spørgsmål om flere bøger om iværksætteri. Jeg havde ikke konkrete planer lige da. Jeg brugte meget af min tid sammen med kollegerne på at gøre Dinero lettere at bruge.

Jeg syntes, der allerede var mange bøger, blogs og videoer. For mig kunne det også hjælpe iværksættere at fjerne noget af det administrative arbejde i deres hverdag.

Jeg udelukkede ikke en bog senere. Men jeg lovede hverken en titel eller en udgivelse. Det var svaret fra sommeren 2017.

Du kan også læse Iværksætter til jeg dør for flere af mine erfaringer med at bygge virksomheder.

Familietid og arbejde gav ikke en perfekt balance

Da vi talte om børn og hverdag, skelnede jeg mellem min situation i 2017 og de tidligere år. Jeg havde på det tidspunkt brug for mere tid med familien og arbejdede mindre end før.

Som ambitiøs iværksætter havde jeg ofte dårlig samvittighed over for enten arbejdet eller familien. Det var svært at finde det punkt, hvor begge dele fik nok.

Men succes kan også være at lave en fleksibel virksomhed, som passer til familielivet. En freelanceopgave og tid til at hente børn kan være præcis det, man vil have. Jeg ville ikke gøre den form for iværksætteri mindre værd.

Da mine børn var små, tog jeg morgenerne, fordi deres mor som politibetjent mødte tidligt. Vi spiste morgenmad, og jeg havde en babyjogger, så jeg kunne løbe med dem i skoven. Jeg prøvede at give os god tid, før jeg tog på arbejde.

Om aftenen var der mad og tid sammen, indtil børnene skulle i seng. Derefter arbejdede jeg videre med mails, markedsføring og PR. I weekenden blev det en blanding af familie og nogle timers arbejde.

På ferier kunne jeg arbejde tre-fire timer om morgenen og så være sammen med familien resten af dagen. Nogle gange sad jeg ved poolen, andre gange på værelset. Det gav os mulighed for at rejse, selv om jeg ikke lagde virksomheden helt fra mig.

Vi havde også rejst rundt i verden i fire måneder, hvor jeg besøgte danske iværksættere undervejs. Jeg syntes selv, at jeg havde fået noget fra begge verdener. Men den dårlige samvittighed havde stadig været der.

Jeg holder igen med investeringer, jeg ikke forstår

En seer spurgte om investeringer på Balkan. Jeg ville ikke gøre det selv, fordi jeg ikke kendte området godt nok.

Et sted kan være smukt, og der kan være muligheder. Men det er noget andet at forstå ejendomsmarkedet, kulturen og de lokale forhold. Jeg ville have behov for at være der, tale med folk og lære det ordentligt at kende.

Jeg havde selv investeret i en ejendom i Tyrkiet, og i 2017 var jeg bekymret for den politiske udvikling og for, hvad den betød for interessen for at købe og rejse der. Jeg var ikke tilfreds med den investering på det tidspunkt.

Det var min erfaring og min bekymring dengang. Den mindede mig om, hvorfor jeg foretrækker at beskæftige mig med noget, jeg forstår, frem for at følge en historie om, at et område sikkert bliver meget mere værd.

Bitcoin var stadig et kasino for mig

Jeg havde selv købt en mindre mængde kryptovaluta og fået en stor procentvis stigning. Det gjorde mig ikke til ekspert.

Jeg kaldte det et kasino, fordi værdien kunne bevæge sig voldsomt. Der var også idealister, som så muligheder i en digital valuta og mindre central kontrol. Men jeg mente, at en stor del af interessen var spekulation.

Jeg troede på, at digitale valutaer kunne få en større rolle. Jeg kunne bare ikke sige, hvilken der ville vinde, eller hvornår det ville blive mere stabilt.

Mine tanker om regulering, overvågning og valutaernes fremtid var fra 2017. Min egen gevinst var ikke et argument for, at andre skulle gøre det samme.

Dinero begyndte ikke på Rådhuspladsen

Vi havde først haft et lille, ydmygt kontor på Nørrebro. Vi gjorde selv rent og smurte selv maden. Det fine kontor kom senere.

Jeg har altid forsøgt at holde de faste omkostninger nede og få den mindste brugbare udgave af produktet på gaden hurtigt. Derefter ville jeg i gang med at sælge.

I begyndelsen af Dinero kunne vi tilbyde tidlige kunder en lav pris, hvis de betalte for en længere periode. De hjalp os både med penge og med idéer til produktet.

Det er vigtigt, fordi der er forskel på, hvad folk siger, at de vil købe, og hvad de faktisk tager penge op af lommen for. Du får en anden slags feedback, når du står med produktet og beder om betaling.

Jeg fortalte igen om at sælge kommende internetadgang uden for Forum i Cybernets første tid. Vi var åbne om, at forbindelsen kom senere, og brugte de indsamlede penge på servere og modemer. Det var en måde at få kunderne med fra begyndelsen, før crowdfunding var blevet et almindeligt ord.

