Gå til indhold

Amino julestue part 3

· Martin Thorborg

Citater til iværksættere var blevet en stor del af min julestue på Amino i december 2013. Der kom gaver, pynt og kloge ord ind fra folk, og jeg brugte dem som anledning til at tale om projekter, kunder, passion og penge. Til sidst gik jeg ind til Dinero-holdet, som arbejdede på forslag til kontering af bilag.

Citater til iværksættere blandt julepynten

Der var en fandens larm på kontoret den dag. Agera-teamet havde været ovre at spille bordfodbold, og der var liv og glade dage i iværksætterbiksen. Jeg viste dagens høst og tog også et kig på træet, der havde fået mere pynt siden sidst.

Jeg begyndte med et citat, som var kommet sammen med julekuglerne fra dagen før, men som jeg havde overset: Projektet er 90 procent færdigt, så lad os lave den anden halvdel.

Jeg ville nærmest have skrevet 95 procent. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg havde hørt programmører og andre glade sjæle sige, at de var 95 procent færdige. Så vidste jeg efterhånden, at de sidste fem procent kunne tage mindst lige så lang tid som de første 95.

Det var en god ting at skrive sig bag øret, så man ikke blev voldsomt overrasket over, at omkostningerne og tidsforbruget steg. Det var min erfaring, citatet ramte.

Lyt til kunderne, og hold fast i produktets vision

Der var også en hilsen med en opfordring til at tage ansvar for sine lyster, før de blev til laster. Av, den sved. Så gik jeg videre til et kort fra Svane Rejser med det kendte citat om, at kunderne ville have bedt om en hurtigere hest, hvis man havde spurgt dem, hvad de ønskede.

På kortet blev citatet tilskrevet Henry Ford. Jeg brugte det som anledning til at tale om fokusgrupper og om at have en klar vision for sit produkt.

I Dinero og Agera havde vi nogle idéer om, hvor vi ville hen. Vi spurgte en masse mennesker om forskellige ting, og de input, der passede med visionen og det, vi ville bygge, tog vi ind. Det, der trak os væk fra den retning, tog vi ikke nødvendigvis ind.

Man skulle kende sin målgruppe og vide, hvor man ville hen, og så lytte til brugerne. Men man skulle ikke lytte så meget, at man pludselig bøjede fuldstændig af. Brugerne kendte ikke nødvendigvis hele visionen og kunne måske ikke forestille sig bilen, mens de stadig sad i hestevognen.

Læs også Iværksætter til jeg dør for flere af mine erfaringer med kunder, produkter og forretning.

Passion og evnen til at rejse sig igen

Fra Benjamin og Cargo Match var der en hilsen med tanken om, at noget først føltes som arbejde, når man hellere ville lave noget andet. Det syntes jeg også var kloge ord.

For mig handlede det om at forfølge sin passion og give den gas. Hvis man ikke gjorde det, blev man ikke dygtig nok. Og hvis man ikke blev dygtig nok, risikerede man at blive irrelevant.

Et andet bidrag havde bolsjer og citatet: Der findes kun ét svar på nederlag: sejr. Det fik mig til at tale om, hvor mange gange man vælter som iværksætter. Man vælter og vælter. Spørgsmålet er, hvor mange gange man rejser sig igen.

Jeg havde reddet virksomheder ved at omsætte mig ud af problemerne

Anne Louise havde sendt ordene: Hellere sætte penge til end lade handlen stå stille. Jeg kunne ikke helt læse virksomhedsnavnet på kortet og bad hende om at skrive det i en kommentar.

Min fortolkning var, at man skulle sætte handling bag tingene. Man kunne ikke bare spare sig til succes. Selvfølgelig kunne det være nødvendigt at spare, men det kunne også være en god idé at se på, hvad fanden man kunne gøre ved toplinjen.

De gange, jeg selv havde været i knibe og havde fået reddet tingene, havde det efter min oplevelse været ved at omsætte mig ud af det. Det var ikke ved kun at skære ned. Derfor ramte citatet noget, jeg kendte fra mit eget liv.

Hvis du ville have noget andet, måtte du gøre noget andet

Der kom flere ting frem fra pakkerne, blandt andet noget, jeg ikke helt kunne se, hvad var, og som måtte komme på træet. Fra IT-Jobbank var der bolsjer, kuglepenne og et citat om, at man får det samme som altid, hvis man bliver ved med at gøre det samme som altid.

Jeg begyndte at tale om innovation og at tænke ud af boksen, selv om jeg også indrømmede, at jeg hadede de ord og gerne ville formulere det lidt federe.

Men meningen var god nok: Hvis man ikke havde en vision og ikke turde gøre noget på en ny måde, fik man det, man altid havde fået. Der var vi tilbage ved hestevognen igen.

Nøgletal kunne man også lære gennem et spil

Fra Anette Sand og Regnskabsskolen havde vi fået et kortspil om nøgletal. Det handlede blandt andet om omsætning, bundlinje og dækningsbidrag.

Jeg syntes, det var et spil, jeg måtte prøve. Man kunne godt få hjælp til at drive virksomheden, selv om man ikke kendte alle nøgletallene. Man kunne lære dem, få hjælp til bogføringen eller bruge et regnskabsprogram. Men jeg syntes stadig, at det var en god idé at kende nogle af de grundlæggende ting.

Jeg lovede også at nå de mange hilsner inden den 24. december. Hvis nogen havde sendt tidligt og endnu ikke havde set deres gave, var det fordi, tingene var blevet blandet lidt sammen.

Hos Dinero var forslag til kontering på vej

Til sidst tog jeg en tur gennem huset. Jeg kom forbi min partner Nikolaj og gik ind til Dinero, hvor blandt andre David, Anders og Jacob sad og arbejdede.

Holdet var ved at lave et system, der skulle lære af, hvordan brugerne konterede deres bilag. Jeg fortalte, at vi regnede med at frigive den del den 17. december.

Tanken var, at når man begyndte at bogføre et bilag, kunne systemet foreslå en kontering ud fra, hvad andre havde brugt til den slags bilag. Man kunne så sige ja eller nej til forslaget. Om folk ville kunne bruge det til noget, måtte vise sig, men det troede vi.

Jeg syntes, de var farligt kloge derinde. Så sluttede dagens julestue. Dagen efter skulle jeg optage videointerviews til Amino Plus-medlemmerne, så næste omgang måtte nok vente til torsdag. Det hele var et øjebliksbillede fra kontoret i december 2013, inklusive planerne for Dinero.