Danmark dejligst

At sammenligne skat i Danmark og USA kræver mere end at kigge på skatteprocenten. Det var min pointe en kold fredag i november 2012. Jeg havde boet i Florida i små fire år, og når jeg lagde familiens forsikringer og andre udgifter oven i skatten, så regnestykket anderledes ud end det, man ofte hørte.

Det her var min lille solstrålehistorie på en morgen med omkring to graders varme. Man kunne tro, jeg ville brokke mig over det danske vejr. Jeg ville faktisk gå den anden vej: Der var også meget at være glad for herhjemme.

Skat i Danmark og USA: Vi sammenlignede æbler og pærer

Jeg mødte mange, som fremhævede USA som et land, man kunne flytte til, fordi skatten var lavere. Og der var bestemt ting, som var billigere derovre.

Biler og benzin var de oplagte eksempler, jeg nævnte. Boliger kunne også være billige i nogle stater. Men flyttede man til Lolland, kunne man også finde noget billigt at bo i. Man skulle altså se på, hvilke steder og hvilken hverdag man sammenlignede.

Jeg syntes, vi peb meget over skatten i Danmark. Jeg kunne godt forstå utilfredsheden, og jeg ville selv gerne have skatten ned. Men jeg syntes også, at vi nogle gange skulle tænke over, hvordan tingene kunne være et andet sted.

Lavere skat var én del af billedet. Det var ikke hele familiens budget.

Florida var udgangspunktet for mine erfaringer

Jeg tog udgangspunkt i Florida, hvor jeg selv havde boet. Jeg fortalte, at jeg havde betalt omkring 35 procent i skat, og beskrev det som topskat i USA.

Man kunne straks tænke: Tænk, hvis jeg kun betalte 35 procent. Hvor meget mere kunne jeg så få for pengene?

Jeg understregede samtidig, at der var forskel på staterne. Florida beskrev jeg som en af de billige, mens jeg nævnte New York som et dyrere eksempel.

Mine tal i videoen var mine omtrentlige erindringer og overslag fra tiden i USA. Jeg tøvede også over indkomstgrænsen. Pointen var mit samlede regnestykke, ikke en præcis gennemgang af amerikanske skatteregler.

Sundhedsforsikringen kom oven i skatten

Hvis min kone, mine to børn og jeg skulle have en sundhedsdækning, som jeg syntes stillede os lige så godt som i Danmark, anslog jeg udgiften til omkring 70.000–80.000 kroner om året.

Det kunne skrues sammen på mange måder. Nogle kunne gøre det billigere, men efter min opfattelse tog de så også en større risiko. Jeg nævnte som eksempel, at en forsikring kunne dække noget af en behandling, mens man selv skulle betale andre dele.

Jeg talte også om, hvad en fødsel eller en hospitalsindlæggelse kunne koste uden forsikring. Det var de beløb og erfaringer, jeg beskrev i 2012, som gjorde mig skeptisk over for bare at sammenligne skatteprocenter.

Et konkret eksempel fra min egen familie sad fast: Min datter havde fået tre sting i hagen. Regningen var 12.000 kroner. Forsikringen betalte, men jeg havde selv lagt pengene ud først, så jeg kendte beløbet.

Tre sting. Så kunne man godt mærke taxameteret begynde at køre.

Ansvarsforsikring var også en del af min hverdag

Derudover nævnte jeg liability, altså ansvarsforsikring. Jeg oplevede risikoen for erstatningskrav i USA som noget, man skulle tage alvorligt.

Mit eksempel var et barn, som kom ned ad en rutsjebane og ramte et andet barn, der kom gående. Jeg sagde meget kategorisk, at man ville blive sagsøgt, hvis nogen kom til skade. Jeg brugte også en bilulykke som eksempel.

Det var min skarpe beskrivelse af den amerikanske hverdag og forsikringskultur, som jeg oplevede den. Jeg sammenlignede spøgefuldt erstatninger med at vinde i lotteriet. Jeg mente ikke, at amerikanerne var onde; jeg forklarede, hvorfor jeg havde følt behov for endnu en forsikring.

Den udgift skulle også med, hvis vi ville sammenligne den tryghed, familien havde i de to lande.

Skolevalget ændrede også regnestykket

Jeg oplevede, at kvaliteten af de offentlige skoler i USA svingede. Nogle var rimelig gode, men en privat skole kunne være det valg, man ønskede for sine børn.

Jeg sammenlignede det med Danmark, hvor man også kunne vælge en privatskole. Selv følte jeg mig heldig i Lyngby: Mine børn gik i en almindelig folkeskole, som jeg syntes havde meget høj kvalitet.

Som grove priseksempler nævnte jeg 1.000–2.000 kroner om måneden for en dansk privatskole og 5.000–10.000 kroner i USA. Det var min sammenligning dengang, ikke en prisliste for alle skoler.

Med den løn, jeg trak hjem, og de ting, vi betalte for, beskrev jeg familiens samlede belastning som omkring 70 procent. Jeg kaldte det "skat" i videoen, men jeg inkluderede også udgifter til ydelser, jeg oplevede som dækket herhjemme.

Det var ikke en skatteprocent på min lønseddel. Det var min måde at gøre den samlede forskel tydelig på.

Indkomsten og dine ønsker gjorde en stor forskel

Jeg brugte nogle løse millioneksempler for at vise, at regnestykket kunne ændre sig, når indkomsten voksede. De private udgifter fyldte mindre som andel af indkomsten, hvis man tjente meget mere.

Mine mundtlige overslag var ikke en færdig beregning, man kunne bruge til sit eget budget. Men retningen i min pointe var klar: Det kom meget an på, hvor meget man tjente, og hvilke ting man ville tilkøbe.

Var man Porsche-freak, kunne den billigere bil betyde noget helt andet for én. Jeg brugte en fjerdedel af prisen som eksempel på, hvorfor nogen kunne spare mange penge på netop den del af livet.

Jeg sagde altså ikke, at alting var billigere i Danmark. Jeg sagde: Lad være med automatisk at tro, at du sidder billigere, bare fordi du rejser til USA.

Man kunne tage chancen uden forsikring

Selvfølgelig kunne man vælge nogle forsikringer fra og tage chancen. Så blev det umiddelbare budget billigere.

Men jeg fortalte også om en ven, som ikke havde forsikring og efter min beskrivelse opholdt sig ulovligt i USA. Han havde fået noget, jeg huskede som nyresten eller lignende, været indlagt i en uge og stod med en regning på næsten 300.000 kroner.

Jeg jokede bittert med, at han kunne betale af, til han blev 500 år. Det var sådan en historie, som fik forsikringsudgiften til at se anderledes ud for mig.

Der var stadig plads til forbedring i Danmark

Jeg ønskede stadig lavere skat, blandt andet fordi jeg mente, det kunne få flere mennesker i arbejde. Min video skulle ikke afgøre, hvor skatten politisk skulle ende.

Jeg ville bare give en anden vinkel på en kold fredag i november, som jeg kaldte en af årets kedeligste måneder. Når man sad og tænkte, at det kunne være dejligt andre steder, kunne svaret godt være ja.

Men der var sgu også meget godt her. Det kunne vi godt huske, samtidig med at vi ønskede forbedringer.