Jeg ville selv vælge Danmark frem for USA

Jeg kunne ikke sige entydigt, at USA eller Europa var bedst til startups. Men efter mine egne erfaringer ville jeg vælge Danmark.

Jeg kunne godt lide den tryghed, struktur og måde at lave aftaler på, som jeg oplevede her. I USA havde jeg oplevet et forretningsmiljø, som jeg ikke brød mig om, blandt andet frygten for retssager.

Andre kunne have større lyst til at gå den vej, og måske også større glæde af de muligheder, der fandtes. For mig talte roen og rammerne i Danmark meget.

Jeg kaldte os meget forkælede som iværksættere, men sagde også, at jeg jo ikke havde prøvet alle lande. Det var min personlige vurdering, ikke en rangliste over hele verden.

Udviklerholdet bliver en del af virksomheden

Jeg brugte ikke det samme udviklerhold i alle mine virksomheder. Når man sælger en virksomhed, er holdet en vigtig del af det, køberen overtager.

Det er ikke bare nogle maskiner og et navn. Det er mennesker, viden, kunder og en samlet forretning. Jeg sammenlignede det med at sælge en Ferrari: Køberen forventer også motor og hjul.

Medarbejderne er selvfølgelig frie mennesker, som kan vælge et andet arbejde. Men jeg ville ikke begynde at pille en solgt virksomhed fra hinanden ved at forsøge at tage holdet med.

En gang fik vi en aftale om at tage to udviklere med fra Jubii, da vi begyndte med SPAMfighter. Det skete med ejernes accept. Det var en særlig aftale, ikke noget jeg tog for givet.

Et abonnement skal give mening for en tilbagevendende kunde

Vi talte om en model, hvor man betaler et abonnement og derefter kan købe varer billigere. Jeg havde ikke undersøgt den konkrete vinforretning grundigt, så jeg svarede især på selve modellen.

Jeg nævnte Costco i USA som et eksempel på medlemskab og billigere varer. Modellen kunne også tænkes på andre områder.

Men kunden skulle have glæde af det ofte nok. Hvis man kun sjældent køber vin, kan et vinabonnement være mindre attraktivt. Hvis man køber noget løbende, kan regnestykket se anderledes ud.

Der skulle samtidig være en fornuftig økonomi for virksomheden. Jeg var mere usikker på områder med små avancer. Og jeg troede ikke på den samme logik for noget, folk købte meget sjældent, som en ny computer eller møbler.

Jeg brainstormede også på andre muligheder, blandt andet barberblade og måske oplevelser eller restauranter. Det var løse idéer i samtalen, ikke færdige forretningsplaner.

Udviklere på kontoret eller et eksternt hold?

Jeg havde prøvet både egne udviklere og outsourcing og haft gode oplevelser med begge dele. I Dinero ville jeg dog være ked af at undvære samarbejdet på kontoret.

Support, udvikling og markedsføring sad få meter fra hinanden. Når vi talte om en ny funktion, kunne det gode input komme fra flere steder. En supporter kunne kende problemet fra kunderne, mens en udvikler kunne se en anden løsning.

Det samspil var sværere, hvis holdet sad et andet sted. Det kunne være udlandet, men afstanden kunne også bare være på tværs af København.

Til gengæld var danske udviklere dyre. Et nyt firma med få penge kunne have brug for et eksternt hold eller en teknisk partner, der fik en ejerandel.

Men en lavere pris fjernede ikke behovet for projektledelse. Tidszoner, sprog og kultur kunne gøre samarbejdet sværere, oven i forskellen mellem en ikke-teknisk iværksætter og en dygtig programmør. Jeg ville se på hele samarbejdet, ikke kun timeprisen.

Navnet Amino kom fra en idé, der ikke blev til noget

Anders, Nicolaj og jeg havde talt om et mentalt fitnesscenter. Tanken var, at virksomheder kunne købe adgang for medarbejderne til inspirerende og udviklende foredrag.

Jeg kom til at tænke på aminosyrer som noget, der byggede kroppen op, og forkortede det til Amino. Min forklaring i udsendelsen var ikke en biologitime. Det var associationen til at bygge noget, som gav mig navnet.

Det første projekt blev ikke til noget, men jeg havde domænet. Da jeg senere lavede iværksætterdebatten, passede tanken om opbygning også dér. Derfor kom siden til at hedde Amino.

Saxis gav mig stadig iværksætterenergi

Mit iværksætterprojekt på det tidspunkt var især Saxis. Jeg havde lige været til et langt møde med holdet, hvor vi talte om at gøre forretningen bedre.

Jeg fortalte om omkring 800 virksomheder til salg og om, at vi også var begyndt i Sverige. Tallene og forventningerne var fra den sommer.

Kontoret var lidt rodet, der løb en hund rundt, luften og kaffen var ikke perfekte, og der var mange idéer og for få hænder. Det var et rigtigt iværksættermiljø, og jeg kunne godt lide energien.

De drev meget selv. Jeg kom ind med sparring en gang imellem. Ellers var jeg glad for Dinero og for mere tid med børnene. Jeg regnede med, at lysten til et nyt projekt ville komme igen, men jeg havde ikke besluttet hvad eller hvornår.

Venner, familie og forretning kan være en svær blanding

Mit umiddelbare svar på at starte sammen med venner var: Undgå det. Jeg vidste godt, at nogen kunne få det til at fungere, men jeg syntes, risikoen for meget stærke konflikter var stor.

Man har særlige forventninger til familie og gode venner. Man forventer, at de har ens ryg, og at relationen betyder mere end pengene.

En virksomhed kan kræve ubehagelige beslutninger. Hvem arbejder mest? Hvordan skal lønnen fordeles? Hvad gør vi, hvis vi vil forskellige ting?

Uenighed kan føles som et brud på tilliden, når den kommer fra en nær ven. Jeg sammenlignede det med arvesager, hvor en ting med forholdsvis lille økonomisk værdi kan skabe en enorm splittelse. Der kommer følelser oven i det forretningsmæssige problem.

Derfor ville jeg holde mine nære relationer og valget af forretningspartnere adskilt.

Jeg ville alligevel ikke starte alene

Jeg er social og kan lide at bygge noget sammen med andre. Jeg har brug for nogen at sparre med og dele både bekymringer og glæder med.

Det er fedt at give hinanden en high five, når noget lykkes. Og på en dårlig dag kan en partner hjælpe med at få øje på, at alt trods alt ikke er gået galt.

Der er også en stor værdi i forskellige kompetencer. Jeg kan noget med markedsføring, PR og med at skubbe på, når vi skal tage en chance. Andre kan udvikling, design, produkt, økonomi eller faglighed.

Så mit nej til at starte med venner var ikke et ja til at gøre det hele alene. Jeg ville finde mennesker, som passede til opgaven og til den vej, vi ville gå.

Ærlighed, fælles retning og forskellige evner

Jeg kunne ikke nøjes med én egenskab hos en partner. Jeg ville kunne stole på personen. Vi skulle også være enige om målet og have forskellige evner, som virksomheden havde brug for.

Hvis jeg drømte om at bygge det næste Microsoft, og min partner først og fremmest ville have mere tid til familien, kunne begge ønsker være fine. Men det ville være svært at bygge den samme virksomhed ud fra dem.

Jeg fortalte om, hvordan Anders, David, Nicolaj og jeg havde bidraget med forskellige ting i Dinero. Programmering, produkt og detaljer, markedsføring og økonomi var ikke den samme opgave.

Senere kom flere dygtige mennesker til med udvikling, ledelse, regnskabsviden og support. Efter salget til Visma var ejerforholdet et andet, men vi arbejdede stadig sammen og styrede vores forskellige områder.

Forskellighed kunne give forskellige syn på verden. Det var netop en del af værdien, så længe vi kunne samarbejde og var enige om retningen.

De ledere og bøger, jeg fandt inspiration i

Jeg nævnte Ben Horowitz som en af dem, der havde inspireret mig meget. Jeg havde været meget glad for hans bog, men kunne ikke huske titlen i udsendelsen.

Jeg nævnte også Daniel Pink og Drive som en bog om ledelse og motivation, jeg satte meget højt. Og Mærsk havde været en stor inspiration, som jeg havde læst meget om.

Mine egne erfaringer med ledelse finder du i Min vej som leder.

Jeg var på det tidspunkt blevet mindre interesseret i at følge Richard Branson og Gary Vaynerchuk, fordi jeg syntes, at jeg hørte mange af de samme budskaber igen. Det betød ikke, at jeg ikke respekterede dem. Jeg jokede også med, at andre sikkert kunne have det på samme måde med mig.

Da jeg ikke kunne huske alle navne på stående fod, pegede jeg på listen over dem, jeg fulgte på Twitter. Den havde jeg bygget op over flere år med journalister, medier, ledere og folk inden for teknologi. Det var et forslag til, hvor man kunne finde inspiration dengang.

Flere svar i de to første liveudsendelser

Vi havde fået mange spørgsmål, som også var behandlet i de tidligere samtaler. Især spørgsmålet om investorer henviste jeg til den første udsendelse, hvor vi havde brugt god tid på både pengene og samarbejdet med en investor.

Du kan læse og se den første liveudsendelse med spørgsmål og svar og den anden liveudsendelse om at komme i gang og finde sit tempo her på siden.

Feriebillederne på væggen kom fra vores tidligere sommerkonkurrence, som var slut. I denne udsendelse talte jeg også om en ny konkurrence om en luftballontur for to. Jeg havde selv prøvet sådan en tur med min søn og med min kæreste og syntes, det var en fantastisk oplevelse. Begge konkurrencer hører til sommeren 2017.

Til sidst lovede jeg at overveje en senere liveudsendelse om aftenen, så også dem, der passede en butik eller stod med andre opgaver i dagtimerne, kunne være med. Nu var det blevet tid til frokost. Tak, fordi du lyttede med.